Portræt af Lars Juel Thiis: Lyt til stedet

 

- Vi er en humlebi, der egentlig ikke burde kunne flyve. Men det viste sig helt fra starten, at vi kunne præstere en meget høj hitrate i forhold til at vinde konkurrencer.

 

Sådan falder de indledende ord i en samtale på tegnestuen i det indre Aarhus med arkitekt og partner Lars Juel Thiis. Han er en af de fire oprindelige stiftere af Cubo, der siden starten i 1992 har fokuseret på konkurrencer inden for sundhed, uddannelse og kultur som de primære arbejdsområder.

 

Værkerne er den bedste ambassadør

Myten om humlebiens manglende flyveegenskaber er for længst blevet modbevist med en succesrate i konkurrencer ud over det sædvanlige. Og det er der ifølge Lars Juel Thiis paradoksalt nok helt jordnære grunde til, der handler om god kemi, arkitektonisk fokus samt en relativt flad og demokratisk struktur:

 

- Vi har gået i en god skole med et godt drive. Vi fire begyndte sammen hos Arkitektgruppen i Aarhus (Arkitema Architects, red.), og allerede der blev vi involveret i konkurrencer og så, at der var en dynamik mellem os. De første to konkurrencer, vi deltog i i eget navn, vandt vi. Selv om vi er ret forskellige, supplerede vi hinanden godt fra begyndelsen, hvilket igen førte til skarpere projekter, siger Lars Juel Thiis.

 

- Vi har ikke nogen professionel bestyrelse. Ingen CEO, ingen HR-chef. Og vi har heller ikke gjort meget for at holde os fremme i medierne. Vi vil bare gerne holde fast i kernen - arkitekturen. Og der er indtil videre ingen dokumentation for, at tidens populære fusioner og nye organisationsstrukturer smitter af på arkitekturen. Tværtimod, jo mindre, desto bedre.

 

- Det er jo ikke blevet mindre vanskeligt at tegne. I dag flagrer der en masse termer omkring os i faget, som tager fokus fra selve kerneområdet. Arkitektfaget er meget hurtigt reagerende, og man skal kende sin besøgelsestid og kunne manøvrere i en fluktuerende branche, der i høj grad er en indikator på, hvordan det går i samfundet. Vi holder fokus på arkitekturen, hvilket gør os mere fleksible, og vi har da også bygget overalt i landet, fra små sognegårde til de største hospitaler. Men værkerne skal tale for sig selv. De er den bedste ambassadør.   

 

 

At tegne er en livsnødvendighed

Lars Juel Thiis står i dag fortsat i spidsen for Cubo sammen med medstifterne Bo Lautrup og Peter Dalsgaard. Kun Ib Valdemar er fratrådt, mens ejerskabet siden er blevet suppleret med Søren Marxen, Per Ravn, Rune Riis og Sune Nielsen, og tegnestuen omfatter nu omkring 60 medarbejdere.

 

- Vi er en mellemstor virksomhed, og vi vil gerne fortsætte i den gode gænge, vi er inde i lige nu. Mange arkitektfirmaer bliver opkøbt eller til dele af en endnu større enhed og forsvinder på den måde med tiden. Det vil vi ikke. Vi ville i virkeligheden gerne være lidt mindre for at kunne være med i detaljerne. Som partnere vil ikke administrere, men tegne og have den direkte kontakt med bygherrerne. Vi har ikke de store udenlandske ambitioner, og de projekter vi har i Norge, er kommet i kraft af indbudte konkurrencer, dvs. af det vi kan og allerede har lavet, ikke pga. opsøgende virksomhed.

 

Cubo følger mere med på det teknologiske område. Alle projekter er typisk tegnet i 3D, men derfor er det digitale dog ikke Lars Thiis’ favorit:

 

- At tegne er en livsnødvendighed for mig, og jeg gør det altid i hånden. Det er selvfølgelig meget gammeldags - eller snart måske det helt nye, fordi håndtegningen kan fortælle andre historier end de digitale redskaber? smiler Lars Juel Thiis.  

