DEKO lancerer et helt nyt brandklassificeret vægsystem i træ i et klejnt og elegant design. Det har været vildt at opnå brandklassifikation også for frasorteret træ, der virkelig kan rykke på en lavere klimabelastning.
Af Malene K. Holm
DEKO er kendt for glasvægge og indretningsløsninger i aluminium og glas, men nu er DEKO også begyndt at inkorporere træ i designet. Det helt nye vægsystem DEKO Tré har solide egenskaber inden for både brand, røg og lyd. Her baner de funktionelle egenskaber vejen for DEKO’s enkle æstetik i et udvalg af træsorter, som giver indretningen en varm og imødekommende atmosfære.
Fra start har tanken været at gå så langt som muligt for at reducere CO-aftrykket, og derfor kan systemet, som består af både vægge og døre, også fås i frasorteret træ.
Udviklingen af DEKO Tré startede i brændeovnen hos Anders Hem-Jensen, der er chef for DEKO’s tekniske afdeling:
- Vi ønskede at undersøge, hvor klejnt et produkt, vi kunne udvikle inden for de krav, markedet stiller for brandsikkerhed. Vi ville gerne ned i en smalprofil-låsekasse og samtidig var målet, at vægløsningen skulle opnå en brandmodstandsevne, også gerne i genanvendt træ.
Det har været en succesfuld proces til stor begejstring i hele DEKO og ikke mindst i udviklingsafdelingen:
- Alt er gået op i en højere enhed. Designet har udmøntet sig i en klejn rammekonstruktion, og vi har formået at komme op i store dimensioner. F.eks. kan dørene produceres med en højde på op til 2,70 meter.
- Brand- og røgtest har været utrolig vigtige med det øgede fokus på dokumentation og brandtestmodstand. Her er vi stolte af, at vi opnåede brandtesten på 30 minutter, også for frasorteret træ.
Æstetikken er i højsædet og DEKO Tré går ned i dimensioner svarende til traditionelle stålsystemer i smalprofil, fortæller Anders Hem-Jensen:
- Ved at udnytte bæreevnen i træ og glas, kan vi få materialerne til at arbejde sammen i døre og vægge. Vægsystemet er en hybridkonstruktion, da flere ting skal arbejde sammen for at opnå de styrker.
DEKO Tré er fleksibel og kan så at sige skræddersyes til det enkelte projekt, hvad enten det gælder æstetik, brand- og lydkrav eller lavt CO2-aftryk.
Træ har været oplagt at anvende i udviklingen af et nyt vægsystem, og generelt ser DEKO mere og mere ind i anvendelsen af organiske materialer.
- Vi ser på vore produkters EPD’er og CO2-udledning, og skal vi gøre noget nyt, er det med træ. Og kan vi bruge genanvendt træ, så gør vi endnu mere for at sænke klimabelastningen i byggeriet. Samtidig har vi et samarbejde med en glasleverandør, der også har fokus på at sænke CO2, så vi kan nå ned til at sænke en glasvægs CO2-aftryk med 30 %, slutter Anders Hem-Jensen.
Synes du godt om artiklen? Del den med dit netværk!
TweetI dag er byggeriet midt i et grønt paradigmeskift – få inspiration om nye materialer, lovkrav og samarbejder direkte i vores nyhedsbrev.
*Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser
Vi bruger cookies for at måle og analysere vores trafik. Herved kan vi gøre hjemmesiden mere intuitiv, ligesom vi og vores samarbejdspartnere kan udvikle indhold og annoncer i forhold til dine præferencer. Du kan til enhver tid trække din samtykke tilbage.
Vi bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder:
1. Teknisk funktionalitet
2. Trafikmåling
3. Sociale mediefunktioner
Ved at trykke på tillad valgte giver du samtykke til valgte cookies. Tillad alle, hvis du accepterer alle cookies. Du kan også vælge at trykke afvis og dermed ikke at give samtykke. Vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Ved ikke at give samtykke vil hjemmesiden ikke fungere optimalt.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på linket 'Du bestemmer over dine data' nederst på hjemmesiden.
Du kan læse mere om vores brug af cookies samt indsamling af og behandling af personoplysninger her:
https://byggeri-arkitektur.dk/hvad-er-cookies
Funktionalitet
Trafficmåling
Marketing