<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IMG_2871-scaled

Spansk altan

 

Hvad er en spansk altan?

En spansk altan adskiller sig fra en fransk altan ved, at den har et begrænset gulvareal på typisk 30-50 cm i dybden. Det betyder, at man ikke kan opholde sig på den som på en traditionel altan, men der er nok plads til at træde ud eller placere en lille potteplante.

 

 

Hvad er fordelene ved en spansk altan?

En spansk altan byder på flere fordele. Udover en relativt lav pris er den ofte lettere at få tilladelse til end en traditionel altan, da dens kompakte størrelse betyder, at den sjældent spærrer for flere vinduer. Samtidig giver den, i modsætning til en fransk altan, mulighed for at træde ud og nyde en smule ekstra uderum.

 

Drømmer du om en altan mod gaden, som man ser det i sydeuropæiske byer? Så kan en spansk altan være et oplagt valg. Mange danske kommuner har forskellige regler for altaner afhængigt af, om de vender mod gaden eller gården, og her spiller størrelsen en afgørende rolle. Den spanske altans beskedne dybde øger sandsynligheden for at få byggetilladelse.

 

Derudover stilles der ofte krav til altanens design, når den skal placeres mod gaden. Med en spansk altan får du mulighed for at specialtilpasse både bund og rækværk, især hvis den konstrueres i beton og stål, så den matcher både bygningens arkitektur og kommunens retningslinjer.

Kontaktinformation

  • Altan.dk
  • Næstvedvej 60a, 4180, Sorø
  • Tlf: +45 70 70 20 18
  • Web: https://www.altan.dk/
  • Email : kontakt@altan.dk