 

Giv kulturarven nyt liv

På tegnestuens vegne har Lars Juel Thiis over en længere årrække haft snuden længere fremme i den offentlige debat end de fleste arkitekter. Uddannelserne som fagets fødekæde ligger ham stærkt på sinde, og han er adjungeret professor på Aalborg Universitet samt formand for censorkorpset ved de videregående kunstneriske uddannelser, herunder også arkitektskolerne. Han har været aktiv i diskussioner om alt fra grimme fly ved den jyske motorvej, fordyrede og for detaljerede konkurrencer og ligestilling i branchen over store kommuners tendens til at lade penge og developere styre og til behovet for en national arkitekturpolitik. Og det har han været, fordi fagets potentiale og kulturarvens værdi virkelig betyder noget:

 

- Beskyt kulturarven og giv den nyt liv. Vi skal have byen og landet ind i fremtiden via fortiden. Historien, kulturen, traditionen og værdierne ligger lige dér uden for vores vinduer. Det er fantastisk vigtigt at værne om, og vi skal jo ikke save den gren over, vi sidder på.

 

 

 

Byen eller pengene?

- Der skal være mening med galskaben, og man skal have hovedet med, når man sætter nye bydele i søen. De store kommuner må spørge sig selv, hvad det egentlig er, man vil – er det byen eller pengene? Developere kan også være en positiv driver, men ofte mangler der refleksion i det offentlige. Brug arkitektfaget mere, for det er fantastisk til at spotte udviklingspotentiale. Vi har et særligt analyserende syn på omgivelserne og kan se, hvad det er for kvaliteter, der er på lige præcis dette sted.

 

- Det handler om ikke at jævne det hele ud – det ville da være rigtig kedeligt – men om at holde fast i det, der ligger i et dansk landbrugsland og så herudfra skabe nye, interessante rekreative områder. Om at bruge historien til at komme fremad, siger Lars Juel Thiis og tilføjer:

 

- Vi må som arkitekter have en stor ansvarsfølelse for det, vi bygger. Min far, der var læge, sagde: ”Når vi laver fejl, så begraver vi dem. Men jeres fejltagelser – de bliver stående”. Arkitektur er overalt og ikke til at komme uden om.

Yderområderne sidder på guldet

Siden den allerførste vundne konkurrence med Engholm Kirke er referencelisten vokset eksponentielt. Anno 2018 omfatter den bl.a., kulturprojekter som Nyborg Slot og Nordkraft i Aalborg, undervisningsbyggerier som Syddansk Universitet i Odense, Campus Bornholm og Biomedicinsk Afdeling på Health AAU og sundhedsprojekter som det nye universitetshospital DNU i Skejby, som vi vender tilbage til.

 

Lars Juel Thiis har tidligere bestridt posten som formand for Statens Kunstfond og er p.t. formand for det Særlige Bygningssyn, der behandler landets fredede bygninger. Engagementet i kulturarven, dens potentiale, udviklingsmuligheder og benspænd er med andre ord til at få øje på – både i form af de officielle tillidsposter og Cubos generelle tilgang til bevarelse og transformation af kulturarven i by og land:

 

- Yderområderne har problemer, ja. Men de sidder også på guldet. Og det viser sig jo, at der også er et økonomisk incitament til at passe på kulturarven, fordi det rent faktisk trækker folk til og skaber mere vækst. Det kan man eksemplificere med Lønstrup i Nordjylland, hvor de gamle huse stiger i værdi og på Vestkysten, hvor nye attraktioner som Vadehavscentret, Tirpitz i Blåvand og Strandingsmuseum St. George ikke bare sælger billetter, men også er en stor berigelse som fortællinger om landskabet. En eksemplificering af, at historien ligger derude og er en barsk og dramatisk fortælling om, hvad Vestkysten egentlig er, hvordan vi har levet, hvem vi er, og hvad vi er formet af.

 

Ind i fremtiden via fortiden

Et eksempel på Cubos egne transformationer og revitaliseringer af en historisk kontekst er Nyborg Slot, en konkurrence som tegnestuen vandt i 2016. Nyborg var engang middelalderens danske hovedstad og spillede en fremtrædende rolle i landbrugs- og industrisamfundet. Men som mange andre af landets gamle købstæder har den måttet genopfinde sig selv i en ny tid. Her betoner Lars Juel Thiis og Cubo netop styrkerne i den lokalt forankrede historie, traditionen og kulturen som en god guideline til at få byen ind i fremtiden via fortiden.

 

Med en helhedsplan skal det omfattende projekt bringe stedets unikke kulturarv i spil og skabe en ny sammenhæng mellem slot og by. Og i bedste Cubo-ånd skal slottet ifølge tegnestuen ikke føres tilbage til en bestemt idealtilstand, men til stedets oprindelige sammenhæng forklaret i en nyfortolket form, der både favner nyt og gammelt.

