<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1597920899-5c8-Banner-Bygge-og-Anlaeg-Anlaegsteknik

Anlægstekniske løsninger til den moderne bygge- og anlægsbranche 

Hos BG Byggros har vi mere end 30 års erfaring med projektering, anlæg og salg af specialprodukter og totalløsninger til anlægstekniske projekter. Vores tekniske konsulenter kan derfor give dig professionel rådgivning, konkrete løsningsforslag, unikke designudkast og specifikke beregninger til netop dit projekt. Det er din sikkerhed for, at du får det helt rigtige produkt eller løsning.

 

Links til anlægstekniske løsninger

 

Geotekstiler

Geotekstiler er en stabiliserende dug i varierende materialer med en lang række af anvendelsesmuligheder. Hos Byggros leverer vi alt fra den klassiske ukrudtsdug til mere specialiserede duge til separering og armering af materialerne i større konstruktioner. 

 

Geonet

Geonet af PP- eller PET-materiale stabiliserer og forstærker konstruktioner, såsom trafikale områder, støttemure og skråninger. Nettets åbne konstruktion betyder, at selv grovkornet grusmateriale kan forbinde sig med nettet og armere konstruktionen. Vi fører et bredt sortiment med forskellige egenskaber og anvendelsesmuligheder.

 

Geomembraner

Vi forhandler geomembraner af plast, gummi og natriumbentonit. Alt efter projektets omfang og formål benytter du geomembraner til at forsegle underbunden mod udslip. Vores plast- og gummimembraner er særdeles slidstærke og fleksible og derfor lette at installere. Natriumbentonitmembranerne udmærker sig ved deres store fleksibilitet, lave permeabilitet og især deres selvhelende egenskaber, der kommer fra bentonitten, som er en fed, plastisk lerart.

 

Asfaltarmering

Asfalt er ikke uforgængeligt, så for at vores vejnet skal kunne holde til den øgede trafik, er det ofte nødvendigt at indbygge en armering i asfalten, så den er mere modstandsdygtig. Vi forhandler forskellige produkter og løsninger til armering af asfalt, i forskellige typer af netkonstruktion.

 

Erosionssikring

Byggros er leveringsdygtige i en lang række af produkter og løsninger til erosionssikring, både biologisk nedbrydelige og permanente. Vi tilbyder forskellige typer af dug, net, gabioner, betonmadrasser, måtter og geoceller, alt efter projektets omfang. Vores løsninger tager hensyn til naturens og områdets beskaffenhed, og om erosionssikringen skal foregå over eller under vand.

 

Drænmåtter

Vores Enkadrain Drænmåtte er en 3-dimensionel måtte med en drænkerne af enten nylon, polyester eller polyethylen, som omsluttes af geotekstil. Måtten kan også leveres med en vandtæt membran på en af siderne og egner sig til både horisontal og vertikal indbygning.

 

Linjeafvanding

Den øgede nedbør stiller større krav til afvanding. Hos byggros leverer vi et bredt udvalg af afvandingsrender i plast, stål eller beton, fra anerkendte producenter.

 

Støttemure og terrænmure

Gabioner er oplagte løsninger til støttekonstruktioner, erosionssikring og udsmykning. Kombinationen af store natursten og frontnet i stål giver et stilrent udtryk, samtidig med at det er meget stærkt. Vi fører både vores egen specialudviklede Vector Wall og Monotec Gabioner.

 

Kontaktinformation