<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
dampa_1920

Nyt klimavenligt aluminium sikrer akustikken og den grønne samvittighed

Nyt materiale reducerer aluminiumslofters CO2 aftryk med hele 69%. Sammenholdt med levetider på mere end 50 år, gør det DAMPAs akustiske metallofter til et særdeles bæredygtigt valg.

 

Tekst af Frank Ulstrup

 

DAMPA, der producerer akustiske metalløsninger til loft og væg, er lykkes med det, man indtil for få år siden troede var umuligt:

 

Med aluminium fra Speira har man reduceret aluminiumsløsningernes CO2 aftryk med hele 69%.

Dermed ryger de aluminiumslofter, som den fynske virksomhed har produceret siden 1951, op i den helt grønne superliga – ikke mindst fordi produkterne har en forventet levetid på mere end 50 år.

 

Metal_scrap_1600

Ægte genbrug

Ifølge adm. direktør hos DAMPA, Michael Nykjær, er hemmeligheden, at man nu kan benytte et materiale med øget mængde post consumer aluminium – altså aluminium, som har været benyttet i andre produkter:

 

– Ved at benytte aluminium fra Speira kommer mængden af såkaldt "Post Consumer Aluminium" helt op på 75%, hvilket altså giver en CO2-reduktion på 69%. Det er vi selvfølgelig stolte over at kunne introducere i vores produktprogram, og vi glæder os rigtig meget til at levere endnu grønnere løsninger til den danske byggebranche, lyder det.

 

Læs også: Interview med Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos DAMPA ”Integration og helhedsløsninger er vejen frem”

 

GCO-projekt var startskuddet

Michael Nykjær fortæller, at DAMPA traditionelt har haft fokus på ansvarlig produktion, og at det derfor var naturligt for virksomheden at indlede et projekt om Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) i 2020.

Projektet blev gennemført i samarbejde med Danish Energy Management, og det førte til et væld af gode ideer, der kunne minimere virksomhedens klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvaliteten.

 

Grøn, grønnere…

Én af ideerne var netop en øget anvendelse af genbrugsaluminium. Men planen var mere specifik end det:

 

– For at nå op på den store CO2-reduktion er det afgørende, at tre fjerdedele af det genbrugte aluminium er af post-consumer-typen. Det må altså ikke ”bare” komme fra interne processer i form af afklip og spild på fabrikken, forklarer Michael Nykjær og nævner, at det aluminium, som DAMPA traditionelt har benyttet sig af, faktisk også er ret så grønt:

 

– Det består jo også af genanvendte materiale, men i højere grad spildmaterialer fra produktionen. Dertil kommer, at vi får det fra europæiske leverandører, der benytter vedvarende energikilder. Til sammen betyder det at CO2-udledningen er 57% mindre, end hvis vi f.eks. havde importeret det fra Fjernøsten, siger han og fortsætter:

 

– Det har altså også været en god og klimavenlig løsning gennem mange år. Men det ændrer ikke på, at den nu er blevet overhalet af et nyt materiale, som vi har store forventninger til  – ikke mindst i forhold til DGNB-certificerede byggerier, lyder det.

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk