Hos CSK går vi til stålet! Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner, uanset om det drejer sig om store eller små byggerier. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.
CSK råder over et samlet produktionsareal på 44.600 m2 fordelt på fabrikker i Thisted og Tukums, Letland. Ud over vores mange dedikerede medarbejdere, vores erfaring og vores fokus er logistik et vigtigt element i vores levering og montering af stålkonstruktioner. Vi råder over en stor bilpark med lastbiler med og uden kraner, trailere og servicebiler.