Hos KRONE tror vi på, at det at vælge vinduer og døre ikke bare er en praktisk beslutning – det er en del af en større drøm. Derfor har vi skabt nye udstillinger, der inviterer både arkitekter, bygherrer og boligejere ind i et univers af muligheder, materialer og æstetik.
Med et voksende sortiment af eksklusive vinduer og døre til både projektbyggeri og arkitekttegnede hjem, har behovet for at kunne se, røre og fornemme vores løsninger aldrig været større. Derfor har vi åbnet nye, inspirerende udstillinger i Rødovre, Horsens og på vores fabrik i Harken ved Hjørring.
Her kan du opleve, hvordan et vindue kan være meget mere end glas og ramme – det kan være et arkitektonisk greb, en stemningsskaber og en designmæssig signatur.
“Vi ønsker at gøre hele processen omkring valg af døre og vinduer til en totaloplevelse. Det handler om at inspirere til at drømme og tænke ud af boksen,” fortæller Helene Maria Pfundheller, Brand Manager hos KRONE.
De nye udstillinger har allerede gjort en forskel. Besøgstallene er steget med op til 40 %, og langt de fleste besøgende ender med at lægge en ordre. Det bekræfter os i, at den fysiske oplevelse stadig spiller en afgørende rolle – også i en digital tidsalder.
“Det er blevet meget nemmere at vise, hvad vi mener, når vi siger, at et KRONE-vindue er noget særligt. Når folk ser og mærker materialerne, begynder de at tænke i nye baner,” siger Helene Maria Pfundheller.
Udstillingerne i Rødovre og Horsens er skabt i samarbejde med vores søsterselskab VELFAC, som også er en del af Dovista Gruppen. Det giver kunderne mulighed for at opleve produkter på tværs af brands og kombinere dem til unikke løsninger – som fx i det nye hovedsæde for AP Pension og Nykredit i København, hvor KRONE leverer over 100 limede glashjørner.
I Rødovre har vi desuden etableret et særligt Architects Corner – et rum dedikeret til rådgivere og professionelle bygherrer. Her præsenterer vi vores mest avancerede løsninger: Vinduer med indbygget ventilation, lydisolerende russervinduer, glashjørner og skoddeelementer
Uanset om du er arkitekt, entreprenør eller privat bygherre, er du velkommen i vores udstillinger. Her kan du lade dig inspirere, stille spørgsmål og finde præcis den løsning, der passer til dit projekt.
Hos KRONE handler det ikke kun om at vælge – det handler om at opleve.