Den gamle bygning Nordstens Hus på Slotsgade 13-15 i Hillerød bærer på sin helt egen historie som hovedsædet til en af Danmarks største landbrugsmaskinefabrikker. Ved moderniseringen af huset har ambitionen været at restaurere så meget af den originale arkitektur som muligt for at ære og synliggøre husets historie. Derfor er gulv, mursten, søjler og bjælker bevaret og indgår som en del af den nye indretning.
I dag har Nordstens Hus sit virke som kontorlejemål, og her har DEKO kunnet bidrage med funktionelle, minimalistiske glasvægge, som ud over at bidrage med lyd- og brandegenskaber også fordeler det naturlige dagslys, så varme og lys strømmer ind i det ældre hus. Samtidig er farve på profiler og karme nøje valgt som et vigtigt dekorativt element i indretningen.
Glasvægge som iøjnefaldende indretningselement
Fremtiden møder fortiden i Nordstens Hus, og det er især tydeligt i indretningen, hvor de mere end 100 år gamle byggeelementer sameksisterer med helt nye, moderne indretningsløsninger. Gulvbrædder, bjælker og søjler af træ vidner sammen med de røde mursten om husets fortid og skaber et på en gang råt og varmt udtryk til indretningen.
Men de historiske elementer får først for alvor sin pragt i samspil med de moderne dør- og glasvægge: Det klare glas op imod de rå elementer og ikke mindst den dramatiske koboltblå farve på karmene op imod de rolige, varme farver fra træet og murstenene skaber dynamisk kontrast i indretningen, som får husets originale arkitektur til at stå frem.
Lyd- og brandisoleret: Et gammelt hus med funktionel indretning
Men ud over at de bidrager til det dekorative samspil i indretningen, spiller DEKOs dør- og glasvægsløsninger også en vigtig funktionel rolle i moderniseringen af Nordstens Hus. For at huset er helt ajour med moderne krav til brandsikkerhed er der leveret DEKO FG Fire Profile glasvægsløsninger med en brandklassifikation på op til EI 60 og brandsikre DEKO AG aluminiumglasrammedøre.
Derudover er det også alfa og omega, at kontormiljøet har de bedste betingelser for koncentration og fordybelse. Derfor er kontorerne indrettet med DEKO FG Silent fuldglasvægge med en lydreduktion på op til 50 dB. Kombineret med vores lydtætte DEKO DG glasdøre er huset dækket ind med høje akustiske egenskaber. Alle løsninger er leveret i samme design med en rød tråd, der binder hele udtrykket i kontorindretningen sammen.
Hos DEKO er vi glade for at kunne bidrage til indretningen af det bevaringsværdige byggeri, som med nyt liv forhåbentlig kan tilføje mange flere år til husets gamle historie.