For KRONE er et vindue ikke bare glas og ramme. Vi ser det som en mulighed. En mulighed for at bringe lys og liv ind i bygninger, for at skabe forbindelser mellem inde og ude, og for at udfordre de klassiske rammer for, hvad et vindue kan være. Når vores produkter bliver monteret, forvandles de fra byggematerialer til arkitektoniske elementer – til hyggekroge, hele vægge eller markante silhuetter.
Og det er i mødet mellem funktion og æstetik, at vi skaber løsninger, der holder – både i kvalitet og i udtryk. Vi arbejder med ærlige materialer, primært træ fra skovene omkring os, som vi forarbejder med respekt og præcision. Hver eneste detalje tæller, og det mærkes i det færdige resultat.
Siden 1953 har KRONE har vi haft base i Vendsyssel, hvor den vilde vestenvind og den stille ro har formet både mennesker og virksomhed. Vi er vokset støt – som årer i træet – og selvom meget har ændret sig undervejs, er duften af savsmuld og kærligheden til det gode håndværk stadig kernen i vores arbejde.
I dag er vi en del af Dovista, Nordeuropas største vinduesfamilie, men vores sjæl og stolthed er stadig forankret i det lokale. Vi er et sammentømret hold af nysgerrige og nørdede specialister, der hver dag arbejder for at skabe noget særligt – sammen med vores kunder.
Hos KRONE tilbyder vi en bred palet af muligheder, formater og løsninger. Ethvert projekt er unikt, og derfor stræber vi efter at give maksimal frihed – uanset om det er på tegnestuen, byggepladsen eller hjemme i stuen. Og vores engagement stopper ikke ved produktet. Vi investerer i relationer og samarbejder, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vi leverer nemlig ikke bare vinduer – vi leverer visioner, der kan realiseres. Med fantasi, fremsyn og fleksibilitet skaber vi arkitektur, der gør omgivelserne lidt mere ekstraordinære. Hver dag. År efter år.
Klar til at skabe noget ekstraordinært? Lad os forme fremtidens arkitektur – sammen.