SIMAC: At arbejde med transparens og lys
SIMAC i Svendborg skaber en rumlig forbindelse mellem havn og by, hvor bygningens glasfacade i dagtimerne lader naturligt lys strømme ind, ligesom bygningen om natten oplyser havnefronten som en lanterne.
Den maritime uddannelsesinstitution SIMAC er designet af CF Møller og EFFEKT, og bygningen er en vigtig brik i transformationen fra industriområde til en levende bydel med uddannelse, erhverv og rekreative områder.
Hvilken rolle har transparens spillet på projektet?
- Huset er udviklet ud fra ideen om et tredimensionelt grid. En rumlig struktur, hvor gulve, vægge, trapper møbler og facader er bygget ind i konstruktionen. På den måde har det fra de helt tidlige skitser været ideen at skabe flydende overgange og et højt niveau af transparens mellem byrum og bygning, mellem inde og ude og mellem de forskellige rum og funktioner inde i huset. Transparensen har derfor en vigtig funktion for den sociale sammenhæng og rumlige forbindelser på tværs af huset og mellem byrummet og institutionen, siger Sinus Lynge, arkitekt og medstifter af EFFEKT Arkitekter.Læs også:
Portræt af Mads Mandrup: Der skal være tid til eftertænksomhed- Transparens bistår samtidig projektet i at kommunikere en tydelig og klart opfattelig arkitektur, der på én og samme tid synliggør projektets statiske og konstruktive opbygning ud mod havnen og byen som helhed. Samtidig understøtter transparensen en bedre visuel kommunikation indvendigt, der stimulerer til samhørighed og synergier på tværs af etager, undervisningsrum og mellem elever og lærere – hvor uplanlagte vidensudvekslinger sker naturligt, siger arkitekt og partner i CF Møller Arkitekter, Mads Mandrup.
Fortæl om bygningens interaktion mellem indre og ydre?
- Lyset spiller en helt særlig rolle i huset. Lyset strømmer ind igennem den åbne konstruktion fra alle fem facader om dagen og strømmer til gengæld ud af bygningen til alle sider om aftenen som en stor lanterne på havnen. Det er transparensen i facaden, der gør livet i bygningen til en del af livet på havnen og det historiske havnemiljø til en del af bygningen, fortæller Sinus Lynge.
- Vi har bestræbt os på at skabe en smuk bygning, der løfter sig ud over det ordinære, og gør det rigtige i forhold til at skabe et godt undervisningsmiljø. En bygning, der evner dialogen med havnen og Svendborg by, og som samtidig gestalter sig poetisk og åbent ud mod havnekanten – alt imens bebyggelsens lethed skaber en spændende intensitet til skolens tavse nabobebyggelser, de gamle pakhuse. Denne dialektik mellem stedets historiske tyngde og skolens transparente opbygning er lige præcis den arkitektoniske iscenesættelse, vi havde håbet på at opnå, både for skolen men også for havnens unikke rum, afslutter Mads Mandrup.