Camilla Frellsen. Foto af Det Kongelige Akademi

Standardiseret og ensformigt. Sådan er parcelhuset traditionelt blevet kritiseret for at være. Den arkitektoniske værdi med lavt sadeltag i eternit, brune trævinduer og mørke klinker på badeværelset har heller ikke været værd at skrive hjem om. Og endelig er parcelhuset – trods stor folkelig udbredelse – aldrig for alvor blevet en del af den anerkendte bygningsarv.

Men parcelhuset er alt andet end en statisk størrelse. Den arkitektoniske værdi bliver igen omfavnet i takt med, at vi skal renovere frem for at rive husene ned. Og boligformen har siden 1950’erne og frem til i dag spillet en vigtig rolle i ”almindelighedens kulturhistorie”. Det mener Camilla Muldorff Frellsen, som er arkitekt og til november afleverer sin ph.d.-afhandling med titlen Typehuse: Udvikling, forandringer og tilpasninger.

- Boligformen er både elsket og udskældt. Elsket, fordi det er danskernes foretrukne boligform med et stærkt erindringsfællesskab. Udskældt, fordi boligformen indskriver sig negativt i klimadagsordenen, fordi den spredte bebyggelsesform medfører højt energiforbrug til opvarmning, store materialemængder per bolig og øget transportbehov.

Camilla Muldorff Frellsens ph.d.-projekt fokuserer på parcelhuse – nærmere bestemt typehuse opført fra 1958, hvor Arkitekternes Typehuskontor åbnede, til 1974. Der blev bygget 330.000 parcelhuse i perioden, hvoraf angiveligt 95% af dem er typehuse.

Parcelhuset overlever i kraft af forandringer. Originalitet er derfor en sjældenhed, nævner Camilla Muldorff Frellsen. Her parcelhus i Allerød fra 1967. Huset gennemgik en stor ombygning i 2023.

Parcelhuset har mange liv

Idéen til ph.d.-projektet opstod, da Camilla Muldorff Frellsen som museumsinspektør ved Koppedal Museum begyndte at undersøge efterkrigstidens parcelhusudstillinger på Københavns vestegn.

- Projektet blev en øjenåbner for mig, da jeg opdagede, at udstillingshusene, trods den relativt korte tidsramme, gennemgik betydelige forandringer. Husenes morfologi, rummenes dimensioner og planernes disponeringer var ikke statiske, men i høj grad påvirket af skiftende værdier og boligidealer.

Tre år efter forskningsarbejdet begyndte på Det Kgl. Akademi i København, har hun gransket arkivsamlinger, gamle kataloger, brochurer og bøger og interviewet ti parcelhusejere. Én ting står efterhånden klart: Parcelhuset har været og er en boligform, der konstant ændrer udtryk. Folk maler vægge, skifter køkkenet, vælter en væg, bygger en tilbygning eller vandskurer hele facaden.

- Parcelhusene ligner hinanden meget, når de lige er opført. På det tidspunkt er de kataloghuse – forestillingen om et hjem. Men vi er forskellige som mennesker, så når man ejer et hus, gør man sin bolig til et beboet hus ved at forandre og tilpasse, siger Camilla Muldorff Frellsen.

Det kan være med til at forklare, hvorfor arkitekter traditionelt har haft det svært med de næsten 1,2 millioner fritliggende parcelhuse i Danmark, som udgør 25% af den samlede bygningsmasse. Kan de mange huse overhovedet betragtes som arkitektur? Ikke i klassisk forstand, hvor holdningen er, at en bygning først kan betegnes som arkitektur, hvis det ikke er nødvendigt at fjerne eller tilføje noget. Bygningen står med andre ord i sin originalitet og bliver til et værk.

- Når det handler om parcelhuse, er originalitet en sjældenhed, da parcelhuset så at sige overlever i kraft af forandringer. Måske kan man gå så langt som til at sige, at det er en del af parcelhusets DNA, at det gennemgår forandringsprocesser for at blive ved med at opfylde sin rolle som bolig og hjem for skiftende ejere med forskellige behov og præferencer.

Facadetegninger af et parcelhus i Værløse opført i 1961. Få år forinden, i 1958, blev typehuset for alvor populært, da Arkitekternes Typehuskontor og hele byggebranchen, meldte klar til bygge-boom.

