Jørgen Varming foran operahuset i Sydney © Steensen Varming
Ny bog om ingeniørkunstens helte
Når arkitektur bliver mulig. Det er arkitektens vision, der skaber bygningen, men ingeniørens rolle er afgørende. Den nye udgivelse, De usynlige pionerer, er en hyldest til ingeniørarbejdet bag 12 udvalgte bygningsværker.
Storebæltsbroen under opførelse © Sund & Bælt, Søren Madsen
Sydney Opera House © Torben Mølvig
Centre Pompidou facade © Matt Seymour
Firth of Forth broen © Wikimedia Commons, National Library of Scotland
Ofte er det arkitekten, der løber med æren for de mest fantastiske bygninger. Jørn Utzon var manden bag Operahuset i Sydney. Richard Rogers og Renzo Piano tegnede Centre Pompidou i Paris. Hvad man imidlertid ofte glemmer er, at vi også skylder ingeniøren tak. For det er ingeniøren, der med sine formler og tekniske viden gør det muligt at få bygninger eller broer til at stå på jorden – og til at blive stående. Magien opstår, når arkitektens fantasi møder tyngdekraften – dér skabes de største værker.
”De usynlige pionerer– 12 arkitektoniske mesterværker og ingeniørerne bag dem” er skrevet af arkitekturkritiker Holger Dahl, som fremhæver spektakulære øjeblikke i arkitekturhistorien, hvor visionære arkitekter og banebrydende ingeniører sammen sprængte rammerne for, hvad der kunne lade sig gøre. Fra antikken til i dag – fra Pantheon i Rom og Duomoen i Firenze til Forth Bridge i Skotland og La Grande Arche i Paris.
Holger Dahl har været kloden rundt for at finde nogle af de steder, hvor arkitektur og ingeniørkunst smelter sammen i det sublime. Gennem tolv udvalgte bygningsværker viser han, hvordan teknisk kunnen og æstetisk vision kan forenes. Med bogen vil han åbne vores øjne for det tætte samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – og nuancere den sejlivede forestilling om, at arkitekter drømmer, mens ingeniører alene sørger for det praktiske.
De 12 arkitektoniske værker er:
Operahuset, Australien
Centre Pompidou, Frankrig
Forth Bridge, Skotland
Storebæltsbroen, Danmark
Pantheon, Italien
Duomo, Italien
Fallingwater, USA
Notre Dame du Haut, Frankrig
Panum Instituttet, Danmark
CCTV Hovedkvarter, Kina
Guggenheim, Bilbao, Spanien
La Grande Arche, Frankrig
Panum-instituttet © Steensen Varming
Centre Pompidou facade © Killian Eon
Storebæltsbroen © Sund & Bælt, Jens Nørgaard Larsen
Firth of Forth broen © Wikimedia Commons
Fallingwater © Yuhan Du
Duomo Firenze © Wikimedia Commons
Duomo Firenze © Wikimedia Commons
Guggenheim Bilbao © Wikimedia Commons
Om De usynlige pionerer– 12 arkitektoniske mesterværker og ingeniørerne bag dem
Af Holger Dahl
Udkommer: 14. november 2025
Omfang: 256 sider
Pris: 349,95 kr.
Sprog: Udkommer i dansk og engelsk udgave
Forlag: Strandberg PublishingOm forfatteren
Holger Dahl (f. 1961) er uddannet arkitekt, han er kunst- og arkitektur redaktør på Berlingske og forfatter til flere bøger om arkitektur, heriblandt Drømmenes København (2022).
