Camilla Heering fremmer sundheden i morgendagens arkitektur
Det kræver stor menneskelig empati at lave sundhedsbyggeri, fortæller Camilla Heering, som både er uddannet sygeplejerske og arkitekt, og nu fungerer som sundhedschef hos ERIK arkitekter.
Camilla Heering er både uddannet sygeplejerske og arkitekt. To professioner som umiddelbart ikke har mange overlap og så alligevel. I dag fungerer Camilla Heering nemlig som sundhedschef og associeret partner hos ERIK, og i den stilling er en af hovedopgaverne netop at indtænke et sundhedsmæssigt perspektiv i morgendagens arkitektur.
- Både sygeplejefaget og arkitekturfaget handler om at kunne sætte sig ind i andre menneskers behov, psykologi og adfærd. Når man skal lave en bygning, bliver man nødt til at forstå de mennesker, som skal bruge den, og det kræver, at man har stor menneskelig empati, siger Camilla Heering.
Efter 6 år som sygeplejerske længtes hun efter at arbejde inden for et mere kreativt felt, så hun begyndte på Arkitektskolen. Under arkitektstudierne arbejdede hun stadig som sygeplejerske, og selvom det fungerede som et godt studiejob ved siden af arkitektskolen, skippede hun jobbet for at komme lidt på afstand af sundhedssektoren.
- Under arkitektstudierne fandt jeg ud af, at jeg blev nødt til at koble mig selv fra sygeplejerskefaget for at komme ordentlig ind i den kreative verden. Jeg havde brug for at gå ind i faget med åbne øjne og lære de værktøjer, man bruger som arkitekt uden hele tiden at trække referencer til sygeplejefaget.
Lige så langsomt begyndte hun dog at kunne inddrage den viden, som hun havde fra sundhedssektoren. Og her viste ERIK sig også at være et godt match til den tidligere sygeplejerske.
- I ERIK tager vi udgangspunkt i de mennesker, som skal bruge bygningen. Vi tænker en bygning inde fra og ud og begynder altid med at afdække de menneskelige behov. I den forbindelse bruger jeg min viden og store interesse for mennesker og deres adfærd, siger hun.
Sundhedsbyggeri i bred forstand
ERIK har i flere år fokuseret på sundhedsbyggerier, og i 2019 tog tegnestuen den strategiske beslutning om en decideret sundhedschef. Det blev Camilla Heering.
- Man kan måske undre sig over, hvorfor en tegnestue skal have en sundhedschef, men det kommer af et ønske om at tydeliggøre, at sundhedsperspektivet er vigtigt for ERIK, og det er noget, vi har en solid specialistviden om. Vi går meget op i at dele ud af vores viden og i at arbejde evidensbaseret, siger Camilla Heering.
Sundhedsbyggeri handler nemlig ikke kun om at lave sundhedshuse eller plejecentre. Det handler også om at skabe trivsel og fællesskab på arbejdspladsen eller i den almene boligforening.
- Hos ERIK arbejder vi med et bredt sundhedsbegreb, og vi forsøger at indtænke sundhedsperspektivet i alle former for bygninger, også erhvervsbygninger og boligbyggeri. Her arbejder vi ud fra en tanke om forebyggelse – altså hvordan vi skaber fysiske rammer, som får mennesker til at trives både fysisk, mentalt og socialt, så de undgår at blive syge, siger Camilla Heering.
Arkitektur understøtter fællesskabet
Hun oplever, at både virksomheder og bygherrer er blevet mere opmærksomme på, at det sociale aspekt på en arbejdsplads også kan aflæses på bundlinjen. Når man laver et kontormiljø, er det vigtigt med et godt ventilationssystem, som skaber et godt indeklima, men sådan et kan være dyrt. Fællesskabet er til gengæld gratis, men kan understøttes gennem arkitekturen.
- I et erhvervsbyggeri handler det om at forstå hele organisationen – hvad er det for en adfærd, man gerne vil understøtte blandt medarbejderne. Vil man gerne skabe et socialt miljø på tværs af afdelinger, som også får folk til at sparre og vidensdele, så må man skabe nogle naturlige fællesarealer, f.eks. tæt på kaffeautomaten så folk nemmere falder i snak, siger Camilla Heering og fortsætter:
- Som arkitekter er vi med til at facilitere en designproces, hvor organisationen bliver bevidst om, hvad de egentlig er for en organisation, og hvordan de fysiske rammer bedst understøtter deres behov og dermed også virksomhedens strategi. Det er et spørgsmål om den rette strategiske rådgivning.
