<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1618573772-haz-1613053582-qhk-IMG_1301_1920

God akustik der ikke kompromitterer æstetik og grønne drømme

Akustik er en essentiel del af et godt indeklima. Det har direkte indflydelse på vores sundhed, koncentrationsevne, generelle velvære og lign. F.eks. i skoler vil dårlig akustik være decideret sundhedsskadelig for børn og lærere, og på arbejdspladsen kan det mærkes på bundlinjen, når ikke medarbejderne har gode akustiske forhold og kan holde koncentrationen. Men at sikre gode akustiske forhold kan til tider resultere i løsninger, der enten kompromitterer æstetikken eller er skrøbelige og svære at vedligeholde. Derfor har DAMPA udviklet en serie af akustiske vægpaneler i stål, der giver indretningsdesigneren fuld designfleksibilitet, og som kan holde i generationer.

 

- Vores nye vægpaneler har en lydabsorptionsklasse A, så man er sikret et godt og behageligt akustisk indeklima. De kan hænges på væggen og har forskellige perforeringsmønstre, der kan skræddersys efter kundens ønsker. De fås i en række standardfarver, men kan også, hvis kunden ønsker det, fås i alverdens RAL-farver. Vi har skabt et vægpanel, som kan indgå i vidt forskellige indretninger, hvad end det skal være roligt og afdæmpet eller vildt og vovet, fortæller Lone Rold fra DAMPA. Hun uddyber:

 

Spiseplads_1_v2

- Vi stiller høje krav til vægpanelerne, også bæredygtighedsmæssigt, hvorfor det var ideelt at udvikle dem i stål. Skal de monteres på en skole, hvor tingene kan gå vildt for sig, stiller det store krav til holdbarheden. Her er stål et fantastisk materiale. Det har en levetid, der langt overgår vores egen, det sikrer løsningerne kan genbruges, samt er et materiale der kan genanvendes igen og igen. En anden fordel er, at stålpanelerne er lette at rengøre og vedligeholde, så det er en langtidsholdbar investering.

 

Læs også: DAMPA skaber designfleksible akustikløsninger til en ny tids skoler

 

Enkel montering, god totaløkonomi

Vil man forbedre sine akustiske forhold, er man nødsaget til at se på totaløkonomien af investeringen, og her kan monteringen til tider være en ubehagelig overraskelse. Men også dette punkt har DAMPA adresseret:

 

- Monteringen er yderst simpel og kræver blot en boremaskine. Jeg har selv prøvet at eftermontere vægpanelerne, og det gik helt smertefrit til trods for, at jeg har ti tommelfingre, griner Lone Rold.

 

- Det vil sige, at hvis man eksempelvis som skole indkøber dem, kan de f.eks. let monteres af pedellen ved hjælp af vores enkle ophængssystem. Vægpanelerne er derfor en sammentænkning af fremragende akustik, høj designfleksibilitet, lang levetid, bæredygtige valg, samt simpel montering og vedligeholdelse. Vi er selv enormt stolte af produktet og er glade for, at det fra begyndelsen har fået en så flot modtagelse, afslutter Lone Rold.

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk