Buro Happold
Kreative ingeniører er flyttet til kontor med plads til at vokse
Rådgivervirksomheden Buro Happold har ydet ingeniørrådgivning på projekter som Operaen og Krystallen og har ambitioner om at vækste, både på medarbejdere og projekter.
Niels Elliot Brøchner, direktør for Buro Happold Danmark
Buro Happold er anerkendt for at være et rådgiverhus, der yder avanceret teknisk rådgivning på spektakulære projekter, såsom museer, operahuse og sportsarenaer i hele verden. I 15 år har virksomheden haft kontor i Danmark, og har valgt at fokusere på specialiseret ingeniørrådgivning og organisk vækst i enkelte lande, modsat mange store ingeniørvirksomheders opkøb af arkitekter.
I sommer er Buro Happolds kontor i København flyttet til større lokaler i Bernstorffsgade, der ligger tæt på Postbyen.
- Vi er vokset, og derfor er vi flyttet til større faciliteter med bedre møde- og kantinefaciliteter og plads til fortsat vækst. Nu bor vi tre minutter fra hovedbanegården, så det er nemt at komme til for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, fortæller Niels Elliot Brøchner, direktør for Buro Happold Danmark i en pressemeddelelse.
Buro Happold Danmark er en del af virksomhedens internationale set up, hvor man i alt er omkring 3.000 medarbejdere. I København samarbejder de 30 medarbejdere med rådgivervirksomhedens kontorer i resten af Europa om high end projekter, men også infrastruktur, erhverv, life science og tech-byggerier, bæredygtig byudvikling, energioptimering og transformation af den eksisterende bygningsmasse.
I Danmark har Buro Happold været rådgivere på projekter som Operaen, Lille Langebro, Krystallen og Glostrup Hospital. Man har også leveret ingeniørrådgivning til European Spallation Source i Lund, der er et samarbejde mellem Danmark og Sverige om verdens største og mest avancerede neutronspredningsanlæg. Projektet forventer man vil stå færdigt i 2025.
Lille Langebro, København
Sparringspartner for arkitekten tidligt i processen
Niels Elliot Brøchner fortæller også, at man oplever, at mange arkitekter er glade for at arbejde med rådgiverne:- Fordi vi netop har ekspertise inden for det avancerede design og kan agere sparringspartner i de tidlige processer sammen med arkitekterne. Vi er eksperter i det vi kalder computational design processer, hvor vi meget hurtigt kan levere modeller og prototyper til arkitekternes forskellige designforslag og derigennem bidrage i de kreative udviklingsprocesser,
Og disse iterative processer er ikke kun noget, man anvender på high end projekter, at Også i life science og tech-byggerier skal det ofte være et hurtigt design og hurtig projektering. Men oveni er der ofte et behov for flere ændringer undervejs i processen. Det er derfor fornuftigt for virksomheden at have en høj grad af fleksibilitet i projekterne.
Buro Happol
Automation udvikler business-casen
Buro Happold har udviklet værktøjer til at beregne og illustrere den bæredygtige påvirkning af sine bygningsmæssige valg i blandt andet transformationer og renoveringer.- Vi kalder det for adaptive reuse, hvor vi bruger automation til at hurtigt at beregne og visuelt gengive betydningen af de arkitektoniske valg, der tages i udviklingen af et transformationsprojekt. Værktøjet kan bruges til at udvikle business cases for renovering eller opkøb, til assessment af bygningers energiforbrug og dagslyskvalitet, samt til optionering, hvor vi hurtigt sammenligner forskellige designmuligheder og konstruktionsmetoder. Dette giver lynhurtigt et framework for projektets muligheder, mens vi designer, siger Niels Elliot Brøchner.
Battersea Power Station
Global og lokal tilstedeværelse
Som en global rådgivningsvirksomhed leverer Buro Happold rådgivning og ingeniørkompetencer til markante byggeprojekter over hele verden.- De medarbejdere, som søger til os, kender til, at vi har et internationalt miljø, hvor det er muligt at komme til at arbejde på store internationale projekter i samarbejde med de dygtigste arkitekter og vores kontorer ude i verden, fortæller Niels Elliot Brøchner.
Et af de internationale projekter, som teamet i København har arbejdet med, er transformationen af området på 42 hektar ved den nedlagte Battersea Power Station. Et ambitiøst byfornyelsesprojekt i London. Herudover er andre spektakulære projekter, som mulitiarenaen SAP Garden i München, der åbnede i slutningen af september 2024.
SAP Garden i München
Et bindeled for danske arkitektvirksomheder
Niels Elliot Brøchner ser store muligheder i samarbejder med danske arkitektvirksomheder om projekter i Danmark, Nordeuropa og internationalt.- Vi oplever at de danske tegnestuer er eftertragtet globalt, da de danske arkitekter er suveræne på funktionelt design, og ofte har stor viden inden for transformation, bæredygtig byudvikling og klimatilpasning, som der er stor efterspørgsel på ude i verden. Via vores kontor i København, kan vi trække på high end ekspertise fra vores kontorer rundt i Europa, og samtidig bidrage til at få samarbejder med de danske arkitekter ud i verden, slutter Niels Elliot Brøchner.