Bæredygtig beklædning med et individuelt udtryk

En ny serie skærmtegl af terracotta fra KOMPROMENT giver en hidtil uhørt fleksibilitet, når det kommer til det arkitektoniske udtryk 

Tekst af Tim Panduro

Nybyggerier rejser sig på stribe i de danske byer, og ældre ejendomme sættes i stand for at leve op til tidens krav til miljø, design og praktisk brug.

Men selv om bygningerne rejser sig som var de skabt på samlebånd, behøver det færdige produkt ikke at ligne de rene hyldevarer. Det mener man i hvert fald hos Tag-og facadevirksomheden
KOMPROMENT, der netop har introduceret Pantheon på det danske marked. Det er en ny serie af skærmtegl, skabt i italiensk terraccotta-ler.

- Pantheon er udviklet i samarbejde med danske arkitekter og har en stor diversitet i farver og stoflighed. De kan både monteres på klink, som planophængt og random, og det betyder, at man reelt kan få et helt unikt udtryk, når man bruger dem på et byggeri, siger salgsdirektør hos KOMPROMENT Kim Kristensen, der fremhæver, at produktet er bæredygtigt.

- Vi har et meget stærkt fokus på bæredygtighed, naturlige materialer og genanvendelighed. Flere af vore produkter er cradle-to-cradle-certificerede, og vi regner med at alt papirarbejde og dokumentation er på plads, såv i kan få cradle-to-cradle-certificering af Pantheon til foråret, siger Kim Kristensen.

Læs også interview med Uffe Schelde Pedersen fra JJW Arkitekter omkring naturskifer fra KOMPROMENT: Danmarkshistoriens største leverance af naturskifer




Let vedligehold

Produktet har ligesom KOMPROMENTs andre produkter inden for genren den fordel, at det er stort set vedligeholdelsesfri, når det er hængt op.

- Der skal ikke opfuges, males eller andet, så man får en bygning, der er meget let at holde ved lige, og de er lette at montere og kan monteres i al slags vejr, så byggeperioden bliver kortere og lettere at styre end normalt, siger Kim Kristensen, der officielt introducerer produktet på efterårets building green-messe i Forum. Reelt er fem byggerier rundt omkring i Danmark dog ved at rejse sig med facade af det ny produkt.

Læs mere om Tage


Ifølge Kim Kristensen bliver det ikke dyrt at opnå det individuelle udtryk.

- Vi har lagt et økonomisk fordelagtigt prisniveau, så de også kan bruges i for eksempel offentlige byggerier med stramme budgetter, siger salgsdirektøren, der dog også løfter sløret for en lidt fornemmere udgave.

- Vi kan lave det tailormade, så det lever helt op til arkitektens ønsker og visioner, og vi kan også levere Pantheon som 100 % håndlavede i træform, hvor de bliver brændt en for en, hvis man ønsker en helt unik tegldækning.

Kontaktinformation