Ombygningen af receptionen, foyeren og ventesalen i Udlændinge- og Integrationsministeriets afdeling i Adelgade, var ikke nogen nem opgave. Hvordan skaber man et imødekommende rum og en behagelig atmosfære et sted, hvor man hver dag afgør livsomvæltende sager som hjemsendelser og opholdstilladelser?
Det gør man bl.a. ved at benytte sig af træets naturlige kvaliteter samt en gennemtænkt indretning. Det betyder, at receptionen, foyeren og ventesalen i Udlændinge- og Integrationsministeriets afdeling i Adelgade i dag fremstår som varme og indbydende rum, der står klar til at håndtere fremtidens svære afgørelser. Det store ombygningsarbejde blev ovenikøbet lavet henover sommerferien i 2018 uden forsinkelser, takket være hovedentreprenøren DEKO’s ihærdige håndværkere:
- Ombygningen skulle foregå henover sommerferien, mens man lukkede ned for sagsbehandlingerne. Det var utroligt vigtigt, at alt var færdigt, når ferien sluttede, da forsinkelser ville have store konsekvenser for sagsbehandlingerne. Vi rev stort set alt ned og genopbyggede det hele fra bunden af: Nye lofter, glasvægge, ny skranke og akustikbeklædning i træ til væggene, fortæller Gorm Danø, der er afdelingsleder hos DEKO Hoved- og Totalenterprise.
”Mange fine detaljer”
- Det var en spændende sag, hvor vi samarbejdede rigtigt godt med Ole Hagen Arkitekter. Der er så mange fine detaljer, der virkeligt har givet vores tømrere og snedkere mulighed for at vise, hvad de kan. Receptionsskranken og et smukt elipseformet bord er blevet bygget op fra bunden, og bordet er specialtegnet af arkitekterne og bygget af en vores underentreprenører. Akustikpanelerne i træ bidrager ikke alene til at indeklimaet bliver bedre, men også til at det hele fremstår visuelt indbydende, siger Gorm Danø og fortsætter:
- Flere af de gennemgående designelementer, som de cirkulære loftslamper, tekstilfarverne, glasfolierne og træbeklædningen, skaber sammenhæng med arkitekternes indretning af Flygtningenævnets lokaler i samme bygning. De farvede striber på væggene er et kunstværk af Ruth Campau fra 2012, der skulle bevares. Først havde jeg svært ved at se, hvordan de ville spille sammen med resten af rummet, men i dag er jeg virkeligt tilfreds med, hvordan alle dele på hver sin måde bidrager til lokalernes helhed.
Man skal kunne tænke kreativt
- Da vi skulle ombygge ventesalen, stødte vi på nogle udfordringer. Vi skulle have et mandskabsskur stående på gaden. Men da vejarbejdet omkring bygningen var forsinket, måtte vi hejse skurvognen ind i gården, da den ikke kunne stå på gaden. Når man arbejder i byggebranchen, kan man, uanset hvor godt man gør sit forarbejde, aldrig forudse det uforudsigelige og så må man jo bare tænke kreativt. Det var faktisk et fantastisk syn at se den enorme kran løfte skurvognen ned i gården midt i skumringstimen, afslutter Gorm Danø.
I dag er byggeriet midt i et grønt paradigmeskift – få inspiration om nye materialer, lovkrav og samarbejder direkte i vores nyhedsbrev.
*Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser
Vi bruger cookies for at måle og analysere vores trafik. Herved kan vi gøre hjemmesiden mere intuitiv, ligesom vi og vores samarbejdspartnere kan udvikle indhold og annoncer i forhold til dine præferencer. Du kan til enhver tid trække din samtykke tilbage.
Vi bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder:
1. Teknisk funktionalitet
2. Trafikmåling
3. Sociale mediefunktioner
Ved at trykke på tillad valgte giver du samtykke til valgte cookies. Tillad alle, hvis du accepterer alle cookies. Du kan også vælge at trykke afvis og dermed ikke at give samtykke. Vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Ved ikke at give samtykke vil hjemmesiden ikke fungere optimalt.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på linket 'Du bestemmer over dine data' nederst på hjemmesiden.
Du kan læse mere om vores brug af cookies samt indsamling af og behandling af personoplysninger her:
https://byggeri-arkitektur.dk/hvad-er-cookies
Funktionalitet
Trafficmåling
Marketing