Når man arbejder med premium biler, handler det ikke bare om bilen. Det er hele oplevelsen i og omkring bilen, der skal emme af luksus. Og det gælder, allerede fra kunden træder ind ad hovedindgangen til Nellemann Leasings nye udlejningskontor og showroom i Taastrup.
Projektet er udformet af indretningsarkitekten Ambiente, der har kælet for detaljen i indretningen af det nye domicil med utraditionelle glasvægge i røgfarvede nuancer og matchende mørkbejdsede trædøre. DEKO har stået for levering og montage af de gennemfarvede glasfoldevægge, brand- og fuldglasvægge samt døre - alle løsninger i samme design.
Farvet glas, der på en gang afskærmer, afspejler og åbner rummet
Hos Ambiente har visionen for indretningen været at skabe et miljø med en varm atmosfære, der bygger på autentiske materialer som træ, stål og sten. Derfor er DEKOs glasvægs- og dørløsninger valgt i en eksklusiv røgfarve, der tjener et dobbelt formål:
De mørke, blanke glasflader reflekterer de skinnende prestigebiler og fryder synet hos besøgende bilentusiaster og medarbejdere, uanset hvor de kigger hen. Derudover bidrager glasset til, at medarbejderne på kontorerne på en gang har fuld visuel adgang til huset, samtidig med at de sidder afskærmede, når de arbejder.
For et mere harmonisk kontormiljø og optimal lydreduktion har DEKO leveret fuldglasvægge med specialfarvet lydglas til kontor i både stueetage og første etage. Væggene til kontorområderne er kombineret med lydtætte DEKO TD trædøre i mørkbejdset eg og med overblok. På førstesalen ind til kantineområdet er de klare glasvægge indrettet med en DG dobbeltglasdør, der giver brugerne fuld visuel adgang til og fra kantinen, og som samtidig mindsker støjniveauet ud mod de øvrige kunde- og kontorområder.
Sidst, men ikke mindst, er der også til førstesalen leveret en ultrafleksibel DEKO FV glasfoldevæg i samme gennemfarvede glas ind mod et af udstillingsrummene, så man nemt og hurtigt kan åbne helt op for besøgene eller lukke af efter behov.
Udsigt til værksted gennem klare brandglasvægge
De eksklusive biler er ikke kun fascinerende, som de står toptunet og klar til at køre i. Fascinationen strækker sig også til selve maskineriet, og derfor kan besøgende også stille nysgerrigheden med fuld udsigt til værkstedet, hvor bilerne bliver sat i stand og vedligeholdt.
Men i disse områder gælder der selvfølgelig også særlige brandkrav, og derfor har DEKO leveret klassificerede DEKO FG Fire Clear brandglasvægge i EI30 og EI60, så man både fra stueetagen og førstesalen kan følge med i mekanikken bag de motordrevne skønheder.
Læs mere om vores forskellige glasvægsløsninger, der fås i samme design uanset krav.
I dag er byggeriet midt i et grønt paradigmeskift – få inspiration om nye materialer, lovkrav og samarbejder direkte i vores nyhedsbrev.
*Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser
Vi bruger cookies for at måle og analysere vores trafik. Herved kan vi gøre hjemmesiden mere intuitiv, ligesom vi og vores samarbejdspartnere kan udvikle indhold og annoncer i forhold til dine præferencer. Du kan til enhver tid trække din samtykke tilbage.
Vi bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder:
1. Teknisk funktionalitet
2. Trafikmåling
3. Sociale mediefunktioner
Ved at trykke på tillad valgte giver du samtykke til valgte cookies. Tillad alle, hvis du accepterer alle cookies. Du kan også vælge at trykke afvis og dermed ikke at give samtykke. Vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Ved ikke at give samtykke vil hjemmesiden ikke fungere optimalt.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på linket 'Du bestemmer over dine data' nederst på hjemmesiden.
Du kan læse mere om vores brug af cookies samt indsamling af og behandling af personoplysninger her:
https://byggeri-arkitektur.dk/hvad-er-cookies
Funktionalitet
Trafficmåling
Marketing