Robert Schmitz: Vi vil skabe en bæredygtig fremtid gennem arkitekturen

Robert Schmitz er arkitekt og partner i White Arkitekter gennem 17 år og ledende arkitekt på Sara Kulturhus, der er verdens hidtil højeste CO2-neutrale træbygning. Den medarbejderejede tegnestue er en af Skandinaviens ledende arkitektvirksomheder, som arbejder inden for en international kontekst med en mission om gennem arkitekturen at skabe en bæredygtig fremtid, fortæller Robert Schmitz:

- Vores vision er at nå CO2-neutalitet i alle vore projekter ved år 2030. Det er en grundsten i vores forpligtelse til at nå målene i Paris-aftalen. 

 

Hvorfor valgte du arkitekturen som vej?

- Jeg besluttede mig i en ret ung alder for at blive arkitekt og har aldrig overvejet en anden karrierevej. Allerede omkring syvårsalderen proklamerede jeg, at jeg ville være arkitekt. Det handlede ikke så meget om, at jeg dengang forstod selve professionen. Men mere om at gribe de rumlige aspekter af verden. Som barn forstod jeg nok ikke fagets problematikker, men jeg havde en medfødt forbindelse til mine omgivelser. Jeg begyndte at tegne bygninger, og det, der begyndte som en fascinerende hobby, blev efterhånden til mit arbejde.

LEGO havde en stor indflydelse i mine formative år. Jeg havde en betydelig samling LEGO-klodser, og jeg taknemmelig for den danske virksomhed for dem. Samtidig finpudsede jeg mine færdigheder i tegning og voksede en vild fantasi. Jeg begyndte tidligt at visualisere og undersøge samfund og omverden, som jeg udviklede til en legende, men uddannende basislæring.

Det har altid været vigtig for mig at forbinde kunst og arkitektur. Jeg startede min arkitektuddannelse ret tidligt og kom ind på Chalmers Tekniska Högskola lige efter gymnasiet. Med en opvækst i et kulturelt centrum i Sverige, havde jeg en unik mulighed for både at opleve kultur og arkitektur. Dette særlige miljø havde en dyb indflydelse på min karriere og lærte mig evnen til at arbejde bag ”scenen” og skabe den magi, der opstår der. Forståelsen af at arbejde ”bag scenen” på produktioner fascinerede mig og har markant påvirket min videre vej.

 

Hvad er arkitektens rolle i dag?

- Arkitekter spiller en afgørende rolle i at forme bæredygtige byer og revitalisere eksisterende byområder. Dette omfatter en indgående forståelse for at puste nyt liv i arkitekturen. Opgaven er kompliceret; arkitekter skal ikke kun forstå kundens behov, men også konteksten og det omgivende bebyggede miljø. Derudover skal man tage højde for perspektiverne hos tredjepart, der ikke direkte benytter bygningen, men dagligt interagerer med den.

Arkitekten bør indtænke alle stakeholders i designet af en bygning, by eller ethvert rum. Det er nødvendigt med en holistisk tilgang. Det handler om mennesker, når arkitekter stræber efter at skabe steder, der danner rammen for liv og meningsfulde interaktioner. Vores mål er at bidrage til strukturer og arkitektur, som beboerne kan være stolte af og nyde at være en del af.

Selvom ikke enhver bygning behøver at være et vartegn, skal den altid være en struktur, folk ønsker at bevare. Den mest bæredygtige bygning er en, man elsker og værdsætter.

Vi har over en længere periode aktivt adresseret bæredygtighed og taget det ind som en integreret del af vores designproces helt fra start. Vores tilgang er stærkt interdisciplinær med et alsidigt hold af specialister, der samarbejder på tværs af alle projekterne. Bæredygtighed er ikke et selvstændigt tema; men en grundlæggende komponent i alle løsninger, vi laver. Ved at gøre den til en gennemgående og effektiv måde at arbejde på arkitektonisk, bliver det muligt for os at tage fat på både miljømæssige problematikker og vigtige sociale aspekter.

