Portræt af John Lassen: Mennesket i centrum

En nordisk tegnestue med globalt udsyn. Sådan karakteriserer John Lassen Schmidt Hammer Lassen Architects, som han var medstifter af for over 30 år siden. En uoverskueligt lang række danske og internationale projekter på visitkortet senere har Schmidt Hammer Lassen Architects for længst placeret sig som et af de mest anerkendte arkitektnavne på hjemlig grund – og vækker i dag også betydelig genklang internationalt.

 

Tre efternavne og venner fra studietiden gemmer sig bag firmanavnet. John Lassen er den tredje mand, og engagementet i faget og firmaets grundlæggende værdier er fortsat til at få øje på, da Byggeri+ARKITEKTUR møder ham en formiddag på kontoret på havnen i Aarhus. Selv om projekterne er blevet større for tegnestuen, og virksomhedens sigte i dag er mere internationalt end nogensinde, så har der ifølge John Lassen kontinuerligt været en klar rød tråd gennem designet.

 

Demokratiske rumligheder fra Nuuk til Haag

- Det handler om at sætte mennesket i centrum. Det er måske let at sige, men det har været den gennemgående linje og holdning gennem alle 30 år. Uanset om det er store eller små projekter, vil vi fortsat gerne skabe rum, som det er behageligt for folk at være i. Der har selvfølgelig været nogle afvigelser undervejs, men i de toneangivende projekter handler det altid om at skabe demokratiske huse og rumlige forløb ud fra et humant aspekt.

 

Sådan har det været fra det allerførste større projekt, Grønlands Kulturhus i Nuuk, hvor ”det lykkedes at bygge i billige materialer, men stadig få skabt en god rumlighed” og helt frem til et af de seneste store projekter, Den Internationale Straffedomstol i Haag.

 

Pigtråd og andre traditionelt fjendtlige signaler er her erstattet af nedgravning i klitterne, en form for voldgrav og en bro, der fører ind i bygningen. Samtidig har de indsatte fra domsrummene udsigt til vandet og Nordsøen – som et håndgribeligt udtryk for friheden, verden udenfor og troen på retfærdighed. Igen et eksempel, hvor det humane og demokratiske princip har været det helt afgørende parameter for at vinde et projekt.

 

 

Detaljering er afgørende

Selv tog John Lassen en byggeteknisk uddannelse, før han indledte og gennemførte studiet på Arkitektskolen i Aarhus, og det er en kombination af fagligheder, han stadig trækker veksler på:

 

- På Arkitektskolen havde jeg i starten problemer med at lægge det byggetekniske bag mig. Problemer med at tænke visuelt, rumligt, i design. Men i dag er kombinationen en styrke. Jeg kan tænke frit og har det rigtig godt med min baggrund, fordi jeg kan se bredden i de forskellige uddannelser.

 

- Derimod er der i dag mange yngre arkitekter uden de konstruktions- og håndværksmæssige erfaringer. De er rigtig dygtige, og digitaliseringen har overtaget meget af projekteringen, men de mangler nogle gange forståelse for f.eks. materialernes forskydninger og måde at arbejde med hinanden på. Brugen af materialer og detaljeringen går jeg selv rigtig meget op i den dag i dag. En firkantet kasse kan sagtens blive flot. Det er detaljeringen, det handler om, fortæller John Lassen.

 

Det faglige ægteskab

Han mødte Morten Schmidt og Bjarne Hammer på Arkitektskolen, og allerede dér begyndte de tre at tegne og deltage i konkurrencer sammen. Omtalte Grønlands Kulturhus var den første sejr – og et hus, som John Lassen stadig anser for et af de meste vellykkede fra en trio, der er et særsyn i branchen anno 2017:

 

- Vi er meget forskellige mennesker, og nogle undrer sig over, at vi alligevel har holdt længere end de fleste ægteskaber. Men jeg tror, vi rammer hinanden meget fint. Vi kender hinanden virkelig godt og ved, hvor hinandens styrker og svagheder ligger. Vi sidder ikke lårene af hinanden, men vi finder sammen. Det er styrken. Da Kim Holst trådte ind i 1988, kunne vi fire godt sætte os over i et hjørne, tegne hver vores del og aflevere, og det hele passede bare sammen. Så godt kendte vi hinanden allerede dengang.

