Arkitekt Jesper Ravn

Mursten, træ, sten og beton. For arkitekter er der mange byggematerialer at tage stilling til, men for arkitekt Jesper Ravn er og bliver lyset det vigtigste byggemateriale. Efter at have arbejdet i mange år som arkitekt blev han for 15 år siden fascineret af lysets potentialer og rolle i arkitekturen og arbejder i dag som lysdesigner for tegnestuen Gottlieb Paludan Architects.

- Der er mange følelser forbundet med lys, for vi mennesker er organismer. Vi er udviklet til det lys, der er. Vi ved, om det er morgen, aften eller midt på dagen bare ved at se på lyset. Mørket er også noget, der påvirker os, når vi ikke kan se noget, så lyset betyder meget for os som organismer. Lyset taler til vores sjæl, siger Jesper Ravn.

Hans fascination for lys opstod gradvist i forbindelse med flere arkitekturprojekter, hvor han opdagede, at lyset rummer en mening i sig selv. At lys ikke bare er noget, der kommer ud af en lampe eller gennem et vindue, men er noget, som kan forandre et sted positivt, hvis det bruges rigtigt.

Netop den aktuelle modernisering af Københavns Hovedbanegård, der ventes at være færdig i 2028, er et af de projekter, som Jesper Ravn har været involveret i som lysdesigner. Et greb har i den forbindelse været at få lyset til at understøtte arkitekturen i den fredet stationsbygning.

- Folk skal have en følelse af, at lyset kommer fra de smukke, dekorative lysekroner og de gamle, fine glaslamper, men det gør det kun delvis. Den almindelige belysning, der fylder rejsehallen, kommer fra nogle meget store downlights under loftet, som ingen ser. På den måde skjuler vi, hvor lyset kommer fra, og det er en fin måde at få den fredet bygning til at få lov at tale sit sprog på, siger Jesper Ravn og tilføjer, at det samme greb er brugt på Aarhus Hovedbanegård.

 

Københavns Hovedbanegård

En rød lyspylon som mødested

Mens lys kan være godt til at skjule og fremhæve, kan det også bruges til at skabe tryghed og orientering. Det sker for eksempel på København Syd Station – tidligere kendt som Ny Ellebjerg – hvor Jesper Ravn har bragt sin viden om lys i spil. 

- Stationen er stærkt præget af røde mursten, som er smukt muret op og som har en tiltrækkende overflade. Derfor har vi arbejdet med varmt lys, som fremhæver den røde farve, og vi lader lyset strejfe ned ad stenene mange steder, så teksturen træder frem. Det er iøjefaldende, behageligt og lidt usædvanligt, så det understøtter stationens identitet. De varme farver er også indbydende og velkommende, og hjælper trygheden på gled. Den røde pylon i midten fyldt med lysarmaturer er derudover et naturligt mødested og kan desuden ses oppe fra gaden.

Projektet viser desuden, at det er muligt at anlægge et stort, moderne trafikknudepunkt med S-tog, regionaltog, bus og metro uden at have en decideret stationsbygning, nævner Jesper Ravn.

- Lys kan bidrage til, at vi bygger lidt mindre og lader lyset overtage nogle funktioner. Arkitektur behøver ikke at have en tempelfront og søjler for at have identitet. Det kan have identitet på andre måder, og der er det fantastisk og vigtigt i forhold til miljømæssig bæredygtighed at bruge lyset som et redskab til at løfte arkitekturen.

En skov om natten

Amagerværket er et andet eksempel på, hvordan lys kan give en bygning identitet, fortæller Jesper Ravn. Projektet stod færdig i 2020, og formålet var at lyssætte facadens træstammer for at give det biomassefyrede anlæg en historie efter mørkets frembrud.

- Det er en meget spektakulær belysning, der giver bygningen identitet og gør, så den er venlig at komme i nærheden af. Det er jo bare en industribygning, men beboelsesområderne ligger tæt på, så den skal ikke stå og være uhyggelig og afvisende.

Godt lysdesign kan derved både træde frem meget direkte og omvendt fungere godt, når man ikke tænker over lyset. Det vigtigste er, at lyset – hvad enten det er naturligt eller elektrisk – understøtter arkitekturens funktion og æstetik og får farverne og materialiteten frem, mener Jesper Ravn.

Siden han dykkede ned i fagfeltet omkring lys, er lyskilderne de seneste ti-tolv år blevet mindre og LED-teknologien mere effektiv. Det giver designmæssigt et væld af muligheder for at bruge både rettet lys, der kommer fra én retning og er godt til at kaste skygger samt diffust lys, som ikke giver skygger og er mere jævnt og spredes i flere retninger.

- Lyset er et stærkt værktøj til at påvirke os. En kraftig lysplet for foden af en trappe dirigerer folk væk, for ingen vil stå i et kraftigt lys, så som lysdesigner skal man fokusere på, hvad det er, man vil med lyset og huske på, at lysdesign handler om mennesker.

Lysdesign er en kerneopgave

Foruden projekterne med banegårde og energianlæg i Danmark har Jesper Ravn de seneste år arbejdet med lysdesign uden for landets grænser. I Göteborg skal den nye undergrundstation Haga i Kungsparken være et behageligt sted at opholde sig også om aftenen ved hjælp af lys.

Lysprojektet handler om at sammenkæde undergrundsstationens bygninger på terræn med den omgivende park, som Göteborgerne holder meget af. Bygningerne er udformet som pavilloner og udtrykker sig som blidt lysende lanterner, der smelter godt ind i kanten af parken, fortæller Jesper Ravn.

I Reykjavik har Jesper Ravn designet lyset i nye busstoppesteder, hvor løsningen har været at bruge varmt lys der breder sig blødt ud over alle passagererne, så de nemt kan se alle de andre rejsende og aflæse deres ansigtstræk og samtidig skabe nogle attraktive venterum, der får en til næsten at nyde ventetiden på bussen, så man ikke savner sin bil.

Hvad angår transformationsprojekter har lys også et stort potentiale at spille ved at fremhæve det skæve ved et projekt, nævner Jesper Ravn og håber, at flere tegnestuer i Danmark vil ansætte flere lysdesignere som ham selv, da arkitektur og lys er to sider af samme sag.

- Lys er overalt, fra vi bliver født til vi dør, og lys er vigtigt at tage stilling til i stort set alle arkitekturprojekter. Alligevel bliver lyset ofte overladt til ingeniører og leverandører, men vi er nødt til at have folk på tegnestuerne, der går op i emnet. For det gode lys kommer ikke af sig selv, slutter Jesper Ravn.