Skolen i Bymidten
Akustiklofter i gips med ventilerende effekt
Knaufs akustiklofter har flere fordele, også til diffus ventilation. I renoveringen af Skolen i Bymidten har Unity akustiklofter skabt et langt bedre indeklima uden at ændre på den historiske bygnings loftshøjde og lysindfald.
Knauf er kendt for gipsplader i høj kvalitet og mange designmuligheder, hvor Unity serien af demonterbare akustiklofter egner sig især til renovering af bygninger med et behov for en nænsom akustikløsning, der ikke går ud over bygningens stil og identitet.
Akustiklofterne kan dog mere end regulere lyd. De perforerede gipsplader har også virkning i kombination med diffus ventilation, og denne effekt har forbedret indeklimaet markant i Skolen i Bymidtens bevaringsværdige bygninger.
- Mange ved ikke, at Unity akustikløsningen også bruges til at give diffus ventilation. Indblæsning af frisk luft sker over loftet, hvilket betyder færre ventilationsrør, ligesom man sparer indblæsnings-diffusorer. Derfor har vi ikke brug for særlig meget loftshøjde, fortæller Camilla Cramer, content marketing manager hos Knauf.
Usynlig ventilation
Perforeringen i pladerne går helt ud til kanten, og det gør alle loftsplader aktive og lige til at anvende i en ventilationsløsning.
- Vi anbefaler at sende to grader koldere luft ind i rummet. Den kolde luft trænger ned gennem pladens perforering og fordeler sig jævnt i rummet. Derved bliver luften udskiftet, uden at man oplever træk, fortæller Camilla Cramer.
Unity-lofter er Dansk Indeklima-mærket i klasse M1, der er den laveste klasse, og samtidig får man en akustikløsning, som er genanvendelig.
- Gips som råmateriale er et genanvendeligt byggemateriale, og vores Unity akustiklofter er fremstillet af op til 40 % recirkuleret gips, som vi får tilbage gennem en take-back ordning, vi har med Marius Petersen og Norrecco, forklarer Camilla Cramer.
Knaufs akustiklofter har en deklareret levetid på op til 60 år og de holder uden at blive misfarvede, smuldre eller tabe deres akustiske absorptionsevne. Desuden beholder pladerne den høje brandklasse.
Forbedret indeklima med minimale indgreb
Til renoveringen af Skolen i Bymidten, der er Helsingørs ældste skole fra 1880, har Knauf leveret akustiklofterne. Før renoveringen fik skolelederen klager over hovedpine og udmattethed. Målinger fra en ekstern rådgiver i Helsingør Kommune viste da også, at CO2-niveauerne var oppe over 3.000 ppm. En hel del over grænseværdien på 1.000 ppm. Da man ikke ønskede at tage for meget af loftshøjden, valgte man Unity akustiklofter og fik både forbedret akustikken og reduceret CO2-koncentrationen i de gamle bygninger til de anbefalede 1.000 ppm.
Læs mere om indeklima, der skaber trivsel