 

Arkitekten som seismograf

- Den amerikanske arkitekt Louis Kahn sagde: ”Lyt til bygningen”. Hos os er det nok mere: ”Lyt til stedet”. Lyt til, hvad stedet fortæller. Vi skal som arkitekter være seismografer, der lægge mærke til alt det særlige. Den stednære forankring er fantastisk vigtig. Nogle siger, at det er her, der er en rød tråd gennem det, vi har lavet over årene. Men er der egentlig dét? Stedet har bestemt meget, steder forandrer sig, og vi har altid skabt bygningerne i forhold til stedet, omgivelserne, landskabet og lyset.

 

Tegnestuens navn er dog inspireret af de russiske Cubo-futurister fra begyndelsen af det 20. århundrede, der legende eksperimenterede med forholdet mellem form, farve og linje, og navnereferencen indikerer da også en vis linje gennem Cubos projekter:

 

- Der er nok en leg med enkelhed og geometriens klarhed i spil i vores projekter. Ikke det egentligt kubiske, for geometrien skal udfordres, den bliver altid vendt og drejet. Vi spurgte engang Johannes Exner, hvorfor de blev ved med at tegne kirker i simple kvadrater. Hans svar var, at han bare ikke var blevet færdig med kvadratet endnu. Det er den enkle forms muligheder. Man behøver jo ikke opfinde hjulet hver gang, betoner Lars Juel Thiis.

 

 

Nærhed og Nordkraft

Selv har han efter eget udsagn ”sprællet mest” på kulturområdet – både med større projekter som Nordkraft og Nyborg Slot, men også med mindre projekter som sognegårde og f.eks. nogle små træhuse på Hammerhavnen på Bornholm:

 

- De ”små” opgaver betyder meget. Det er måske her, den arkitektoniske kraft kommer tydeligst til udtryk; der er en anden nærhed, vi kommer tættere på bygherren, og dialogen bliver mere præcis, mens den nogle gange mangler lidt i totalentrepriserne.

 

Som omtalt tæller CV’et dog en lang række omfangsrige byggerier af bl.a. sygehuse, universiteter og kulturhuse. Netop sidstnævnte kategori er Nordkraft i Aalborg et stolt eksempel på. Byens gamle el-kraftværk er i dag omdannet til et mangfoldigt kulturelt kraftværk, der sætter alle kulturens fagområder i spil fra musik og teater til kunst, idræt og undervisning. Samtidig fremhæver Lars Juel Thiis, der selv stammer fra den nordjyske hovedstad, at det er lykkedes Cubo at bevare og genbruge det industriarkitektoniske udtryk med højloftede rum og rå betonkonstruktioner – altså igen den nære sammenhæng med stedet og historien i en nyfortolket form.

Hør fortællingen og lær af historien

På uddannelsesområdet fremhæver Lars Juel Thiis Cubos projekt på Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin, Faculty of Health. Også her fastholder tegnestuen universitetets velkendte arkitektoniske tema og skaber samtidig en ny disponering:

 

- Biomedicin Health på AAU udtrykker det, vi egentlig gør rigtig meget. Vi rører ikke ved universitetets og parkens DNA, men lytter til, hvad stedet fortæller, bygger videre og tilfører noget nyt. Igen: Bruger historien til at komme fremad. Handelshøjskolens udvidelse i Aarhus er samme historie. Fortiden giver svarene til fremtiden.

 

Endelig er det p.t. meget omtalte nye supersygehus i Skejby ved Aarhus, DNU, ikke til at komme uden om. Projektet har ikke mindst økonomisk set haft sine fødselsvanskeligheder med massive budgetnedskrivninger undervejs. Og Lars Juel Thiis efterlyser det ellers planlagte forum, midtpunktet, der skal understøtte stedet som en by i byen.

 

 

 

- Vi skal lære af historien og de fejltagelser, vi begår ligesom alle andre, så vi f.eks. undgår 1970’ernes gentagelsesbyggeri. Hvis vi skaber den perfekte lejlighed og så ganger den med 1.000, så mangler vi den humane dimension. Den skal vi også huske i sundhedsbyggeriet. Den arkitektoniske drøm bliver måske ikke helt udfoldet, men jeg tror, at DNU nok skal blive en velfungerende enhed. Hospitalsbyen skal vokse sig stærk.

 

De gamle avistrykkeri- og spillestedslokaler, hvor rockikoner som Pink Floyd og The Yardbirds engang satte strøm til guitaren, huser i dag Cubos mere lavmælte arkitekter. Herfra skabes morgendagens bygninger inden for kultur, sundhed og uddannelse bag store vinduesflader og passende højt til loftet for tegnestuen, hvis værker for længst har manet fordommene i jorden og tilladt humlebien at flyve frit.