 

Klassisk moderne arkitektur

Han karakteriserer tegnestuens streg og signatur som klassisk moderne. Det kan måske umiddelbart lyde som et oxymoron – dvs. to logisk set modsatrettede begreber. Men kunsten er at forene det klassiske med en modernitet, så det holder også efter 30-40 år. Det gør det ideelt set ikke til en konservativ form for arkitektur, der bliver indhentet af tiden. Men derimod til en arkitektur med enkelhed, klarhed og en demokratisk tilgang, der modstår tidens tand og trends og som giver folk rare rumligheder at være i. Derfor har Schmidt Hammer Lassen også i høj grad beskæftiget sig med kulturbyggerier, hvor folk tilbringer meget tid – og er i dag et af de firmaer i verden, der har skabt fleste biblioteker.

 

- Der er selvfølgelig rigtig mange dygtige arkitekter og tegnestuer derude – også til kulturbyggerier. Men jeg vil ikke fortælle andre, hvad der er god arkitektur. Kun hvad vi har ment, sagt, syntes. Og jeg synes, vi har levet op til dét, vi har sagt og bygget huse til mennesker. Senest Skanderborg Fælled, hvor der er tale om rimeligt standardiserede ting. Men alligevel er det tolket meget godt, og jeg tror, det bliver nogle flotte og rare rumligheder midt i naturen derude.

 

Det internationale sigte

I forhold til udlandet betoner John Lassen, at Schmidt Hammer Lassen Architects tidligt indså, hvor vigtigt det er at være fysisk til stede dér, hvor de bygger husene. I dag har firmaet to kontorer i Danmark, et i London og et i Shanghai. Fordi det gør samarbejdet med bl.a. lokale myndigheder, rådgivere og entreprenører så meget desto bedre og lettere.

 

- Vi så hurtigt, at vi skulle til udlandet, og 70 % af vores opgaver ligger i dag i udlandet. Jeg tror, at man enten skal være et helt lille eller helt stort arkitektfirma for at klare sig i branchen fremover. Dem midt i mellem kan få det svært. Jeg mener også, at branchen udhuler sig selv og bliver sin egen værste fjende, hvis den tilbyder at tegne noget alt, alt for billigt. Der mangler noget loyalitet og faglig stolthed.

 

- Fremadrettet vil vi gerne være med til og har mulighed for at deltage i spændende danske konkurrencer, men ellers er vores sigte udlandet. København bliver springbrættet, både fordi det er lettere og en mere åben kanal ud mod verden. At vi f.eks. har etableret en afdeling i Kina har betydet et gennembrud, der virkelig siger spar to, og på dét niveau, hvor vi trods alt befinder os, laves der også virkelig gode byggerier i Østen. Vi sigter desuden også mod nordiske lande som Norge, hvor vi rejser ind, hjælper og trækker os ud igen. Der er en nyhedsværdi i os dér, og i både Oslo og Stockholm er der store byplaner og nybyggerier på vej.

 

- Jeg er måske ikke længere så nem at imponere, men det er enormt inspirerende at arbejde og udvikle konkurrencer med de unge. Jeg har i dag mest travlt i starten af projektfasen, og nogle ting vil jeg tegne, hvilket stadig foregår i hånden for alle os partnere. Det er stadig selve idéen, der skal slå igennem. Man bliver aldrig for gammel til at lære, men hvis man skal bruge og være god til det digitale som de unge er, så skal man gøre det hele tiden, afrunder John Lassen.

 

Tilbage står spørgsmålet, om John Lassen endnu mangler at gøre noget efter 40 år i branchen?

 

- Bono fra U2 blev engang spurgt, hvilken sang, der var hans bedste. Han svarede, at den havde han endnu ikke skrevet. Sådan har jeg det også med arkitektur. Jeg håber ikke, at mit bedste hus er tegnet endnu.