Indermand_kontor_1000

Kreativt akustisk design fra DAMPA

DAMPAs akustiske vægløsninger kommer med fuld designfleksibilitet. Hvad end designet er, kan det helt sikkert komme til live på de forskellige produkters robuste overflader.

 

Slip kreativiteten løs ved at udnytte metallernes rå udtryk som rust og galvanisering, eller brug alsidigheden i overfladen, hvor DAMPA giver mulighed for at bruge alle RAL- og NCS farver samt digital print, hvor det er muligt at få printet præcis det billede, du ønsker. Udover digital print og et væld af farvemuligheder kan designet også kombineres med perforationsmønster og -størrelse. På den måde kan du skabe optimal akustik og optimal designæstetik. 

 

Den bedste akustiske oplevelse

Med DAMPAs akustiske vægløsninger kan akustikken i et lokale let tilpasses, så vi får skabt den bedst akustiske oplevelse. Ved at producere akustikløsninger i metal kombinerer vi alle tre absorbenttyper: porøs, membran- og resonansabsorbent.

 

Ved at kombinere disse tre absorbenttyper med forskellige dimensioner og dybder sikrer vi, at DAMPAs akustikløsninger altid kan leveres i akustikklasse A, B og C. Dette sikrer at du altid opnår en helt optimal tilpasning af efterklangstiden tilpasset præcis rummets formål. 

 

 - Porøs absorbent: Den porøse absorbent er det bløde materiale, som man finder i vores akustikfilt og tillægsisolering. Den porøse absorbent er effektiv i de fleste frekvensområder, dog ikke i de lave. 
 - Membranabsorbent: membranabsorbenten opstår i hulrummet bag metalpladen, hvor svingningerne forsøger at udligne lydbølgerne. Membranabsorbenten virker som et modstykke til den porøse absorbent, da den er mest effektiv i de lave frekvensområder. 
 - Resonansabsorbent: Denne absorbent virker som membranabsorbenten bedst i de lave frekvenser. Men i stedet for metalpladen, så er det perforationerne i pladen, som skaber absorbenten. Luftpropperne i perforationerne skaber svingninger, hvorved akustikfilten vil hjælpe med at bringe dem til hvilestilling. 

 

Metal i det bæredygtige byggeri 

Trods at stål og aluminium er tunge at udvinde, er det stadig et  fordelagtigt materiale for vores planet. Når metallet er udvundet kan det, med relativt få ressourcer, genanvendes igen og igen uden at miste sine egenskaber. 

 

Som klimabevidst partner kan DAMPA også bidrage til miljøcertificerede byggerier, da alle vores lofter i stål og aluminium, inklusiv vores DAMPA® Klimaloft, er dækket af miljøvaredeklarationer (EDP'er). EDP'erne kan bruges til bygningscertificeringer såsom DGNB og gør det nemt at overskue og sammenligne forskellige produkters miljømæssige egenskaber. 

 

Læs mere om DAMPAs arbejde indenfor bæredygtighed på deres hjemmeside. 

 

 

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk