Skønheden i det underspillede

 

For Jesper Gottlieb har den lavmælte arkitektur altid været stærkere end den højtråbende. Hans passion er at formgive infrastrukturen, som får vores samfund til at hænge sammen, og når det lykkes allerbedst, lægger vi slet ikke mærke til det.

 

Tekst af Kamilla B Kjærgaard

 

Jesper Gottlieb vidste tidligt, hvor hans passion og mening med at være arkitekt lå. Allerede som studerende i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 80erne var han upåvirket af de postmodernistiske og dekonstruktivistiske strømninger omkring ham. Han søgte mod enkelhed, mod en arkitektur, der fanger essensen og i sit udtryk rækker ud over det personlige og tidstypiske. 

 

- Det var mig bare så inderligt imod at pynte på, siger Jesper Gottlieb.

 

- Dengang kiggede jeg tilbage på modernismens pionerer og søgte mod noget universelt, det er den vej, jeg gerne vil trække faget. Jeg synes, det enkle og underspillede er stærkere end det højtråbende. Og jeg taler ikke om kedelig. Det skal ikke være kedeligt, men jeg synes, det er en kvalitet, at arkitekturen ikke bombarderer os med indtryk men snarere er med til at skabe sammenhænge.

 

Amagerværket BIO4, Ill. Gottlieb Paludan Architects

 

Bygningsmassens hierarki 

Jesper Gottlieb er kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects, som i dag er en af Danmarks største tegnestuer. I mere end 30 år har han arbejdet med infrastruktur, som er tegnestuens speciale, og skabt arkitektoniske løsninger på alt fra broer, jernbaner og trafikknudepunkter til kraftværker, transformerstationer og rensningsanlæg. Alt det, der binder samfundet sammen og forsyner os med det, vi har brug for hver dag. At få det til at være så elegant og velfungerende, at vi stort set ikke lægger mærke til det, er det, Jesper Gottlieb brænder for. Og for netop det modtog tegnestuen i 2015 Nykredits Arkitekturpris.

 

- Det er et fantastisk område at arbejde med. Jeg synes, der er stor mening og tilfredsstillelse i at tage sig af de ting, som gør dagligdagen bedre for os alle sammen. Det er noget, der fylder meget i vores visuelle miljø; når kraftværkerne først står der, fylder de pokkers meget. Så det skal behandles seriøst. Og stationerne, infrastrukturen, alt det vi møder hele tiden. Hvis det er ordentligt og velfungerende, får det vores hverdag til at hænge sammen, siger Jesper Gottlieb og fortsætter:

 

- Men man skal ikke overgøre det; der er et hierarki i bygningsmassen. København havde i gamle dage en jævn højde, hvor det eneste der fik lov til at rage op var kirketårnene, rådhuset og domhusene. De bygninger, der havde særlig betydning for samfundet, var dem, som markerede sig. På samme måde skal de tekniske anlæg i dag ikke konkurrere med kulturinstitutioner og lignende. De skal være diskrete, elegante og nedtonede, siger Jesper Gottlieb.

 

Hvor nogle arkitekter drømmer om at udødeliggøre sig selv gennem markante og iøjnefaldende bygningsværker, så har denne underspillede arkitektur altid været Jesper Gottliebs passion.

 

- Ja, det må jeg sige, det har altid interesseret mig. Nu har jeg været i firmaet i 30 år, og det, som jeg brænder for, er selvfølgelig at give det den arkitektoniske bearbejdning og gøre, at det meget gerne skulle blive arkitektur. Mange af disse bygningsværker er meget teknisk bundne, og det er ikke altid det første bygherrerne tænker på, at det skal være arkitektur. De tænker på, at det skal fungere. Så man kan i virkeligheden sige, at vi er arkitekter på trods. Æstetikere på trods.

