Ejendomsselskaber og boligforeninger møder i stigende grad krav til mere effektiv arealudnyttelse, nem mobilitet og miljøvenlige løsninger. Samtidig forventer beboere og brugere uderumsfunktioner i høj kvalitet, der er tilgængelige og velfungerende.
Cykelparkering har derfor udviklet sig til at være et designelement, der skaber merværdi – særligt i tætte byområder. For utilstrækkelige løsninger fører ofte til rod, mere slid og lav brugertilfredshed, mens et stigende antal elcykler øger behovet for sikkerhed, beskyttelse og opladning.
NEWTEK hjælper med designet af cykelparkering til både ejendomme, erhverv og byrum med sikre, smarte og skalerbare løsninger, der rent faktisk kan bruges. Her indgår cykelparkeringen nemlig som en aktiv del af uderummet frem for blot en teknisk installation.
NEST er en modulær cykelparkeringsløsning, der kombinerer aflåst opbevaring, digital adgang og mulighed for opladning i et kompakt format. Hvert modul kan rumme 10 cykler. Man kan tilgå sin NEST via en app, der giver realtidsdata og fjernstyring. Når NEST placeres tæt på indgange understøtter den daglig brug og kan samtidig skubbe til incitamentet til at vælge cyklen som transportform.
Særligt for designet er brugen af tagfladen, hvor man kan skabe opholds- og aktivitetszoner oven på cykelparkeringen. Eksempelvis kan NEST udformes med urtetag med plads til plantekasser. Her bliver cykelparkeringen en integreret del af landskabsdesignet og bidrager til både sociale og rekreative kvaliteter.
NEST kan også indgå i en klimatilpasningsløsning. Med et tagareal på cirka 11 m² kan én enhed tilbageholde op mod 1000 liter regnvand årligt. Ved skalering til flere enheder opnås en samlet forsinkelseseffekt, som kan reducere afstrømning og belastning på kloaksystemer.
Designet af cykelparkeringen er tilpasningsbart i både materialer og farver, så NEST kan indgå i både moderne og historiske kontekster med et sammenhængende arkitektonisk udtryk.