Arkitekter generelt er gode til at indtænke dagslys, men det er vanskeligt at bruge kunstlys optimalt som projekterende. Arkitekter kan blive bedre rustet til at varetage belysningsdelen ved f.eks. at tage et af DCL’s skræddersyede kurser.
Dansk Center for Lys: Mennesker har brug for korrekt udnyttet dagslys og kunstlys
Per Reinholt, direktør i Dansk Center for Lys, slår et slag for, at dem, der projekterer belysning i bygninger, også tænker på de mennesker, som skal bruge dem. Det handler ikke kun om tekniske beregninger, men om også det oplevede lys, og her må forskellige fagfolk lære af hinanden. Det var en af konklusionerne på den netop afholdte Lysets Dag 2021.
På en mørk vinterdag i Danmark forstår de fleste, hvor vigtigt daglyset er for vores velbefindende. Men lige så afgørende er den kunstige belysning inden for i de bygninger, hvor vi opholder os størsteparten af dagen. Det ved til gengæld de færreste – desværre - oplyser Per Reinholdt, direktør i Dansk Center for Lys, som netop har afholdt Lysets Dag 2021, hvor fagfolk med interesse i belysning har mødtes og udvekslet erfaringer.
Blandt oplægsholderne var Steven W. Lockley fra Brigham & Women’s Hospital i Boston, som talte om lysets påvirkning af mennesker, og Christina Friis Blach Petersen fra LYS Technologies, som derefter berettede om Live Healthier with Light. Jim Collin fra Jim Collin Ljusrådgivning talte om, hvorfor lys ikke kun handler om at bekæmpe mørket for at løse en synsopgave, og hvordan man på en både økonomisk og æstetisk måde kan gøre det så meget bedre, end det typisk gøres i dag.
Dette blev fulgt op af Dean Skira fra Skira Architectural Lightning, som viste nogle eksempler på udførte projekter, der på meget sigende vis understregede budskabet fra Jim Collin. Fra Henning Larsen deltog Vladan Paunvic, som delte sine oplevelser om, hvordan lysdesign opfattes i dagens Danmark, og Inger Erhardtsen fra IVE Rådgivning fortalte om den nye revision af branchens mest indflydelsesrige standard (DS/EN 12464-1).
Til sidst kunne man høre Kristian Vielwerth fra Teknologisk Institut fortælle om funktionsafprøvninger af belysningsanlæg, og John de Joode fra ELEA– European Lightning Expert Association orientere om tiltag, som Dansk Center for Lys har tilsluttet sig, således professionelle belysningsaktører i Danmark, ved at bestå en eksamen, overfor aktører i alle europæiske land kan dokumentere de kompetencer, de har, når det kommer til lys og belysning.
- Dagens program havde en klar rød tråd, hvor hovedbudskabet lød, at alle typer belysning bør tages meget alvorligt, da det har en så afgørende betydning for os mennesker. Sidder man på kontor, ved man selv, hvor vigtigt det er, at der er ordentligt lys, siger Per Reinholdt og fortsætter:
- Hvis lyset er dårligt, går mange ofte hjem med en tung følelse i kroppen og har måske ligefrem hovedpine. Den direkte sammenhæng mellem lys og menneskers velbefindende er dokumenteret af adskillige videnskabelige studier, men budskabet når ikke altid ud til til de involverede faggrupper i byggeprojekter.
Kursus ruster flere faggrupper
Det viser sig i følge Per Reinholdt ofte i store byggeentrepriser, at man vælger at spare på belysningen, hvis budgettet viser sig ikke at holde. Derfor anbefaler han, at man – for at opnå en bedre businesscase – tænker kunstlyset ind fra begyndelsen, ligesom man allerede gør det med lysindfaldet af det naturlige dagslys i byggerier.
- Men udfordringen er, at selv om arkitekter i Danmark har fremragende kompetencer i forhold til at inkorporere dagslys i arkitekturprojekter, kan det være en vanskelig opgave at bruge kunstlys optimalt som projekterende. Nogle arkitekter beretter, at de kan føle sig kørt over i belysningsprojekteringen, hvor elingeniører måske tager teten på grund af deres større tekniske viden i forhold til bygningsreglementet osv., siger Per Reinholdt, som derfor inden for nærmeste fremtid arbejder på at kunne udbyde kurser, der kan klæde arkitekter bedre på til dette område inden for byggeprojektering.
Kunstlys bliver hurtigt lige så komplekst at arbejde som dagslys. Det arbejdes med begreber som lumen, kelvin, fotoskopisk lux, LED, Integrative Lighting, Human Centric Ligtning HCL, CIE Resarch Roadmap – Healthful Interior Lightning applications, digital styring m.m. Nogle arkitekter mister måske pusten over de mange teknikaliteter, hvorfor andre faggrupper ofte tager over. Med et lidt mere indgående kendskab til de forskellige discipliner kan forskellige fagfolk som rådgivere, arkitekter og belysningsberegnere blive klædt bedre på til sammen at varetage projekter med bedre belysning til følge.
