Schüco IoF ID baner vejen for en ny æra inden for bygningsteknologi. Det er det første skridt mod at skabe "facaders internet" og en digital klimaskærm, hvor bygningsskallen bliver en intelligent netværksgrænseflade.
Hvert Schüco-system i en bygning kan nu få sin egen unikke digitale identitet via Schüco IoF ID-mærkatet. IoF mærkatet sættes fast på enheden og indeholder en digital tvilling, hvor alle komponenter om enheden er registreret. Dette mærkat, som er UV- og vejrbestandigt og lavet af PVC-U, er udstyret med en integreret NFC-chip og en QR-kode. Disse elementer indeholder alle relevante oplysninger og dokumentation om enheden, der er tilgængelige gennem hele dens levetid. Med IoF-appen skabes en digital tvilling af enheden, som gør det muligt for brugerne at få adgang til alle enhedens oplysninger direkte fra deres smartphone.
Dette repræsenterer ikke blot det første vigtige skridt mod digitalisering af bygninger og skabelsen af en digital klimaskærm, men det forenkler også det daglige arbejde for alle involverede, både under projektets opførelse og efterfølgende.
Med IoF ID bliver spørgsmål som, hvilket håndtag der er installeret, hvilket vedligeholdelsesarbejde der er udført, og hvordan gamle komponenter kan genbruges, overflødige. Alle disse oplysninger er nemlig tilgængelige via den digitale tvilling og kan tilgås hvor og når som helst. For kunder, bygningsoperatører, ejendomsadministrationer mm. betyder dette, at information hurtigt og effektivt kan findes både på stedet via appen og på kontoret med den browserbaserede IoF Manager-applikation.
IoF Manager tilbyder en enkel og overskuelig måde at administrere og styre bygninger og de Schüco-enheder, der er installeret i dem. Fra enhedstildeling og projektstyring til serviceanmodninger og dokumenthåndtering - alt håndteres via IoF Manager og gemmes i skyen, hvilket eliminerer behovet for papirarbejde. Resultatet er en digital servicehistorik, der giver et klart overblik over vedligeholdelses- og servicehistorikken for alle facadeenheder.
Den ideelle kombination af IoF-hardware, -software og -app sikrer en let og problemfri implementering.
Dette er ikke blot et skridt fremad, men et kvantespring ind i en fremtid, hvor bygninger bliver mere intelligente, bæredygtige og bedre tilpasset vores behov end nogensinde før.
Få yderligere information om Schüco og vores produkter her eller på tlf. 36 34 22 00.