<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1664476264-bnh-JPEG_Silent_Board_Flex_walk

Grønnere metal på dagsordenen med DAMPA

 

Det er de færreste, der sætter metal i relief til bæredygtighed. Men hos DAMPA har man i mere end 70 år udnyttet metallets cirkulære egenskaber til at skabe eminente akustikløsninger i klasse A.

 

Akustiske løsninger i metal

 

Hos den fynske virksomhed DAMPA, har der siden 1951 været fokus på materialeudnyttelse og hvordan det sikres at materialerne forbliver i det cirkulære kredsløb. Indenfor de seneste år er der dog sat ekstra skub i den grønne udvikling f.eks. ved virksomhedens afsluttede GCO (Grøn Cirkulær Omstilling) projekt og grønnere råvarer til virksomhedens produkter – akustikløsninger i metal. Den grønne rejse er dog ikke altid uden udfordringer, idet metal generelt ikke anses som et bæredygtigt materiale.

 

123

 

At valget faldt på metal, er dog ikke et tilfælde. Ved at skabe akustikløsninger i aluminium og stål, udnyttes metallernes egenskaber til at skabe robuste løsninger, med lang levetid til adskillige miljøer, mens du stadig er sikret speciel designfrihed og akustikløsninger i klasse A.

 

Og det både til akustiklofter og akustiske vægpaneler.

 

Metal som recirkuleret materiale

 

Til trods for, at metal er et tungt materiale at udvinde, har det, udover ovenstående, cirkulære egenskaber. Dette skyldes, at metallet efter at blive udvundet kan genanvendes igen og igen og dermed forblive i det cirkulære kredsløb:

 

”Det er en utrolig spændende, og ikke mindst vigtig rejse, vi har besluttet at sætte ekstra fokus på. For på trods af sine mange fordele, er den generelle opfattelse at metal står udenfor ”de bæredygtiges klub” – og det er synd. Fordi sikres det, at naturmaterialet forbliver i det cirkulære kredsløb, er der CO2-gevinster at hente for vores planet ved at genanvende materialerne, mens man samtidig står med løsninger, der kan holde langt ud i fremtiden, så den løbende produktion af nye produkter mindskes.” fortæller Michael Nykjær, adm. direktør hos DAMPA.

 

Hos DAMPA kredser man derfor om at sørge for korrekt kildesortering, således overskudsmateriale kan genanvendes til at skabe nye produkter. Tilmed bidrager metallets robusthed til, at akustikløsningerne ofte kan genbruges efter endt brug, bl.a. ved at flytte dem til et andet område. Hvis løsningerne ikke ønskes genbrugt, kan metallet ved korrekt kildesortering blive smeltet om og genanvendt i nye projekter. Dermed kan DAMPAs akustikløsninger få et nyt liv pga. metallet, hvad enten det er gennem genbrug eller genanvendelse.

 

Ground_fitness_Silent_Board_6105_100dpi

 

Et skridt tættere på CO2 neutralt stål

 

Mens virksomheden har sikret et grønnere aluminium til produktionen af deres akustikløsninger, ved at anvende aluminium, som består af 75 % ”Post Consumer Aluminium”, kigger de samtidig ind i udviklingen af andre løsninger. I skrivende stund anvendes der 20-30 % genanvendt stål til produktionen af deres akustikløsninger i stål, men ønsket er at blive endnu grønnere.

 

Derfor er det også vigtigt at have et tæt samarbejde med virksomhedens stålleverandør SSAB, der i øjeblikket er ved at udvikle fossilt frit stål – en udvikling, som DAMPA gerne tager del i:

 

”Man forventer at produktionen af fossilt frit stål vil være helt oppe at køre i 2030. Indtil da vil DAMPA med glæde deltage i tests og pilotprojekter sammen med SSAB med henblik på at skabe CO2 neutrale akustiske produkter af stål. Og det er ikke bare en vild drøm” fortæller Michael Nykjær, meget begejstret efter at have haft produktet i sine egne hænder.

 

Vil du høre mere om DAMPAs arbejde med bæredygtighed? Så kontakt dem og hør nærmere eller mød dem på UNESCO World Capital of Architecture kongressen til juli.

 

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk