Roskilde Festival Højskole: Arkitekturen understøtter fællesskaber og skaberkraft
COBE og hollandske MVRDV står bag Roskilde Festival Højskole, og her er man lykkedes med at omdanne betonproducenten Unicons fabrikshal til en fleksibel og åben bygning med 16 rum i flere niveauer, der som adskilte bokse inden i bygningen giver stor interaktion og en fornemmelse af livet andre steder i den 5.578 m2 store bygning.
Historien bag den nye højskole begynder i år 2000, hvor Roskilde Kommune opkøber grunden fra Unicon, som har flyttet deres produktion. I 2004 inviterer kommunen forskelige aktører ind til dialog, og på det tidspunkt ønskede Roskilde Festival en højskole, men der skal gå 10 år, inden Roskilde Kommune i 2014 etablerer Byggefonden Roskilde Festival Højskole sammen med Realdania, Roskilde Festival og AP Møller Fonden. Forstander Jesper Øland pointerer, at grunden til, at projektet er lykkes, er, at Roskilde Kommune er gået stærkt ind i det. Han fortæller:
- Vi har nu fået nogle enestående rammer, og vi har været heldige med at have været med i en længere forudgående dialog omkring både højskolens bygning og selve udviklingen af Musicon bydelen. Her har vi efter min mening ramt et sweet spot i forhold til brugerinddragelse, hvor der er fremdrift i projektet, samtidig med man med inspiration fra Roskilde Festivals arbejde med det midlertidige byrum har undgået at planlægge og programmere alt på forhånd.
Roskilde Kommune har et mål for, at den nye bydel i år 2025 skal have 1000 arbejdspladser og 1000 indbyggere, hvor Roskilde Festival Højskole altså kommer til at være én af driverne for den udvikling. COBE og MVRDV står også bag Ragnarock, rockmuseet, som udadtil fremstår som den noget mere vilde nabo til Roskilde Festival Højskole, og de to arkitektvirksomheders projektforslag var det eneste ud af ca. 50, hvor man valgte at genbruge og iscenesætte fabrikshallen.
- For 20 år siden gik der betonarbejdere rundt her og skabte fundamenter til store danske bygningsværker. Nu går der højskoleelever rundt her, som skal være med til at skabe fundamenter for fremtidens bæredygtige fællesskaber. Stedets og byens historie er værdifuld, og det giver sjæl til selve bygningen, siger Jesper Øland og fortæller om samarbejdet med arkitekterne:
- Det har været en lang proces, hvor vi har udarbejdet funktionsprogram sammen med COBE og MVRDV. Og nu har højskolen været i gang i et semester, og foreløbig tyder alt på, at vi har ramt plet i forhold til atmosfære og funktionalitet. Hvor opbygningen af bokse inden i en boks betyder, at man møder hinanden i mellemrummet eller ser hinanden på tværs af faglokaler gennem de interne vinduer. Det betyder, at man bliver inspireret direkte og indirekte af andre fagligheder – eksempelvis mellem Dansesalen til Atelieret – og man kan fornemme hinanden i bygningen. Den synergi er vigtig, og det har vi fået rigtig meget positiv respons på fra vores elever
Fra COBEs side har man været optaget af bygningens fleksibilitet, så boksenes modulære principper betyder, at man kan ændre rummene, når behovene ændrer sig, hvilket ifølge Jesper Øland dog lige nu er mindre vigtigt i forhold til at få højskolens hverdag etableret.
Højskole med mulighed for store armbevægelser
- Vi har sammen med arkitekterne lagt stor vægt på funktionerne i bygningen, så udtryk og funktion passer i hvert enkelt rum. Når man træder ind i et faglokale, som for eksempel Værkstedet, så signalerer vægge, lofter og interiør, at her bliver der arbejdet med træ, genbrug og teknologi. På højskolen lægger vi vægt på faglighed, hvor håndværksmæssige dyder bliver kombineret med nye teknologier som laser cutter eller 3D-printer, siger Jesper Øland og uddyber:
- Den praktiske tilgang betyder meget – at man er ”maker”. Derfor har vi fået større faglokaler, end man ellers oplever. Her ser rådgiverne typisk på indekstallene for den type rum, undervisningslokaler, og her vil vi gerne have lidt større armbevægelser for at kunne arbejde med tingene i praksis.
Her er inspiration fra Roskilde Festival klar, hvor der for en uge hvert år bygges Danmarks 4. største by. Og det kræver en blanding af knofedt og faglige kompetencer, som får det til at lykkes – hvor man samles i forskellige fællesskaber om en stor opgave, hvilket er kernen i højskolen, ifølge Jesper Øland, der slutter af:
- Kunsten at opbygge fællesskaber – det vil jeg gerne, at folk skal have med sig efter et ophold her. Roskilde Festival Højskole er den første almene folkehøjskole, der er bygget i 50 år, hvor der er fokus på demokratisk dannelse og de oprindelige højskoleværdier. Vi ønsker at præge de unge til tværfaglig tænkning – eksempelvis kan der være en elev, der starter på skolen udelukkende med fokus på ledelsesvejen, så vil vi gerne åbne øjnene for alle de andre fagligheder, så eleverne lærer at indgå i fællesskaber og have en konstruktiv tilgang til samfundet, hvor det handler om at skabe nye løsninger og forme fremtiden. Vi mener, at man skaber sig selv ved at skabe noget sammen med andre – det er kongstanken!