Hampus Berndtson: Fotografiet må gerne efterlade noget til fantasien

Hampus Berndtson

I Hampus Berndtsons fotografier ses bygningen i en større kontekst. Nogle gange går han så langt væk, han overhovedet kan, for at se hvordan bygningen taler sammen med omgivelserne. Her finder han fællestræk eller kontraster gennem lys, farver eller linjer, som komponeres ind i fotografiet som antydninger af helheden.

Han har netop færdiggjort en af sine længste opgaver, fotograferingen af Thoravej 29, hvor han over fem år har fulgt pihlmann architects’ transformation af bygningen, der genanvender sig selv. Lige nu venter ingen nye fotograferinger lige for, da han nyder barslen med syv måneder gamle Charlie, som trives med at være med på caféen, hvor vi møder den unge fotograf.

Oprindelig er Hampus Berndtson uddannet arkitekt på Kunstakademiet i København, men arkitekt var ikke lige ham. Fotograferingen påbegyndte han på et halvandet års fotohøjskole i Sunne i Vârmland inden arkitektstudierne, og undervejs på arkitektstudiet tog han fotografiet op igen og fotograferede sine medstuderendes projekter. Dette førte til, at en studiekammerat foreslog ham at søge arbejde hos fotografen Adam Mørk, som han arbejdede hos i flere år.

- Som fotograf har jeg stor tålmodighed, men at arbejde i de her store cirkler af processer på en tegnestue med arkitekturprojekter, der tager mange år og måske ikke bliver til noget, blev jeg lidt træt af.

- Adam har lært mig sindssygt meget og vi taler stadig sammen næsten hver uge. Her begyndte jeg med små byggepladsfotograferinger, som han gav videre til mig. Mest for producenter og det var et sted at starte, mens det i dag handler om at vise processerne og arkitektens tanker bag.  

Thoravej 29 af Pihlmann architects

 

 

Til gengæld trives Hampus Berndtson med det langsommelige i fotoprocessen.

- Når jeg fotograferer et projekt, bruger jeg oftest lang tid i huset for at lære det at kende, før jeg overhovedet går i gang. Nogle gange fotografer jeg slet ikke den første gang, jeg besøger huset. 

- Jeg leder efter helheden og kunne se, dels hvordan lyset er og om der er flere motiver, som påvirker hinanden. Da du bad mig om at udvælge nogle billeder, viste det sig at være meget svært for mig at vælge ét billede til at vise et helt projekt. For jeg arbejder oftest i serier og derfor, hvis man starter på en opgave og bare fotograferer løs, så mister man måske helheden.

- Mange af de her billeder, jeg har med, er ikke blevet publiceret før, og de fortæller ikke det hele, men måske noget andet. Dette her billede af sommerhuset i Dråby handler om farve, og hvordan materialerne spejler konteksten. Træet får en orange farve og spejler himmellyset. Det samme gør terrænet og vegetationen og jorden er ligesom våd. Alle elementer har sin egen måde at behandle lys på og fange fugt.

Kan man regne det ud, keder den en

Hampus Berndtson viser et fotografi fra Danske Banks hovedkontor. En fotoopgave, han blev kastet ind i med kort varsel.

- Dette billede af Danske Bank er et mere subjektivt billede. Der er to rum overfor hinanden. Det store atrium, der på en måde ikke er med i billedet, men du har lyset, som fører dig ind i billedet. Trapper og søjler der lover noget. Det har noget mystik i sig, som en skov med en lysning længere fremme. Det var en virkelig sjov opgave, da der er så mange flotte sammenstød af lys og højder.

 

Et sammenspil af geometrier

For at kunne styre kompositionen af billedet, fotograferer Hampus Berndtson altid fra stativ.

- Jeg bruger lang tid på at måle mig frem til komposition og regne ud, hvor kameraet skal stå. Nogle gange med tommestok. Derudover er jeg meget optaget af farver og hvordan lysets farve optræder, alt efter hvornår på dagen, man fotograferer.

- I billedet af sommerhuset i Rågeleje tydeliggør kompositionen bygningen. Jeg står egentlig og kigger parallelt med gulvbrædderne ind i en væg. Men ser man nøjere efter, er alle elementer i billedet komponeret i forhold til hinanden. Du har søjlen i forhold til flisen. Samtidig har du hullerne over pejsen, som også er placeret midt i deres felt, og skyggerne rammer lige på, så du får nogle felter, der er lige store.

- Hvis jeg stod ti centimeter længere tilbage eller lavere, ville alt se helt anderledes ud. På den måde er hver komposition et sammenspil af geometrier. Solen er heldigvis meget forudsigelig, men skyer er svære at styre.

Den forunderlige oplevelse

I sine fotografier prøver Hampus Berndtson at videreformidle både en følelsesmæssig oplevelse samtidig med, at billedet skal være repræsentation af arkitekturen.

- Arkitektur kan være lidt svær at afkode, da en bygning er en kompleks sammenstilling af mange elementer, og det som er svært at sætte fingeren på, kan fotografiet måske vise. Derfor kan jeg godt lide, at der er noget i et billede, man ikke lige kan regne ud.

Fotografiet af et lille sommerhus på Dyrevænget fanger for eksempel de øjeblikke som dem, der bor i huset, oplever hver dag, fortæller Hampus Berndtson:

- Rummet tager her farve af omgivelserne. Den grønne farve fra græsset får med lyset lov til at farve loftet grønt og himmelens farver fremkalder det blålige gulv. I billedet får du ikke helheden, men du forstår bygningen ved at se igennem den ud til træerne på den anden side, hvor vejen drejer romantisk.

Fotoet af et trandamperi i Kleivan Havn viser to grå træbygninger ved stengærder.

- I virkeligheden står de to bygninger ti meter fra hinanden, men ved at line dem op, kommer de til at ligne én bygning. Her slører jeg, så virkeligheden om de to bliver utydelig. Du kan fantasere om, hvordan de egentlig hænger sammen. Den forreste bygning står i et slags sort hul og fortsætter nærmest ned og du har nogle mærkelige underlige former herude bagved i de takkede klipper, fortæller Hampus Berndtson.

 

Repetition af motiver

En opgave, der har formet hans metode, var en gang Arkitektforeningen afholdt en pavillonkonkurrence i Kongens Have, som Hampus Berndtson skulle fotografere.

- En af arkitekterne var meget insisterende på den måde, billederne skulle tages på. Pavillonen var formet som et kors med fire skibe ud i hver retning, og han ønskede, at jeg skulle tage fuldstændig det samme billede for alle fire retninger.

- På en måde var det meget simpelt, men meget mere kompliceret end man lige tror. Fordi du skal finde det sted, hvor billedet fungerer bedst fra alle fire vinkler. Har du en bygning med flere ting, der gentager sig, kan du ikke bare tage det flotteste billede fra én vinkel. Du skal undersøge, om kompositionen virker alle fire steder fra. Hvis ikke den virker, må du tilpasse. Så du tager altså fire billeder parallelt.

- Det var meget lærerigt forhold til at se, og er noget, som jeg har brugt igen og igen. Dette at repetere motiver og finde det samme billede flere steder i samme bygning, som gør, at du lægger mærke til små skift og detaljer i arkitekturen, eller hvordan forskelligt lys eller en relation i detaljerne gør en stor forskel.

- Nogle gange kan det være svært at forklare, hvorfor man vælger en bestemt komposition. Men ofte prøver jeg at genskabe et billede, og mine billeder refererer gerne tilbage til billeder, jeg har tidligere har taget, slutter Hampus Berndtson.