IMG_0570

BG Byggros: Fremtidens grønne facade er en del af bygningen

Forventningerne er kæmpestore til facadesystemet BGreen-it Vertical. Et grønt facadesystem, som BG Byggros er i markedet med efter en udviklingsperiode på fire år i Byggros’ udviklingsafdeling Innovation lab.

CF133312

 

Den første af de grønne vægge har siden i sommer været at se i en nybygget kontorbygning i Nordhavn, og mange flere grønne vægge er på vej til at gøre byerne grønnere i de kommende år.

 

Det grønne facadesystem BGreen-it Vertical adskiller sig fra andre grønne facader ved, at systemet har to anvendelsesmuligheder. Facadesystemet kan integreres direkte i bygningskonstruktionen og derved erstatte den traditionelle klimaskærm eller monteres på allerede eksisterende bygninger.

 

Giver grønt tilbage

Den innovative grønne væg har i de seneste måneder forud for lancering fået stor opmærksomhed blandt andet på den tyske Bau 2023 messe, og den internationale UIA Congress 2023.

 

- Systemet har fået en overvældende positiv modtagelse, og det rammer perfekt i markedet, hvor der er behov for nybyggeri, som giver noget grønt tilbage igen. Det er en symbiose mellem arkitektur og natur, siger landskabsarkitekt Kamilla Aggerlund, BG Byggros, der er en af projektlederne.

 

- De grønne facader og tage er en vigtig brik i biodiversitets-krisen. Det handler ikke kun om at bevare eksisterende natur men også om at skabe nye habitater, forklarer hun.

 

Byggros 01

 

Læs også: Danmarks største grønne tagflade på toppen af RessourceCenter Vejle

 

Smuk hele året

BGreen-it Vertical er en systemløsning, som består af et formstøbt vækstelement, et frontmateriale, en plantesammensætning og et ophængningssystem.

 

Traditionelle grønne facadesystemer bliver let kedelige om vinteren, når plastik-systemer eller filtduge bliver synlige. Den grønne Vertical facade i Nordhavn vil derimod stadig have en flot æstetik også i vintermånederne, når de kvadratiske elementer af corténstål og naturmaterialet, som planterne sidder i, bliver mere synlige.

 

- Planterne vokser ud gennem et mindre hul i frontpladen, og om vinteren blottes mere af den valgte facade, når stauderne trækker sig ned i rødderne. Det er også muligt at sikre et grønt udtryk hele året rundt med 50 % stedsegrønne planter, siger landskabsarkitekten.

 

Med Vertical facaden er der mulighed for at skabe forskellige udtryk som bølgende græs eller blomsterflor om sommeren. Planterne kan sættes sammen, så de understøtter biodiversiteten mest muligt som levested for insekter.

Skærmbillede 2024-03-07 152438

 

Faglig bredde

Facaden er udviklet i et MUDP-projekt med partnere som Henning Larsen Arkitekter og Komproment. Systemet er fuldt integreret i bygningen og kan erstatte den traditionelle klimaskærm.

 

- Det er et byggemateriale, som erstatter klimaskærmen, så der er mange bygningskrav at leve op til som for eksempel brandsikkerhed, og vi har opnået den nødvendige den faglige bredde i udviklingen af systemet ved at have en arkitekt og en facadeproducent med stærke kompetencer i vores team, forklarer Kamilla Aggerlund.

 

Tager kunden i hånden

BG Byggros leverer systemet prægroet efter det valgte plantekoncept, og det er hurtigt monteret med den specialdesignede vandingsteknik. Der følger en driftsaftale og fuld garanti med systemet.

 

- Du bliver som kunde taget i hånden hele vejen, for vi er med hele vejen fra projektering til driften, siger landskabsarkitekten fra BG Byggros.

 

Byggros + Komproment 04

 

Interesse fra udlandet

BGreen-it Vertical bliver i første omgang introduceret i Danmark, Norge og Sverige, men BG Byggros tror på, at det unikke system i de kommende år vil få stor udbredelse.

 

- Vi forventer, at det bliver stort. Der er stor interesse allerede også fra Tyskland og Holland, og vi tror på, at det bliver rullet ud til resten af Europa inden for en årrække, siger landskabsarkitekt og projektleder Kamilla Aggerlund, BG Byggros.

 

Yderligere information: Kamilla Aggerlund, tlf.: 51 70 00 42, e-mail: kag@byggros.com

Kontaktinformation