<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Institut for Biomedicin i Aarhus Storhed og tyngde
Institut for Biomedicin i Aarhus Storhed og tyngde

Institut for Biomedicin i Aarhus Storhed og tyngde


Cubo Arkitekter har videreført det arkitektoniske koncept for Universitetsparken, som blev slået an tilbage i arkitektkonkurrencen i 1931, og som man har fastholdt gennem årene. Området skal udvikle sig i stadig respekt for fortidens tyngde, men med nye fortolkninger, der kan svare på nutidens udfordringer.

Storhed og tyngde på Aarhus Universitet

Med Institut for Biomedicins SKOU-bygning tilføjer man et nybyggeri, hvor bygningsstrukturen indpasser sig naturligt i Universitetsparkens sydlige afsnit i overensstemmelse med bebyggelsestypologien i dette område.

 

 

Tema med variationer

Det er karakteristisk, specielt ved de tidlige bygningsanlæg i Universitetsparken, at den strengt styrede arkitektur er tilsat et næsten usynligt ’twist’, en enkel modifikation typisk i detaljen, måske et vindue hopper ’mystisk’ rundt om gavlen, en trappe lægger sig organisk ud fra bygningskroppen eller en gavl bryder symmetriens strenghed ved kontrapunktiske altaner. Disse bevægelser er vigtige små fortællinger, der er med til at humanisere den ellers rationelle funktionelle arkitektur og også tidsfæste opførelsestidspunktet.


Cubo har ønsket at søge lidt af de samme variationer over det smukke tema, der udspiller sig i Universitetsparken. Både for at tydeliggøre bygningernes nutid, men samtidig altså også for at ’spille med på melodien’ - selv om det er nye afsnit, der komponeres.


Nybygningens komposition

Nybygningens hovedgreb er en komposition over Aarhus Universitets karakteristiske længehus og et atriumhus. Nybyggeriets størrelse og tyngde danner et nyt ’hovedhus’ på samme måde som Bartholinbygningen. Dette bygningsmæssige hierarki er vigtigt for den samlede komposition hvor nybygningen, sammen med bygningerne 1233 og 1234, fysisk vil definere det fremtidige ankomstrum, forpladsen, der trækkes frem og markeres i belægninger og beplantning.

 

 

 

Atriet som fælles zone og diagonal rum lighed

Indgangs – og fordelingsområdet defineres af det 4-5 etage høje atrium, der på stueplan umiddelbart inden for hovedindgangen former et indre Instituttorv. Her introduceres en helt ny rumlighed på universitetet, og i kraft af det panoptiske rum etableres kontakt op igennem nybygningen, sammenkædet af den åbne ligeløbstrappe, der forbinder de enkelte etageplaner.

 

På de enkelte planer fungerer atriets diagonale rumlighed som et socialt rum for uformelle møder og ophold, men kan samtidig inddrages til åbne studiepladser. Fælleszonen er mødet med kollegaer over en kop kaffe eller vejen mellem afsnittets fællesfunktion - det er den ’langsomme’ bevægelse mellem de enkelte forskerafsnit, men der findes også et indre spor som en slags ’kittelzone’, et beskyttet short-cut.

 

Fælleszonen fremstår transparent som et tidløst gyldent rum hvor træ, hvid aptering og den varme tegl danner en nordisk farvepalet i tråd med Universitetets materialeholdning, men dog med nutidige islæt som f.eks. møderummene der placeres i fællesarealer som transparente ’glasrør’, som fritstående elementer i atriet. Atriets egetræsfiner-beklædte vægge danner ramme for den integrerede kunst, der strækker sig op gennem alle husets etager.

 

Fakta

Bygherre: Bygningsstyrelsen

Bruger: Aarhus Universitet – AU Health

Arkitekt: Cubo Arkitekter

Landskabsarkitekt: Møller & Grønborg

Ingeniør: Søren Jensen

Bruttoareal: Nye bygninger ca. 12.500 m2. Ombygning af eksisterende ca. 14.500 m2