 

Värtaverket, Stockholm, Foto: Gottlieb Paludan Architects, Urban Design & Robin Hayes

 

Arkitektur til en ny tids energiforsyning

Men på forsyningsområdet er der sket noget, som har sat arkitektur højere på dagsordenen. Bæredygtighed og grøn energi. Det vil energiselskaberne i dag gerne markere sig indenfor, og her kan arkitekturen spille en vigtig rolle. Jesper Gottlieb peger igen på det historiske perspektiv. For 100 år siden var de første transformerstationer og kraftværker et enormt teknologisk fremskridt. Pludselig kunne man producere strøm. Det havde man ikke gjort før, og der fandtes ikke en typologi for den slags bygninger. Så man lod sig inspirere af både rådhuse og kirker og skabte nogle smukt detaljerede bygninger, som stod som monumenter over, hvor langt vi var kommet som mennesker.

 

- De bygninger var en hyldest til, at nu kunne vi det her. I dag synes vi jo ikke, det er noget særligt at kunne producere strøm, og i nyere tid er el- og kraftværker typisk opført som mere nedtonede brugsbygninger. Men der er sket en ændring nu, hvor vi igen oplever en ny teknologisk udvikling i omstillingen til vedvarende energi, siger Jesper Gottlieb og uddyber:

 

- Alle de forsyningsselskaber, vi arbejder med, vil i dag fremstå klimavenlige og miljøbevidste. De vil gerne vise, at teknologien ikke længere sviner, og signalere, at de producerer energi på en ren og pæn måde. Derfor ser du nu også en større åbenhed i disse virksomheder, hvor man gerne vil invitere folk indenfor og vise processerne frem. Det giver et øget fokus på arkitektur, som kan være med til at fortælle den historie, og der bliver udskrevet flere internationale arkitektkonkurrencer, som ellers var sjældne førhen, siger han.

 

Et af de værker tegnestuen er i gang med at projektere er BIO4, et enormt træpille-fyret kraftværk, som skal opføres på Amager. Værket bliver omsluttet af en dyb facade af hængende træstammer, som kan fyres af inde i forbrændingsanlægget, hvis de skal fornyes i løbet af værkets levetid. Værket bliver på en gang en markant fortælling om træ som brændstof og et symbol på Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

 

Amagerværket BIO4, Ill. Gottlieb Paludan Architects

 

 

Læs mere om Gottlieb Paludan Architects arbejde på BIO4

 

Gottlieb Paludan Architects er efterhånden internationalt kendt for deres ekspertise indenfor forsyningssektoren. I Stockholm har de udformet Sveriges største biomassefyrede anlæg Värtaverket, i Hamburg er de inviteret med i en international konkurrence om et nyt kraftværk, og i Shenzhen i Kina har tegnestuen, i samarbejde med SHL Shanghai, designet verdens største 'waste to energy' anlæg, som netop er ved at blive opført. Det skyldes, fortæller Jesper Gottlieb, tegnestuens satsning på et nicheområde.

 

- Vi tror på, at jo mere specialiseret du er, jo dygtigere du er til nogle få ting, desto længere vil du kunne komme ud. Bygherrer vil gerne rejse langt for at få en ydelse, der er helt speciel, siger han.

 

Der, hvor alting er i balance 

Transport og mobilitet er et andet område af hverdagens arkitektur, som Gottlieb Paludan Architects er specialiseret i. Jesper Gottlieb åbner et hæfte og peger på et billede af Byens Bro i Odense, en kombineret gang- og cykelbro, de har tegnet henover jernbanen tæt ved Odense Banegård. Udover at forbinde byen på tværs, forbinder broen en dyb rationel formgivning med en skulpturel og materialemæssig forfinet løsning. Projektet er et godt eksempel på, hvordan tegnestuen – og Jesper Gottlieb, går til en opgave, og hvorfor løsningen ender, hvor den gør.

 

Jesper Gottlieb tegner broens enkle figur i luften, mens han fortæller, hvordan cykeltilkørslen nødvendigvis må have en flad hældning og forgængertilgangen kan være mere stejl, så du har et forløb, hvor den ene del af broen er længere end den anden. Det skal du have bundet sammen. Og han viser, hvordan én enkelt pylon bærer hele broens vægt, fordi der ikke var plads til understøttende søjler mellem jernbaneskinnerne.

