<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
3H4A0732_top

Knauf leverer vægsystem til DGNB Platin-præcertificeret byggeri

Med over 35.000 m² gipsplader og stålprofiler til indervægge er Knauf en central leverandør i CPH Pulse, der er Københavns første kontorbyggeri med en DGNB Platin-præcertificering.

3H4A0333a

Når det markante kontorbyggeri CPH Pulse står færdigt på Havneholmen senere i år, er det ikke kun arkitekturen, men også materialevalg og løsninger, der sætter standarden. Knauf har leveret vægsystemer i gips til indervægge, der sikrer både fleksibilitet og dokumentation på højt niveau til ansvarligt byggeri.

Kontorejendommen er den første i København med en DGNB Platin-præcertificering, som er det højest opnåelige niveau i DGNB-certificering. Projektet på 15.800 m² er tegnet af Holscher Nordberg Architects og opføres af Skanska med Nordstern som totalentreprenør og DEKO som underentreprenør.

Grundig dokumentation er et afgørende parameter for at opnå en DGNB Platin-certificering, som stiller høje krav til både materialevalg og dokumentation.

 

Knauf i hjertet af bygningen

Til de ti etager har Knauf leveret mellem 35.000 og 40.000 m² gipsplader samt dertilhørende stålprofiler til konstruktion af indervægge. DEKO pegede på Knauf, da man undervejs i processen skiftede fra en anden foreskreven leverandør. Argumentet var positive erfaringer fra tidligere samarbejder, leveringssikkerhed og den designmæssige fleksibilitet i Knaufs vægsystem, som kan dække flere typer af vægge i bygningen. Samtidig er det både nemt og hurtigt at skære til på byggepladsen.


 

Mere end materialer

Knaufs rolle handler ikke kun om at levere produkter, men også om menneskene og vedvarende support. Man besøger byggepladsen undervejs for at sikre, at tekniske spørgsmål og beregninger bliver hurtigt løst.
Knauf tilbyder desuden Systemsikring, som er en livslang garanti på hele byggesystemet, og vægsystemet er testet og dokumenteret gennem eksterne brand- og lydtest hos DBI og Teknologisk Institut. For DEKO har denne kombination af teknisk support og leveringssikkerhed været afgørende.

 

3H4A0605
 

Bæredygtighed i praksis

Gips er i sig selv et naturligt forekommende mineral og 100 % genanvendeligt i sin rene form. Knauf tilbyder klimadokumentation, og i dag hjælper de omfattende produktspecifikke EPD’er, dokumentationspakker og EU-taksonomier til at kunne dokumentere byggeriers materialevalg og profiler ned i detaljen - et centralt krav for DGNB-certificeringer.

Læs flere artikler om vejen til et mere bæredygtigt byggeri

Kontaktinformation

  • Knauf
  • Kløvermarksvej 6, 9500, Hobro
  • Tlf: +45 9657 3000
  • Web: https://knauf.dk
  • Email : kundeservice-dk@knauf.com