Rocket & Tigerli bliver verdens indtil videre højeste boligbyggeri med en bærende konstruktion i træ. Trækonstruktionen er udviklet særligt med henblik på højhuse. Byggeriets facade bliver beklædt med en terrakotta tegl i en farvepalette, der matcher de historiske omgivelser
”Det er lidt af en månelanding inden for træbyggeri”
SHL bygger verdens højeste boligbyggeri med en bærende konstruktion i træ. Rocket & Tigerli er lidt af en månelanding for træbyggeri, men alle erfaringer skulle ikke spoles helt tilbage, siger Kristian Ahlmark, partner og design director.
- Projektet er en slags en månelanding inden for træbyggeri, siger arkitekt Kristian Ahlmark. Vi talte med ham om SHL’s rejse ind i Tube IN Tube systemet, hvad vi kan lære af byggeriet, og kommer vi også snart til at se træbyggeri i samme storskala herhjemme?
Valgte at gå forrest
Projektet blev udskrevet som en konkurrence af investoren Ina Invest og entreprenørvirksomheden Implenia, der er en stor europæisk spiller inden for byggeri og anlæg, fortæller arkitekten:
- Ina Invest og Implenia har taget et aktivt valg for at være forrest i feltet, når det kommer til at arbejde med træ som konstruktion. Sammen med ingeniørvirksomheden Walt Galmarini og ETH - det tekniske universitet i Zürich - har de udviklet deres eget byggesystem i træ. Grundlaget for konkurrencen var at bruge dette byggesystem, men også at udfordre det og belyse, hvordan det arkitektonisk kunne sættes i spil inden for rammerne af den masterplan, der allerede var lavet for området, hvor huset skal stå.
Rocket & Tigerli bliver verdens indtil videre højeste boligbyggeri med en bærende konstruktion i træ. Trækonstruktionen er udviklet særligt med henblik på højhuse. Byggeriets facade bliver beklædt med en terrakotta tegl i en farvepalette, der matcher de historiske omgivelser.
Spoler ikke tilbage til nul
Træsystemet har Implenia allerede testet én til én, både stress- og brandtestet, og er allerede langt med sit første byggeri, der bliver 70 meter højt. For SHL er storskalabyggeriet et meget anderledes projekt og så alligevel ikke, siger Kristian Ahlmark:
- Nu har vi i cirka 100 år dygtiggjort os i at arbejde med stål, sten og beton, og det, vi skal i gang med nu, er at indarbejde træet ikke blot i lavt byggeri, sommerhuse osv., men rent faktisk i en direkte udfordring til mere konventionelle byggemetoder i beton. Vi har været i Schweiz og se mock up’en, der er bygget i fuld størrelse, for at forholde os til dimensionerne, og hvordan udtrykket er. Men der er ikke nødvendigvis så lang vej fra at arbejde med beton til at arbejde med træ konstruktivt. Mange af teknikkerne, når det handler om produktionsteknik og modulære systemer, kan vi næsten overføre. Der er det ikke nødvendigt at spole tiden helt tilbage.
Tube IN tube-systemet
Træsystemet er lavet i LVL (Laminated Veneer Lumber), en krydsfiner søjlebjælke konstruktion i meget kraftige dimensioner. På spørgsmålet om arkitekturen bliver mere kasseagtig i de her træsystemer, forklarer Kristian Ahlmark:
- Ikke som sådan. Jeg kan godt se det, ift. hvad du kan med formstøbt beton, hvor du sådan set kan lave præcis det formæssige udtryk, du vil.
Det kan man selvfølgelig ikke med træ. Træ er jo groet og har dermed iboende karakteristika, som man er nødt til at respektere.
De retningsbestemte fibre er eksempelvis enormt gode til et søjle-bjælkesystem eller bindingsværkprincip.
Træ kan også sagtens være svungen eller organisk – bare man arbejder med og ikke imod materialets egenskaber. Tænk bare på tempelkonstruktioner i Østen, eller de 7’er stole mange af os har stående omkring spisebordet.