Fokus på mental sundhed
Hun oplever, at der generelt kommer fokus på, at et byggeri også gerne skal understøtte brugernes mentale sundhed. På havnen i Aarhus har hun haft en rådgivende rolle i det almene boligbyggeri Generationernes Hus. For at skabe et mangfoldigt miljø har man samlet både ungdoms-, pleje-, ældre-, handicap- og familieboliger i ét byggeri.
- I Generationernes Hus har vi forsøgt at skabe fysiske rammer, som inviterer til fællesskab. F.eks. er der ingen altaner, men i stedet fælles terrasser, hvor folk mødes. Der er fællesrum, gymnastiksal, sundhedsklinik og atelier, og i stueplan er der lavet en åben cafe, som forbinder byggeriet med det lokalmiljø, som er på havnen. Man skal igennem fællesskabet for at nå sin egen bolig, siger Camilla Heering og tilføjer, at byggeriet også har medført en anden positiv effekt.
Aarhus kommune har nemlig oplevet, at der har været stor rift blandt plejepersonalet for at komme til at arbejde i bygningen.
- I byggeriet findes også en børnehave, og det har vist sig, at mødet mellem både børn, unge, ældre og plejepersonalet i bygningen har skabt en god energi, som plejepersonalet især har været glade for, siger Camilla Heering.
I de gamles by på Nørrebro ligger plejecenteret Klarahus, og her har man ligeledes forsøgt at fremme fællesskabet for beboerne og samtidig skabe en god arbejdsplads for personalet. ERIK har nemlig tegnet en glasbygning med et synligt produktionskøkken og tilhørende fælleslokale, som ligger foran selve beboelsesbygningen.
- Vi ville gerne skabe madglæde på plejecenteret og gøre det muligt for beboere og forbipasserende at følge med i alle madlavningens processer. Det har skabt et fællesskab omkring maden, og vi har også oplevet at køkkenpersonalet har være glade for at blive en synlig del af plejecenteret, siger Camilla Heering.
Balance mellem æstetik og praktik
I arbejdet med plejecenteret Betty III på Frederiksberg har ERIK haft fokus på at skabe en sammenhæng mellem centeret og dets urbane omgivelser. Med store glasfacader er der udkig til gårdrummet, og der kommer masser af lys ind i fællesarealerne.
Camilla Heering påpeger dog, at der er en større kabale, der skal gå op, når man f.eks. bygger et mere klassisk sundhedsbyggeri som et plejecenter. Man skal både skabe en god arbejdsplads for det sundhedspersonale, der skal arbejde på centeret, men man skal samtidig skabe en hjemlig følelse for beboerne, og der skal være plads til deres pårørende.
- Som arkitekt kan man godt gå efter et visuelt spændende indgangsparti med en stor åben trappe, fordi man gerne vil skabe en rummelig oplevelse for brugerne. Men her er det vigtigt at spørge sig selv, om det i virkeligheden giver mening – kommer beboerne til at opholde sig her, eller er det bedre at bruge pladsen på et fælles opholdsrum, siger hun, og fortsætter:
- Det handler om at skabe den rette balance mellem æstetik og praktik, så man i sidste ende laver et byggeri, som giver mest mulig glæde og værdi for brugerne. Det kan godt være, at man som arkitekt har en ide om at lave en smuk og dyr kobberbeklædning på et plejecenter, men hvis det betyder, at der ikke er penge til at lægge ordentlige trægulve indenfor, hvor beboerne primært opholder sig, så giver det ikke mening.
På et tidspunkt arbejdede ERIK med at tegne et plejecenter, hvor de gerne ville undgå en lang og steril fordelingsgang. Arkitekterne begyndte derfor at tænke i, hvordan gangarealet, som gav adgang til de forskellige boliger, kunne brydes på en interessant både. Det resulterede i et kroget gangareal, som måske var rummeligt interessant, men det duede bare ikke i praksis.
- Når der kun er en plejer på arbejde om natten, er det upraktisk, at der ikke er udsyn til alle boligerne, så plejerne har et overblik over beboerne, så selvom det gav en rummelig oplevelse, så ville det bare ikke fungere i praksis, siger Camilla Heering. Med sin sundhedsfaglige baggrund og store viden om adfærdsdesign fungerer hun som en form for konstruktiv vagthund over for sine arkitektkollegaers arbejde.
- Hos ERIK vil vi gerne gøre plads til diskussioner, så vi hele tiden forholder os kritisk til vores eget arbejde. Vi gør også meget ud af at evaluere på vores byggerier. Hvis bygherren er interesseret, vil vi meget gerne ud og tale med brugerne af bygningen efterfølgende for at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, så vi kan tage erfaringerne med til det næste byggeri. Det handler om vigtig viden, og hvordan man deler den bedst, siger hun.