Stålkonstruktioner på Nyt SUND: Svævende gangbroer og hængende trapper

EKJ’s konstruktionsingeniør og gruppeleder, Peter Droob

Midt i grønne områder er Nyt SUND vokset frem i mellem det eksisterende SDU og Odense Universitetshospital, hvor de tre bygninger tilsammen strækker sig over ca. en kilometer. I udformningen af Nyt SUND skulle der tages højde for Killerup Rende, der løber midt igennem byggeområdet. Og vandløbet har medført, at bygningen har fået to ca. 50 meter lange bygningsbroer, der løber i anden sals højde og bliver understøttet af seks betonsøjler. Broerne er således konstrueret, så de stadig kan bære, hvis man fjerner én søjle. Den sikring skal gardere mod uforudsete hændelser, som hvis nogen kommer til at køre ind i en af betonsøjlerne.

Gangbroerne og de hængende trapper er elegante, men har været komplicerede at realisere, fortæller EKJ’s konstruktionsingeniør og gruppeleder, Peter Droob, der var ansvarlig for konstruktionerne.

 

 

Er vi blevet bedre til den type løsninger?

- Bygningsbroerne er ikke en standardbygning, og hvorvidt man kan sige, om vi er blevet bedre til denne type konstruktion er svært at sige. Men EKJ har gennem tiden været involveret i mange unikke konstruktioner, som har krævet et højt fagligt niveau for at løse opgaven, og denne hører helt sikkert hjemme i den kategori, hvor der ikke på forhånd findes standardløsninger, og design og detaljer er derfor skræddersyet til netop denne opgave – og der kommer nok ikke en tilsvarende opgave lige foreløbigt.

 

Hvad er det unikke for bygningsbroerne på Nyt SUND?

- Det unikke ved bygningsbroerne er, at det er en konstruktion, som har haft til formål at forbinde de to bygningsafsnit, der er adskilt af Killerup Rende, som skal bibeholdes i den oprindelige form af hensyn til dyre- og plantelivet. Designet er derfor i høj grad dikteret af de fysiske rammer, som Killerup Rende sætter. I forhold til funktionskrav er konstruktionen undersøgt for svingninger og vibrationer, så komforten er i orden.

 

 

Hvad kan stål som byggemateriale?

- Stål er som byggemateriale et meget fleksibelt materiale, hvilket kan give slankere konstruktioner i forhold til andre materialer. Desuden har stålet en god trækkapacitet, hvilket også udnyttes i konstruktionen.

Hvordan sikrer man sig, at der ikke anvendes mere stål end nødvendigt ifølge beregninger?

- Den statiske eftervisning af denne type konstruktion er en meget omfangsrig dokumentation, der indeholder undersøgelse af mange forskellige svigtscenarier. Som udgangspunkt har konstruktionerne en udnyttelsesgrad på over 90 %.  Til eksempel er et svigtscenarie, at én af de understøttende søjler skal kunne svigte, uden at konstruktionen kollapser – dette betyder, at konstruktionen skal være i stand til at omfordele store kræfter rundt i konstruktionen, hvilket igen stiller krav til bolte og svejsesømme i stålsamlingerne.

Så derfor kan udnyttelsen af et profil eller en samling i ét svigtscenarie godt være 50 %, mens det i et andet er over 90 %. EKJ er helt enig i præmissen om, at konstruktioner skal optimeres, således man minimerer CO2- udledningen.

Andet, du vil fremhæve omkring stålkonstruktionerne på projektet?

- Selve montagen af stålkonstruktionen var også en spændende udfordring, idet man for at minimere bygningens samlede nedbøjning monterede konstruktionen med pilhøjde, så bjælkerne var så tæt på vandret som muligt, efter at de midlertidige understøtningerne var demonteret. Det lykkedes indenfor få millimeter.

 

Læs flere artikler med fokus på Stål som byggemateriale på vores temaside