Et materialepas skal være adgangsbilletten for genbrugsmaterialer

Også, når der er tale om genbrug, har bygherrer, entreprenører, arkitekter og ingeniører i stigende grad brug for pålidelige materialedata. Derfor ønsker Teknologisk Institut at udvikle et materialepas, der skal være de brugte materialers adgangsbillet til at blive genanvendt.

- Vi skal have styr på data for genbrugsmaterialer, helt ned på materialeniveau, og derfor er det fantastisk, at vi, sammen med gode partnere og resten af branchen, kan lede projektet for et materialepas for genbrugsmaterialer, siger Lise Lyngfelt Molander, der er forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Teknologisk Institut har sammen med Molio, Contech Lab og virksomheden Circue ApS netop modtaget midler fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania til at udvikle materialepasset for genbrugte byggematerialer.

Mikkel Nygaard Rønne, projektleder hos Molio, siger:

- Som branche er vi nødt til at udvikle digitale økosystemer til gnidningsfrie datadelinger og udveksling af information, så vi kan sikre effektiv distribution af genbrugte byggematerialer gennem for eksempel digitale markedspladser.

Mere strømlining af data

Der findes allerede i dag et materialepas for jomfruelige materialer, hvor fx indholdet af kemi og andre data points kan registreres. Det nye materialepas skal løse mange af de samme og endnu flere udfordringer.

Simone Dalvang Fogh, som er konsulent fra Teknologisk Institut, arbejder til daglig med cirkulær økonomi i byggeriet.

- Genbrugsmaterialer kommer som udgangspunkt ikke fra en fabrik og adskiller sig derfor grundlæggende fra jomfruelige materialer ved, at der slet ikke følger data med, forklarer Simone Dalvang Fogh, og hun mener, at der skal mere fokus på indsamling og strømlining af data:

- Som det er nu, er det op til nedriver at afkode tilstanden af en brugt byggevare, lad os sige en facadedørs tekniske og brandmæssige egenskaber og indhold af miljøskadelige stoffer. Men det kan vi ikke forvente, at ret mange reelt ved, hvordan man gør, og det er vigtigt, at vi gør det objektivt og ensartet. Derfor er det svært at forestille sig en velfungerende cirkulær økonomi uden et materialepas.

 

Gør det nemmere at indsamle data og skabe et marked

I skiftet til en genbrugsøkonomi har nedrivningsvirksomheder en central rolle. Her skal materialepasset for genbrugsmaterialer understøtte deres arbejde og andre centrale i genbrugen af produkter. Og nedrivningsvirksomhederne er allerede i gang med at opbygge kompetencer inden for både upcycling, data, lagerlogistik, salg og markedsføring af byggevarer.

- Materialepasset vil være knyttet til genbrugsmaterialer, og dermed har nedrivere, der foretager nedrivning eller nedtagning af bygninger og byggematerialer, sammen med bygherre, en væsentlig rolle, når materialepasset skal udfyldes, siger Simone Dalvang Fogh, og uddyber:

- Nedrivningsvirksomheder er vant til at kortlægge ressourcer inden nedrivning, og det skal de blive ved med, men nu får de en fælles ramme for, hvilke data de skal opsamle, og den data skal ikke bare samles på deres interne projekter, men lægges i det her materialepas, som vil følge materialet.

Dokumentationsdisciplinen ikke er lige attraktiv for alle, siger hun:

- Bare ordet ’dokumentation’ kan tage pusten fra mange. Og papirarbejde bliver som udgangspunkt ikke set som værdiskabende. Men vi kan ikke få skabt et marked for genbrugsmaterialer, hvis ikke vi har styr på dokumentationen.

Den sidste brik

Materialepasset for genbrugsmaterialer ligger i forlængelse af Grand Solutions-projektet Circue. Circue er fortsat i gang og udvikler blandt andet en materialebørs for genbrug. Og Circue er også navnet på både platformen og virksomheden (Circue ApS).

– Gennem projekter som Circue, hvor der både er vidensinstitutioner og kommercielle parter, er der fokus på vigtigheden af, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan.

I Circue har Simone Dalvang Fogh, sammen med projektpartnerne, særligt fået øjnene op for én afgørende brik, hvis det for alvor skal lykkes at recirkulere materialer i stor skala:

- Byggebranchen er efterhånden bevidst om, hvad der skal til for at bygge med brugte byggematerialer forsvarligt og professionelt. Men vi er nødt til at blive enige om, hvilke data vi skal indhente på de genbrugte byggematerialer for at bygge dem ind i nye bygninger. Og når vi er blevet enige om det, skal vi også blive enige om, hvem der har ansvaret for at få indsamlet den data. Det bliver nemlig et arbejde som går på tværs af værdikæden. Denne enighed om datastruktur er den afgørende brik, der mangler.

Det er her, materialepasset for genbrugsmaterialer kommer ind i billedet, forklarer hun. Det er nemlig en måde at sikre, at alle ved, hvilke data de skal indhente og få dem samlet ét sted:

– For at blive i eksemplet med en facadedør, så er det nok ikke den, som volder mest problemer, selvom det er svært at afgøre, om indbrudssikringen og brandkrav fx stadig lever op til den oprindelige. Rigtig udfordrende bliver det, når vi kommer til de bærende konstruktioner – det er der også aktører i branchen, som arbejder fokuseret med. Vores rolle i projekter som Circue og materialepasprojektet er at definere en struktur, som kan udveksle og opsamle data mellem flere aktører – og altså ikke via PDF’er, siger hun.