 

 

Den kreative proces

- Vi begynder med en grundig undersøgelse og overvejelse af alle aspekter. Derefter drager vi vores konklusioner og formulerer et koncept. I udviklingen af konceptet laver vi en prioritering af stakeholder’s engagement, som ultimativt former det endelige projekt eller produkt. Vi kalder dette for WIP processen, eller White Innovation Proces.

Forud for Sara Kulturhus-projektet, deltog vi i en åben arkitektkonkurrence om en offentlig bygning i Täby, udenfor Stockholm. I vores diskussioner var inklusion et centralt tema for designet. Vi sigtede mod at undgå at skabe grænser, der isolerer mennesker, og i stedet skabe en fornemmelse af forbundethed. I konkurrencen arbejdede vi med grundlæggende spørgsmål om at designe et sted, der spirer fællesskaber og engagement – en bygning, der er både inklusiv, tilgængelig og fleksibel. Hele vores udvikling af konceptet for dette projekt var stærkt påvirket af disse overvejelser.

Sara Kulturhus

Sara Kulturhus er grundlæggende et projekt med det formål at gøre området mere attraktivt. Kommunen ville gerne vende den tendens, at folk forlader byen. Undervejs havde der været en masse møder og borgerinvolvering for at finde ud af, hvordan man kunne opnå dette. I sidste ende faldt valget på at skabe en kulturhub inde i byen, der gennem kultur kan styrke fællesskabet.

Kulturhuset samler fire eksisterende faciliteter i byen: Biblioteket, et kunstmuseum og et lokalteater. Sammen med et hotel og konferencecenter er det forventningen at disse faciliteter tilsammen vil løfte byen. Projektet er ret vidtgående og man besluttede, at alle disse institutioner havde behov for 70 % af den nuværende plads. Dog kunne de anvende 130 % af pladsen inden for projektet, der havde en vis fleksibilitet.

Intentionen var at få de forskellige enheder til at fungere uafhængigt af hinanden, men endnu vigtigere at fremme samarbejde på tværs og skabe rum, der ikke er stramt programmerede. Man ønskede at give folk frihed til selv at programmere rummene.

Designet af Sara Kulturhus omfatter en del som er et auditorium med 1200 siddepladser, hvilket er ret stort for den region. Imidlertid fandt man ud af, at det ikke kun handlede om auditoriet. Også de omkringliggende bygninger og pladser kan fungere som et samlingssted eller mødested, hvilket gør kulturhuset til selve destinationen.

Vi arbejdede i et skrånende terræn og stræbte efter at skabe et design i flere niveauer med to hovedindgange. En i hver ende af kulturcentret for at skabe en fortløbende forbindelse igennem hele bygningen. Tanken var at gøre det muligt at bevæge sig ubesværet igennem hele bygningen indenfor. Vi ønskede også at skabe forbindelse mellem alle områder rundt om hovedfaciliteterne, så man kan anvende dem på forskellige vis. Eksempelvis vil biblioteket kunne udvide sig op på etagen ovenpå, så man kan tage en bog med op i for at sætte sig og læse et mere roligt sted.

Oveni var det planen, at et privatejet hotel skulle være en del af projektet. Vi ønskede dog ikke, at hotellet kom til at føles som en separat enhed ved siden af kulturhuset. I stedet har vi arbejdet med at integrere det i kulturhusets paraply. Da bibliotek og hotellobby er de mest besøgte steder, var det vigtigt for os var at skabe en usynlig og åben overgang mellem dem.

I projektgruppen havde man en forståelse for nødvendigheden af at investere betydeligt i byens fremtid, og derfor var de villige til at lægge et væsentligt økonomisk beløb i projektet. Vores vision har været at skabe et sted, som man virkelig vil tage til sig og bruge. Det var vigtigt for os både at løse gruppens vision om et markant kulturhus og samtidig sikre dets bæredygtighed. Da centret ligger omgivet af bæredygtig skovbrug i et område med en stærk arv fra tømmerproduktion og ydermere har en akademisk institution med fokus på træ liggende tæt ved, fandt vi, at det var det ideelle sted at anvende træ som primært konstruktionsmateriale. Træ er det eneste genanvendelige konstruktionsmateriale i dag og er et bæredygtigt valg.