- Hvis man som fagperson oplever, at man mangler konkret uddannelse og viden om f.eks. lysarmaturer, vil et kursus målrettet arkitekter kunne understøtte de generelle læringsmål som f.eks. ligger i ELE-konceptet (European Lightning Expert). Kursisterne lærer, hvordan man laver den rette belysning inden- og udendørs, ligesom de giver dem en overordnet forståelse for lys i det hele taget, siger Per Reinholdt, som via netværket ELE Association har fundet et benchmark for, hvor kurset skal sætte fokus i forhold til lignende kurser.
- Vi har forsøgt at se fagområdet med kunst- og dagslys som en buffet, hvor vi vil spørge lysdesignere og arkitekter om, hvilket indhold de ville efterspørge på sådan et kursus. Indholdet skal være direkte målrettet arkitekter, hvis mål er at bygge for mennesker. Det energibesparende ligger implicit, men er ikke målet, siger Per Reinholdt og påpeger, at ingeniører og elingeniører modsat måske også kunne have gavn af mere viden om lysets virkemidler inden for arkitekturen.
- Mange gange viser det sig, at de sæt kompetencer kan mødes og derfor ikke behøver pege i hver sin retning. Hver faggruppe bidrager med deres indfaldsvinkel, og ingen bør blive pløjet ned i en totalentreprise. Handler det om bundlinjen, kan de forskellige kvaliteter af lamper og armaturer ofte opfylde samme behov, men belysning handler som sagt ikke kun om at afhjælpe mørke, men også om alt muligt andet, forklarer Per Reinholdt og understreger, at et armatur måske virker fint i kældergange, men ikke i et kontormiljø, hvor man har brug for en blanding af indirekte lys fra loftet og fokuseret arbejdslys fra siden.
Driftsudgifter bør ikke styre
Forskellige typer belysning løser ikke alle opgaver lige godt. Men det kan være fristende for en entreprenør at montere de billigste og ens lamper, som kræver et minimum af driftsomkostninger i de næste 20 år.
- Regner man på omkostninger i form af f.eks. sygefravær for medarbejdere på et kontor, giver det ikke mening kun at indregne de faktiske driftsomkostninger. Driften koster ofte mere end selve byggeriet, men tilgodeser man de fem personer, som skal drifte lamperne i bygningen i stedet for de måske 200 personer eller flere, som arbejder der, skyder man sig selv i begge fødder på en gang. Det er dog svært at sætte kroner og ører på fravær på grund af dårlig belysning. Mange vil måske henvise til, at de bare blev hængende for sent oppe aftenen før, siger Per Reinholdt, som anbefaler, at man generelt bliver mere opmærksom på, hvordan mennesker får den tilstrækkelige gode mængde af både dags- og kunstlys.
Et nyt studie om belysning fra Aalborg Universitet – Double Dynamic Lighting – viser, at det nytter at arbejde intelligent med kunstigt lys, da en mørk novemberdag på kontoret kan vendes til noget positivt.
- Lyset skal helt belyse lofter og vægge, så der er nok vertikalt lys i rummet. Der skal ikke kun være horisontalt lys i form af nedadrettet lys. Det vertikale lys skal fremme interpersonel kommunikation, siger Per Reinholdt, som understreger, at hjernen bedre forstår at arbejde – og holde sig frisk længere – når det kolde lys kommer oppefra, og det varme lys er fokuseret ved arbejdsopgaverne – præcis ligesom i naturen udenfor.
Et nyt dialogværktøj fra Bygherreforeningen kan være en god start. Lys kan bruges til at understøtte ting, vi gerne vil opnå. Det kunne f.eks. være, hvis en kommune skal bygge en ny skole. Det handler ikke bare om f.eks. at kunne få plads til 600 elever i en bygning, men om hvad man gerne vil opnå med både pædagogikken og de rammer – bygningen – der skal understørre disse mål, siger Per Reinholdt og fortsætter:
- Man taler i dag om seks kronotyper i forhold til den døgnrytme, forskellige mennesker har, hvor vi før kun talte om A- og B-mennesker. Nogle er såkaldte early birds og arbejder bedst om morgenen. Andre arbejder måske mest koncentreret om aftenen, mens vi alle får ny energi, når vi går en tur i dagslyset til frokost. Små justeringer kan have en vild effekt. Lys er mindst lige så vigtigt som ventilation i en bygning, men vi forstår bare ventilation bedre. Lys skal imidlertid bruges intelligent, så det ikke bare er alt for ensartet og med for høj afsat effekt, som blot står og lyser ensartet i et stort areal, siger Per Reinholdt, som gerne vil være med til at sprede budskabet om, hvor vigtigt lys er, og hvor meget energi, man faktisk kan spare ved at installere rigtigt lys i de rigtige mængder på de rigtige tidspunkter.
Læs også:
»Lys er et stort behov i Skandinavien«