Når danske boliger bygges færdige på fabrik i Baltikum, antager mange, at forklaringen er prisen. Den antagelse holder sjældent ved nærmere eftersyn. Ittaouil Modular Group besøgte over 60 europæiske fabrikker, før valget faldt på produktion i Estland og Letland — og udvælgelseskriterierne var leveringsevne og kvalitet, ikke timeløn.
Estland og Letland har en veludbygget industri omkring massivtræ, som er bygget op over årtier med eksport til Skandinavien og Tyskland som primært marked. Det betyder erfarne operatører, CNC-styret bearbejdning og en leverandørkæde til CLT, der er tæt på råvaren. Kompetencen er specialiseret, ikke generisk — og det er den, der afgør, om et modul kommer ud af hallen med de tolerancer, det skal have.
En fabrik kan sagtens have ledig hal og alligevel ikke kunne levere. Leveringsevne handler om, hvorvidt produktionsplanen holder, når der opstår sygdom, materialeforsinkelse eller en ordre mere i bogen. Det kan ikke ses på et fabriksbesøg alene — det kræver referencer, indsigt i ordrebogen og en vurdering af, hvor mange kunder fabrikken i forvejen skylder tid. Det er den type undersøgelse, der kræver mange besøg frem for få.
Ved gennemgang af en fabrik er de interessante detaljer sjældent overfladerne. De er samlingerne, lufttætheden, dampspærreudførelsen og præcisionen i tilskæringen — altså det, der er skjult i den færdige bolig, og som ikke kan udbedres uden at skille konstruktionen ad. En fabrik, der arbejder præcist på de punkter, kan man bygge på i mange år. En fabrik, der ikke gør, kan levere en flot prøve og et problematisk hus.
Materialegrundlaget i den baltiske produktion er svanemærket nordisk træ, og hos Ittaouil Modular Group leveres CLT'en blandt andet fra Arcwood i Estland. Certificeringen har betydning både for dokumentationen af byggeriets klimaaftryk og for sporbarheden i forsyningskæden — et krav, der er stigende hos både offentlige og private bygherrer.
Afstanden fra Baltikum til Danmark bliver ofte fremhævet som en indvending. I praksis køres modulerne på lastbil og monteres med mobilkran på to til tre dage. Sammenlignet med et traditionelt byggeri, hvor materialer og håndværkere kører til og fra pladsen i månedsvis, er transportbelastningen ved en samlet leverance ikke nødvendigvis højere — den er blot koncentreret i få bevægelser.
Debatten om udenlandsk produktion i dansk byggeri kredser typisk om arbejdsløn og konkurrence. Den mere præcise diskussion handler om, hvor kompetencen til at bygge i massivtræ faktisk findes i Europa lige nu, og hvad det ville kræve at opbygge den samme kapacitet herhjemme. Det spørgsmål er ikke afklaret — men de fabrikker, der leverer i dag, ligger, hvor de ligger.