Vi arbejdede tæt sammen med konstruktionsingeniørerne for at teste og udvikle koncepter, der udnytter træets muligheder og karakteristika. Dette involverede en forståelse af spændet over store rumligheder og en fleksibel anvendelse af træ, hvor det passer bedst ind. Igennem hele projektet har vi fokuseret på materialeoptimering, forsøgt at reducere brug af træ i samlingerne og samtidig bibeholde rummets styrke og karakter. Vi designede samlinger, der både kan håndtere tryk og spændinger, og det har resulteret i æstetiske og funktionelle rum.

Ligesom i det tidligere projekt, var det naturligt for os at indarbejde konstruktion i den arkitektoniske proces. Det gav os mulighed for at have en transparent byggeproces, hvor selve konstruktionen er synlig.

Faktorer med indflydelse på en bygnings CO2 aftryk:

 

Materiale produktion:
- Produktionen af bygningsmaterialer spiller en vigtig rolle. Eksempelvis i både beton- og stålproduktion er der udledninger forbundet med den kemiske proces. Særligt betonproduktion udleder en enorm mængde CO2 i atmosfæren.

 

Træproduktion:
- Træ har den fordel, at det optager CO2, mens træerne gror. Men der er stadig CO2-udledning forbundet med maskiner og processer i træfældning og - produktion. Den udledning er også nødvendig at tage stilling til.

Transport:
- Transport af materialer til byggepladsen bidrager også til CO2-aftrykket. Dette inkluderer transport af råmaterialer til bearbejdning og produktionssteder, shipping og endelig levering af materialerne til den endelige byggeplads.

Konstruktionsproces:
- Selve konstruktionen udleder CO2. Dette inkluderer brug af maskinerne, on-site energiforbrug og emissioner fra entreprenørmaskiner.

Bygningens energiforbrug:

Når bygningen kommer i brug, har dens energiforbrug en væsentlig indflydelse. Kilden til varme, køling og energi til bygningsfunktioner kan enten øge eller sænke dens CO2-aftryk. Med bæredygtige energikilder kan man signifikant reducere bygningens udledning.

 

Vedligehold og renovering:
- I hele bygningens levetid vil vedligehold og potentielle renoveringer også have effekt på dens CO2-udledning. Energieffektive opgraderinger og bæredygtig vedligehold kan dæmpe udledning.

 

Slutovervejelser:
- Når en bygning ikke kan mere, kan udnyttelsen af dens materialer generere udledninger. Genbrug og genanvendelse kan aktivt minimere denne påvirkning.

 

Livscyklusanalyser:
- LCA tager alle disse overvejelser i betragtning for at give et forståeligt overblik over en bygnings CO2-udledninger over hele dens livscyklus. Det er et vigtigt værktøj for at forstå og reducere miljøpåvirkningen fra bygge- og anlægsprojekter.

Vi har flere projekter i gang, men Sara Kulturhus og Magasin X er særlig markante eksempler på arkitekturens fremtidige retning. Begge viser, hvordan vi i samarbejde med kunder kan vise vejen for bæredygtig byggeri. De to byggerier demonstrerer, hvordan vi skubber til grænserne for bæredygtig konstruktion.

Oveni undersøger vi brug af andre materialer udover træ. For eksempel arbejder vi med ler og hamp som forstærkning i to hospitalsbyggerier, et i England samt et i Tyskland. Vores mål er at sænke ikke kun bygningsfunktionernes miljøpåvirkning, men også materialernes.

 

Den nye generation af arkitekter

Når det kommer til at forme den nye generation af arkitekter, vil jeg ønske, at de er drevet af en motivation for at beskytte miljøet og naturen. Samtidig skal de være inspireret til at skabe æstetiske byer, der er behagelige at være i. Kvalitet bør være ledetråden i en anerkendelse af, at der kan være forskel i smag, så længe fokus forbliver på at opnå herligheder.