Fleksibel planløsning

Det er derfor vigtigt, at parcelhuse – både etablerede og nyopførte – bliver renoveret eller bygget med tanke på fleksibilitet, påpeger Camilla Muldorff Frellsen. Planløsningen bør ikke være mere fastlåst, end at et hus kan ombygges fra at være et funktionsdelt hus med sove- og børneværelse i én ende og stue og køkken i en anden til at blive et generationsdelt hus, hvor forældre og børn sover adskilt.

- Parcelhuset bør kunne tilpasses med små greb, så planløsningen passer til forskellige livssituationer. Ændringerne skal være reversible, så boligejere er bevidste om, at det er et hus, de har til låns, siger Camilla Muldorff Frellsen.

Hun nævner, at det generationsdelte hus bliver populært særligt fra 1970’erne. Det skyldes blandt andet, at synet på familien og det enkelte familiemedlem forandrer sig. Fra at være en enhed bliver det enkelte familiemedlem gradvist set mere som et individ. Det resulterer i større børneværelser. Private forældrebadeværelser i forbindelse med forældresoveværelset bliver også mere udbredte.

Fleksibilitet i planløsningen er dog ikke en invitation til nedrivning, fastslår Camilla Muldorff Frellsen. Selvom landets parcelhuse ikke er bevaringsværdige eller arkitektur med stort A, bliver vi i et klimaperspektiv nødt til at tænke bygningerne som nogle, der er bestandige og kan genanvendes, supplerer hun. Omkring 1.100 danske parcelhuse bliver hvert år revet ned, og forskningen viser, at vi kan spare CO2 ved at energirenovere eksisterende parcelhuse frem for at skrotte dem.

- Typehusproducenterne mener, at der ligger en besparelse i at opføre et nyt og energioptimeret parcelhus, hvor energi- og vedligeholdelsesudgifter er minimale. Den besparelse, som de anfører som det væsentligste argument for at nedrive og bygge nyt, angår dog kun de enkelte husejeres driftsøkonomi og ikke det kollektive og globale CO2-regnskab og planetære ressourceforbrug.

Det unikke præger tidsånden

Værdier som privathed og frihed har altid været forbundet med parcelhuset. Udtrykket i parcelhuskvarterne rundt om i landet har derimod ændret sig gennem tiden. Fra at husene tidligere skulle ligne hinanden så meget som muligt, er der i dag større vægt på det unikke ved hvert enkelt hus. Idealet om homogenitet er således afløst af individualitet, bemærker Camilla Muldorff Frellsen.

- Modernisterne havde et ideal om social lighed, som udmøntede sig i arkitekturen. Men der sker et skift fra 1990’erne, hvor typehusudbyderne begyndte at markedsføre typehuse i forskellige stilarter: funkis, murermesterhuse, Skagenshuse, palæ-stil. Ligesom der på andre måder ses en individualisering, ser vi også, at folk bruger deres bolig som identitetsmarkør mere, end de hidtil har gjort.

I sit ph.d-projekt forholder Camilla Muldorff Frellsen sig kun ganske lidt til parcelhuskvartererne som helhed. Fokus er i stedet på selve parcelhusene og mønstrene i forandringerne.

- Stort set alle, jeg har interviewet, har revet væggen ned mellem køkken og spiseplads, så det bliver køkkenalrum. Køkkener bliver generelt udskiftet. Køkkener er en af de vigtigste platforme for identitetsmarkering. Stort set alle fjerner badekar og udskifter til brusenicher. Og de fleste skifter overflade finish fra tidstypiske overflader til mere nutidige i badeværelser. Ingen af mine informanter har ville leve med brune, grønne eller karrygule fliser. Der er også en del, som har valgt at vandskure eller oppudse facaden og male den af forskellige grunde.

Foruden caseinterviews med parcelhusejere har Camilla Muldorff Frellsen brugt tid på at kortlægge og nuancere faglitteraturen på området. Det har resulteret i, at parcelhuset – herunder typehuset – kan inddeles i seks hovedtyper i stedet for faglitteraturens oprindeligt fire. Af disse seks hustyper er det især etplans længehuset, som bliver den dominerende hovedtype i Danmark i 1960erne og frem.

- Jeg håber at nuancere den eksisterende viden om parcelhuset, som oplever en fornyet faglig interesse. Parcelhuset vidner om hverdagslivets foranderlighed, og netop denne fleksibilitet kan blive nøglen til en mere bæredygtig fremtid, hvor bevaring og fornyelse tænkes sammen. At bevare parcelhuset handler ikke kun om at fastholde en bygningstype, men om at fastholde en praksis for forandring – en kultur, hvor fleksibilitet og tilpasning bliver nøgler til en mere bæredygtig boligkultur.

Læs flere artikler om renovering