På DTU tager det nye Climate Challenge Laboratory form i disse måneder. Her tager DTU den medicin, som de selv forsker i, nemlig klimavenlige byggematerialer. En stor del af det nye klimalaboratorium bliver således opført i det CO2-venlige materiale CLT.
CLT Denmark leverer CLT til godt 2.000 kvm kontorarealer på DTU Campus Lyngby. CLT Denmark er selv til stede på byggepladsen med rådgivning om CLT i samarbejde med hovedentreprenøren MTHøjgaard.
- Vi står midt i mange kriser, hvor klimaet fortsat er den største. Og det er da også denne klimaudfordring, som DTU skal tage forskningsmæssig livtag på i en ny bebyggelse, hvor de fysiske rammer spiller op til de forskningsmæssige udfordringer, siger adm. direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark.
For arkitekterne Christensen & Co står bæredygtighed, som drivkraften i projektet. Kontorområdet i CLT er den første bygning på DTU, hvor de bærende konstruktioner er lavet udelukkende af CLT, som et mere bæredygtigt alternativ til beton.
- Vi har arbejdet med verdensmålene 3 og 12 ved at bruge færre lag i arkitekturen, og dermed minimere mængden af materialer, samt at mindske spild ved at designe så materialerne let kan adskilles og genbruges. Vi har udviklet de tekniske løsninger med fokus på energioptimering, hvilket adresserer verdensmål 7. Vi har desuden integreret principperne om universelt design og inkluderende arkitektur, der adresserer verdensmålene 3, 4, 5, 6, 8, 10 og 11, fortæller Christensen & Co om projektets opfyldelse af FNs Bæredygtighedsmål.
CLTs egenskaber
Med træbyggeri kommer man tæt på det optimale klimavenlige byggeri, da træet optager CO2, og binder det i de konstruktioner, der indgår i byggeriet.
- CLT indgår i dag i rigtig mange byggerier, fordi det går op for arkitekter og bygherrer, at det effektivt nedsætter byggeriets klimaaftryk. Byggeriet vejer tungt i det store regnskab, og derfor er oplagt så vidt muligt at undgå materialer med høj CO2-aftryk, som fx beton og stål, fortæller Per Thomas Dahl, direktør i CLT Denmark.
Han fremhæver videre, at CLT har egenskaber, som styrkemæssigt kan matche de traditionelle materialer, og samtidig har CLT store logistiske fordele, som bidrager til en smidig og nem byggeproces. Det er ifølge Per Thomas Dahl en væsentlig del af forklaringen på, at CLT i dag er i fremmarch.
Der indgår dog også beton i DTUs Climate Challenge Laboratory, og det er ifølge Per Thomas Dahl et godt eksempel på, at fremtidens byggeri i høj grad bliver hybridt. Det vil sige, at arkitekter og bygherre med CO2-redukltion for øje vælger de materialer, som giver bedst mening.
- Vi skal holde op med automatisk at vælge beton til alt, når vi har grønne alternativer. Træ holder i århundreder og lagrer i al den tid den CO2, der blev optaget under væksten. Træ er også et fornybart materiale, der ikke skabes af forgængelige ressourcer. Derfor skal træ fylde mere, men beton vil også fremover være et vigtigt byggemateriale – men forhåbentligt i noget mindre skale, end vi har vænnet os til, siger Per Thomas Dahl.
Opgør med vanetænkning
På DTU Campus Lyngby er holdet bag det nye klimaloboratorium Artelia (MOE), som totalrådgiver, Christensen & Co, som arkitekter og MT Højgaard som hovedentreprenør. Projektet er et kombineret laboratorie- og kontorkompleks med indbydende fællesarealer og atrium.
Den del af byggeriet, der skal omfatte laboratoriefaciliteter bliver opført som et betonelementbyggeri, mens kontorbygningen opføres i CLT, og de to bygninger forbindes med et atrium i midten. Byggeriet bliver i otte etager med kælder og et samlet nettooareal på 9500 m².
- Vi glæder os meget til at vise ikke mindst ingeniørerne, at CLT er fremtidens materiale. Gennembruddet for CLT er sket, og de sidste år har vi gennem gentagelser af processer opnået masser af erfaringer. Derfor er vi i CLT Denmark i kraft af vores deltagelse som kompetencepartner på mange store projekter i høj grad med til at styre den teknologiske udvikling og byggeprocessen med CLT som klimavenligt konstruktionsmateriale, pointerer Per Thomas Dahl.
CLT Denmark er leverandør af det eneste konstruktionsmateriale på det danske marked med Svanemærke.
Illustrationer og fotos fra projektmateriale/Christensen & Co Arkitekter og CLT Denmark