Her viser træet sine overlegne egenskaber til at kombinere lethed, styrke og taktilitet.
I Rocket & Tigerli er der nogle begrænsninger i det anvendte Tube In Tube-system, som basalt set er to konstruktive rammer - den ene inden i den anden. Eksempelvis hvor langt der kan være imellem de to rammer for at afstive konstruktionen som sammenbindes af dækkene. Men det er i høj grad et spørgsmål om dimensioner, siger arkitekten:
- I Rocket & Tigerli ligger bæringen delvist i facaden. Vi ville gerne vise det konstruktive princip i husets udtryk, så man får en vis ærlighed og kan aflæse tektonikken i facaden. Derfor har vi indarbejdet det som en del af det arkitektoniske udtryk. Enkelte steder bryder vi så rammen og lægger bæringen lidt dybere ind for at kunne skabe nogle dobbelt høje rum osv. Ved traditionelt ”curtain wall” højhus byggeri hænger man facaden på huset efterfølgende og kan således tilføje et lag uafhængigt af bygningens konstruktive principper.
- Men i forhold til det kasseagtige er det i høj grad bygningens fysik, der er afgørende. Når man bygger højt, handler det i høj grad om at minimere materialeforbruget. Og her giver det naturligvis mening at bruge materialet optimalt. Hvilket også er gældende for beton og stål.
Læs også:
Portræt af John Lassen, medstifter af Schmidt Hammer Lassen Architects: Mennesket i centrum
Udfordrede rammerne
En af grundene til, at SHL vandt konkurrencen var, fortæller Kristian Ahlmark, at de udfordrede rammerne. I masterplanen var foreskrevet et tårn, som var en del af en lavere karrebebyggelse.
- Vi valgte at skære karrebebyggelsen op i fire individuelle bygninger. Det var der flere grunde til, at vi gjorde – både for dagslyset og et bedre bymiljø. Men også for at vurdere byggesystemet. Tube IN Tube, som vi bruger i tårnet, er måske ikke det mest gavnlige i de lave bygninger. Det må man vurdere løbende, og vi arbejder også med hybride systemer i delvis træ og beton.
Hvilke udfordringer er der?
- Man kan finde på mange udfordringer, men vi mener selvfølgelig, at fordelene så klart op hæver dem, ikke mindst set ift. den umiddelbare miljøbelastning.
Både træets evne til at indkapsle CO2, at det et lettere byggemateriale - og derved sparer du på transport og løft. Træet er nemt at forarbejde på byggepladsen. Og det har gode taktile egenskaber, det er rart at røre ved og dufte til, siger Kristian.
I et projekt i Rocket & Tigerli-størrelsen vil der skulle betrædes nyt land, både hos bygherrer og forsyningskæder og i den danske lovgivning om brand, mener Kristian Ahlmark:
- Vores bygherrer bliver f.eks. de første til at gøre det. Du kan ikke trække på erfaringer på et lignende byggeri. Du skal selv ud og afsøge, hvad der virker.
Det er klart, at der løber man jo som bygherre altid en risiko, når man prøver at flytte på dagsordener. Men derudover er det en oplagt mulighed for et land som Danmark at prøve at komme ind og spille med på den bane.
Træ er ikke længere kun alternativet
Her i foråret har Kristian Ahlmark afleveret seks konkurrencer, som alle har været træbyggeri i forskellige skalaer:
- Tidligere når vi præsenterede træ som byggesystem, havde vi det gerne med som et alternativ for at vise, at vi kunne gøre begge ting.
Nu er det noget, som vores entreprenører gerne vil være med til at skubbe på. Til trods for at de af naturlige årsager ikke har den store erfaring endnu.
Men de kan se, at det er de nødt til at få, hvis de vil være med i tiden fremover. Vi skal tænke de cykliske baner ind.
Her kan vi tage facaden af og skille træet ad. Vi har ikke flere materialer at bruge på jorden, så dem vi bruger, dem skal vi kunne genbruge.