<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
HIMMERLAND_AFD_3_DSC_2307

Almene boliger får nyt udtryk med Hi-Con altaner

Beboerne på Himmerlands Boligforenings afdeling på Henning Smits Vej i Aalborg ønskede sig altaner, da ejendommen skulle blive renoveret. Valget faldt på Hi-Con. Revitaliseringen af byggeriet er indstillet til RENOVER prisen 2022.

 

Himmerland Boligforenings Afdeling 3 på Henning Smiths Vej stod overfor en gennemgribende renovering med blandt andet nye køkkener, badeværelser, nye vinduer og døre ønskede beboerne yderligere at få etableret altaner til samtlige 195 nyrenoverede boliger. Valget faldt på altaner fra Hi-Con, i Hjallerup.

 

HIMMERLAND_AFD_3_DSC_2381

 

Nye altaner i højstyrkebeton

Bygningens udvendige renovering bød blandt andet på helt nye altaner i højstyrkebeton fra Hi-Con. Altanerne varierer i både længde og bredde, men fælles for dem alle er, at de bidrager med nye, brugbare udearealer til bygningens beboere.

 

Hi-Con har leveret i nærheden af 700 elementer i lys CRC i2® til renoveringsprojektet. Elementerne består både af almindelige altanbunde, bogreolaltaner, indgangspartier, vægelementer, topelementer samt søjler, som allesammen er med til at give bygningen et helt nyt og moderne udtryk.

 

- Vi var med helt fra den første projektering, og det vil vi rigtigt gerne. Så kan vi tidligt i byggefasen bidrage med vores unikke viden om altaner fremstillet i vedligeholdelsesfrit højtryksbeton. Vores altaner vejer mindre og gør os derfor i stand til at tilbyde bygherren større altaner med samme vægt som traditionel beton. Samtidig fungerer vores altaner som en del af bygningens klimaskærm, forklarer projektleder hos Hi-Con, Peter Flæng.

 

Læs også: Fra historiske hospitalsgange til moderne bofællesskab for alle generationer

 

Patenteret højstyrkebeton

Råvaren hos Hi-Con er patenteret UHPC, som blev udviklet på Aalborg Portland i 1980’erne. Hi-Cons generation af materialet benytter cirka dobbelt så meget cement som til ved et traditionelt betonelement. Desuden tilsættes tusindvis af små, tynde fibre af højstyrkestål, som giver betonen sin usædvanlige styrke.


Med UHPC kan Hi-Con producere ekstremt tynde elementer, hvor praktisk talt er alt muligt. Afhængig af den ønskede løsning kan løsninger i UHPC ofte være billigere end f. eks. stålløsninger og mere optimale i brug end traditionel beton ved større elementer i kraft af den lavere vægt.

 

HIMMERLAND_AFD_3_DSC_2492

 

RENOVER prisen

Bebyggelsen blev indstillet til RENOVER prisen 2022 der er indstiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Prisen uddeles hvert år for at hylde de bedste renoveringsprojekter i Danmark. Ifølge indstillingen er det bl.a. den forøgede brugskvalitet, der er årsag til, at bebyggelsen er blevet udpeget. Tilgængeligheden er øget, og boligerne er gjort væsentligt mere komfortable at bo i. De nye altaner fremhæves som en betydelig forøgelse af boligens kvalitet, også fordi der i denne del af Aalborg generelt ikke er mange altaner.

 

Fakta

Entreprenør: M. Thomsen Støtt A/S Byggeår: 2020 Arkitekt: C.F. Møller A/S Ingeniør: Brix & Kamp A/S Bygherre: Himmerland Boligforening.

 

 

 

Kontaktinformation

  • Hi-Con A/S
  • Hjallerup Erhvervspark 1, 9320, Hjallerup
  • Tlf: +45 9828 3720
  • Web: http://www.hi-con.dk
  • Email : contact@hi-con.dk