 

- Kort og godt, det der ender med at være en skulpturel og ret ekspressiv form er egentlig meget rationel og bundfornuftig, baseret på en forståelse for, hvad problemet er. Det vil jeg meget gerne have at vores tegnestue er kendt for - og det tror jeg også den er - for at forstå opgavens problemer og anvise den bedst mulige løsning på en gedigen og ordentlig måde. Og hvis den så ender med at have en interessant form, så er det fordi løsningen gør, at den har den form, siger Jesper Gottlieb.

 

Er vi ikke også nærmest opdraget til, som danske arkitekter, at det i sig selv har en skønhed, at formen udtrykker funktionen?

 

- Jo altså, at man tager udgangspunkt i en forståelse af funktionen. Men funktionen er én ting, der er mange andre kræfter, der har indvirkning på, hvad der er den rette løsning. Der er også økonomi, tidsplan, æstetik, der er placeringen, hvor er vi henne i verden og, hvad kan lade sig gøre på netop dette sted? Der er en hel masse ting, der gør, at løsningen ligger lige dér. Der, hvor alting er i balance. Det vil jeg mene er definitionen på god arkitektur.

 

 

 

Byens bro, Odense, Foto: Gottlieb Paludan Architects & Ole Malling

 

Evolutionære løsninger

I den balance indgår også, at løsningen er holdbar. Jesper Gottlieb ser det som en forpligtelse, når man bygger, at det skal kunne stå i lang tid.

 

- Det mest bæredygtige du kan gøre er at skabe en bygning, som er smuk og fornuftig, og som kan undergå forandring. Jeg har selv boet i en gammel stationsbygning, hvor det gamle billetkontor blev vores badeværelse og ventesalen vores stue. Det kunne lade sig gøre fordi, det var nogle velproportionerede, smukke, ordentlige rum i nogle materialer, du kan holde ud at røre ved, og som ældes skønt. Vi er ikke en revolutionær tegnestue, vi er evolutionære. Vi tror i høj grad på det fælles, og vi forsøger hele tiden at bygge videre på det, som andre har gjort før os, siger han.

 

Arkitekters arbejde med at balancere de mange kræfter, der direkte og indirekte påvirker et projekt, mener Jesper Gottlieb, giver arkitekter mulighed for at spille en langt større rolle, end de gør i dag, i at løse nogle af samfundets største udfordringer bl.a. i forhold til klima og energi.

 

- En af de kæmpestore udfordringer for menneskeheden er klimatilpasning, og der kunne jeg godt ønske, at arkitekter fik en mere fremtrædende rolle. Der er mange ting, der med fordel kunne tænkes sammen, og mange interesser, der skal varetages - og det er noget af det, arkitekter kan, siger Jesper Gottlieb og uddyber:

 

- Jeg har oplevet på nogle af de meget komplekse værker, vi har lavet, at vores arkitekter fra tegnestuen bliver sat til at være projekteringsledere, selvom der er ingeniører, der ved meget mere om de tekniske ting. Men de ved hver især noget om den del, der netop er deres ekspertiseområde, hvor arkitekten tænker i helheder og kan være bedre til at afveje alle dele i forhold til hinanden.

 

 

Om Jesper Gottlieb
Jesper Gottlieb blev uddannet Arkitekt i 1983 efter at have studeret på Kunstakademiets Arkitektskole i København, University of Houston, Texas og University of California, Berkeley. Fra 1984-1987 arbejdede han som arkitekt i USA, og i 1988 blev han ansat i Gottlieb Paludan Architects (dengang GHP Arkitekter). I 1994 blev han medindehaver og kreativ direktør, og i dag leder han, sammen med Kristian Hagemann, tegnestuen med 100 medarbejdere. Jesper Gottlieb har desuden undervist på Kunstakademiets Arkitektskole, University of New Mexico samt California College of Arts i San Francisco. Gottlieb Paludan Architects er netop blevet købt af det svenske ingeniør - og designfirma ÅF, men fortsætter som selvstændig arkitektvirksomhed, nu med endnu større fokus på det internationale marked.

 

Læs flere portrætter