Partner i C.F. Møller Architects, Thue Borgen Hasløv. Foto af Peter Sikker Rasmussen

Partner i C.F. Møller Architects, Thue Borgen Hasløv, har været med til at udvikle konkurrence-projektet for WoodHub, og han har haft sin gang på byggeriet helt frem til aflevering. For ham er det vigtigt at fremhæve et exceptionelt godt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende, som har gjort det muligt både at favne de enkelte detaljer og fastholde den overordnede røde tråd undervejs i byggeriet.

- WoodHub er som træbyggeri en enhjørning, der peger fremad i forhold til mulighederne med at bruge træ i konstruktionen. Og det skyldes, at vi i Bygningsstyrelsen har haft en modig bygherre, som lavede den binding i udbudsmaterialet som en afgørende præmis. Vi har haft en tæt dialog, som har betydet, at vi har kunnet fastholde vores delmål, således vi i dag står med et projekt med en række løsninger, der kan inspirere til fremtidens Bygningsreglement og byggeskik, fortæller Thue Borgen Hasløv og uddyber:

- Jeg er specielt stolt af de funktionelle og æstetiske innovationer på WoodHub, da vi er lykkedes med det på ”markedskonforme” præmisser. Det betyder, at når vi kan lykkes med det her, så kan det eftergøres på andre projekter, hvor det giver mening.

Eksempler på designmæssig nytænkning på WoodHub er de markante søjler i massiv-træ, men også udformningen af facaden har en række passive tiltag, som betyder at det ikke er nødvendigt at lukke bygningen af mod solen. For medarbejderne kan bygningen fungere på samme måde en solskinsdag som på en gråvejrsdag, og den åbenhed giver værdi for det omkringliggende byrum. Thue Borgen Hasløv fremhæver også den fordel, at den passive solafskærmning giver en besparelse på service og drift i forhold til mekanisk solafskærmning.

 

Et opgør med det grandiøse atrium

Det har længe været en fast bestanddel i kontorhuse, at man får en wow-oplevelse, når man træder ind i bygningens atrium. Men Thue Borgen Hasløv mener, at den oplevelse kan fratage os de lidt mere intime oplevelser, da man som med medarbejder i hverdagen bare vil skynde sig gennem det storslåede atrium. På WoodHub er der således mellem de to gårdrum et højt og smalt ”meeting house”, hvor man har samlet både formelle og uformelle mødefaciliteter.

- Fremfor ét stort atrium så får medarbejderne seks unikke mini-atrier, hvorfra man har udsigt til de to grønne gårdrum. Her er der forskellige dobbelthøje rumligheder med mulighed for ophold på trapper og podietrin, fortæller Thue Borgen Hasløv og fortsætter begejstret:

- Det greb kan virkelig noget! Og det udspringer grundlæggende af, at man med træ ikke kan have så store spænd som med beton og stål, hvilket har affødt de mindre rumligheder. Det er virkelig skønt, når teknik og arkitektur går hånd i hånd på den måde.

 

”Træ skubber til udviklingen i andre dele af byggebranchen”

Som tidligere nævnt har materialet træ været et benspænd, der har defineret projektet for C.F. Møller i designfasen.

- Vi har sammen med bygherre, ingeniør og entreprenør haft en meget konstruktiv dialog om at optimere det at bygge med træ – fra projektering til det færdige byggeri. Og hvor man på et betonhus vil lægge dækkene oven på tværbjælker, så har vi her skitseret os frem til et nyt system, hvor træ-dækkene lægges direkte oven på søjlerne, så bjælken kan fjernes. Træ har et mindre spænd, men løsningen her giver et slankere byggeri, da vi ved at undvære bjælkerne kan spare 0,5 meter på facaden. Når vi begynder at innovere på denne vis, så opnår man også værdifulde afledte konsekvenser, siger Thue Borgen Hasløv, der i samme åndedræt påpeger, at man ikke udelukkende skal fokusere på træ som byggemateriale:

- Stål og beton kan også performe rigtig godt på visse projekter, ligesom f.eks. beton har en række fordele i forhold til akustik, hvor træ mangler noget tyngde. At lave dæk i træ kræver forholdsvis meget materiale, og derfor forventer jeg, at vi i fremtiden vil se flere hybridprojekter hvor man bruger massivtræ kombineret med betondæk, som er et meget optimereret produkt.

 

C.F. Møller er med på flere større projekter i træ i andre lande, og i arkitekternes kommende tilbygning til Energinets hovedsæde har man eksempelvis valgt at bruge søjler i træ kombineret med betondæk. Thue Borgen Hasløv slutter af:

- Vi skal bruge træ, hvor det giver mening. Et projekt skal også kunne fungere økonomisk – så vi rammer inden for bygherrens scope. Men når det er sagt, så er det klart, at vi er midt i en omstilling af hele byggebranchen som industri – hvor træ som materiale lige nu skubber til andre produktgrupper. Når bygherrer, rådgivere og udførende (som vi har oplevet det på WoodHub) har en fælles front om at bygge med lavest mulig miljøpåvirkning, så er der ingen tvivl om, at vi vil se en stigende rolle til træ. Og det er kun glædeligt.