<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
PM1-tagflade

Tagfladen som arkitektonisk greb i nordisk byggeri

Nordisk arkitektur stiller høje krav til enkelhed og præcision, og når tagfladen tænkes ind i arkitekturen, bliver materialevalget afgørende. Stålprofiler som DS Nordic Klikfals forener æstetik og teknisk realiserbarhed. 

Foto: DS Stålprofil, Jakob Lerche

 

DS-pandeplade_PM1DS Pandeplade 22-270 med designspor er valgt til taget på PM1. Det markante stålprofil skaber en tydelig sammenhæng mellem den nye funktion og bygningens industrielle ophav


Nordisk arkitektur er kendetegnet ved enkelhed, præcision og materialer, der får lov at stå i ro. Når formgivningen er afdæmpet, stilles der til gengæld høje krav til detaljerne. Her spiller tagfladen en langt større rolle, end du måske umiddelbart er bevidst om. Taget er ikke blot en afslutning, men en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk.


Med stålprofiler som DS Nordic Klikfals arbejder DS Stålprofil med løsninger, der giver dig som arkitekt mulighed for at tænke tag og facade som en samlet flade. Det giver et stramt og ensartet udtryk, hvor linjer, proportioner og overgange kan styres med stor præcision, både i nybyggeri og renovering. 


- Vi oplever, at mange arkitekter er glade for Nordic Klikfals, fordi profilet giver ro i udtrykket. Der er ingen synlige fastgørelser, og du får en meget ren flade, som understøtter helheden i projektet, fortæller Tonny Køhler Simonsen, salgsdirektør i DS Stålprofil.

 

Når taget er en del af arkitekturen

DS Nordic Klikfals har tydelige referencer til det klassiske håndværk med falsede tage, men er udviklet til nutidens byggeri, hvor både æstetik og udførelse skal fungere i praksis. Profilerne kan leveres i lange længder og anvendes på både tag og facade. Det giver stor arkitektonisk frihed, uden man skal gå på kompromis med montagen.

DS Stålprofils pandeplader kan dog også med fordel bruges i projekter, hvor der ønskes et særligt nordisk udtryk. I projektet PM1 i Dalum Papirfabrik i Odense er tagfladen netop tænkt som en aktiv del af bygningens identitet. Her har C.F. Møller Architects transformeret en tidligere industribygning til et fælleshus, hvor fortid og nutid mødes i en ny arkitektonisk helhed. Med DS Pandeplade 22-270 på taget bindes den nye, robuste stålbeklædning sammen med de eksisterende teglfacader og skaber en tydelig sammenhæng mellem volumen og detalje. Selvom projektet har sit eget arkitektoniske udtryk, illustrerer det en tilgang, som går igen i mange nordiske byggerier. Materialerne skal arbejde stille og præcist og understøtte arkitekturen frem for at dominere den. 

- Det er ofte i dialogen tidligt i projektet, at vi kan bidrage mest. Når arkitekt og entreprenør allerede her tænker tagfladen ind som en del af helheden, bliver løsningen både enklere og mere helstøbt, siger Tonny Køhler Simonsen. 

 

PM_dalum-papirfabrik-odensePM1 i Dalum Papirfabrik i Odense er transformeret fra tidligere industribygning til fælleshus. Taget er beklædt med DS Pandeplade 22-270, som danner en robust og nutidig afslutning på de historiske teglfacader


Læs også vores portræt af Kent Martinussen, direktør for Dansk Arkitekturcenter - et sted for vellykkede møder mellem arkitektur og befolkning


Forberedt på fremtidige funktioner

Tagfladen skal i dag kunne mere end tidligere. Flere byggerier planlægges med mulighed for solceller, enten fra start eller som et senere tilvalg. Stålprofiler som DS Nordic Klikfals er velegnede som underlag for solcelleløsninger, fordi de giver en stabil og ensartet flade, der kan integreres uden at forstyrre bygningens arkitektoniske udtryk unødigt.

Her handler det ikke om at definere én rigtig løsning, men om at skabe fleksibilitet i byggeriet. Et tag kan sagtens både være enkelt i sit udtryk og samtidig forberedt på fremtidige behov. 


Materialevalg med dokumentation

DS Stålprofil anvender GreenCoat stål fra SSAB i en række af sine profiler, herunder DS Nordic Klikfals. GreenCoat er prælakeret stål, hvor en del af den traditionelle overfladebehandling er erstattet af en biobaseret teknologi baseret på svensk rapsolie. Det ændrer ikke stålets tekniske egenskaber, men reducerer brugen af fossile olier i overfladebehandlingen. 

Samtidig er DS Stålprofil Cradle to Cradle Certified Bronze. Certificeringen dokumenterer, at der arbejdes systematisk med materialers genanvendelighed, kemikalier, vand og energi samt sociale forhold. Det er ikke en garanti for et bæredygtigt byggeri i sig selv, men et redskab, der kan indgå som en del af dit samlede materialevalg og dokumentationsgrundlag. 
 


Et alternativ med et mere rationelt udtryk 

Hvor DS Nordic Klikfals ofte vælges til projekter med fokus på stringens og detaljering, er DS Pandeplader 22-270 et oplagt alternativ for en anderledes og stadig stilren fremtoning i projektet. Profilet har et mere markant udtryk, men bruges i stigende grad i arkitektoniske sammenhænge, hvor robusthed og enkel montage går hånd i hånd med et bevidst materialevalg.

Fælles for løsningerne er fokus på teknisk gennemarbejdede profiler, der kan indgå i et tæt samarbejde mellem arkitekt, entreprenør og producent. 

- Vores rolle er ikke at definere arkitekturen, men at understøtte den. Når materialevalg, detaljer og udførelse spiller sammen, opstår de bedste resultater, afslutter Tonny Køhler Simonsen. 

Læs flere artikler om æstetiske og funktionelle tag- og facadeløsninger

Kontaktinformation