Hovedstadens Letbane gør byens bagside til forside

Da Gottlieb Paludan Architects sammen med GHB/Lytt, Kontrapunkt og Cowi fik opgaven at udforme stationer, grafik og landskab til den nye Letbane startede de med at hoppe på cyklerne og køre ud ad ruten. For på Ring 3 at møde en korridor fuld af biler med korte afbrudte forløb af fortove og cykelstier. Når letbanebyggeriet er fuldendt, bliver byrummene langs linjen forvandlet. Der vil være langt flere gående og cyklister til og fra stationerne, ligesom det forventes, at der vil ske en betydelig byudvikling langs linjen. Men hvilke tanker ligger der bag forbindelsen mellem Ishøj og Lundtofte hen over Fingerplanens håndryg?

 

- Ring 3 blev oprindeligt anlagt som en hovedåre for biltrafik og har udgjort en barriere i de respektive byer og kommuner. Hele den overordnede idé med letbanen er at binde Hovedstadsområdet sammen med en hurtig, kollektiv trafikforbindelse på tværs. Hvor man før skulle helt ind over byen for at komme fra den ene finger i Fingerplanen til den anden, bliver det meget nemmere med Letbanen, fortæller Tine Kjærulff Bay, kreativ direktør hos Gottlieb Paludan Architects.

 

Linjen vil gøre det nemmere for mange at komme til hospitaler, på arbejde, til sin uddannelsesinstitution, museum eller familiebesøg.

 

Selvom man kun skal vente i kort tid, skal der være rart

Oplevelsen er i centrum i designet af stationerne, og den handler rigtig meget om tryghed siger Tine Kjærulff Bay:

 

-  Man skal kunne lide at være der, og det skal være let at overskue stationen. Hvis passagererne synes, at den er smuk og nem at bruge, og de føler sig trygge, så vil de bruge Letbanen.

 

- Det har været et rigtig interessant projekt at arbejde med. Dels fordi det er så stort et projekt og med en ambitiøs bygherre. Men også dialogen med handicaporganisationerne, er jeg rigtig glad for. Hvor vi sammen udfordrede gængse anvisninger og fik udviklet et enkelt system, som nu er en del af regelsættet. Desuden har hele arbejdet med mock up’en – altså en model i fuld skala - været spændende.

Glostrup Ejby Station

 

 

Forbindelse

Stationerne har et enkelt og tidløst design og råber ikke op. Det er komprimeret og der er tænkt over at samle ting på den begrænsede plads. Vigtige nuancer og valg om æstetisk og teknik skaber det enkle design, der kan falde ind i de forskelligartede omgivelser.

 

- Vi valgte den brune farve, som er en ret flot brun, for at give Letbanen sin egen identitet gennem landskab og byrum. Farve og designtilgang går igen i Letbanens broer og masterne. Miljøet omkring stationerne er op til de enkelte kommuner at skabe. Det skal være let for rejsende at komme til stationerne, stille sin cykel, og føle sig velkomne og trygge der. Stationerne skal forankres lokalt, fortæller Tine Kjærulff Bay.

 

Stationernes platforme er relativt smalle for at begrænse udvidelsen af vejprofilet. Platformene er ens med afskærmende hegn i stål, der gennem smalle slidser forneden lader lyset skinne ud om aftenen og har integreret lys foroven i en håndliste.

 

- Det giver en tryghed, at platformene ligger overfor hinanden og skaber en verden herinde. Så kan bilerne drøne forbi udenfor. På hver side har vi en overdækning, der kombinerer flere ting: Linjekort, information, nødkaldeanlæg og hjertestarter samt fungerer som teknikhus. På nogle stop er platformen også lavet som en ø, hvor overdækningen står midt på.

 

Udfordringer og afprøvninger

For at afprøve og teste undervejs, var det en del af entreprisen, at der skulle bygges en stor mock up. Da projektet startede, var Vejdirektoratets anvisninger for universelt design svære at kombinere med de smalle perroner.

 

- Når vi lagde alt ud, der skulle være, blev perronen stribet og meget taktil på en måde, som også kunne forvirre og være til gene for andre passagerer.

I stedet har vi kombineret opmærksomhedsfeltet med de taktile ledelinjer. Man kan mærke dem, og de er udført i støbejern, som står frem ift. den lyse beton. Ved indgangen til toget er et opmærksomhedsfelt, som er præget i betonen. Det ligger tæt på togførerens vogn, så han er opmærksom på passagerer, der har brug for hjælp.

 

På mock up’en, der er blevet bygget i fuld størrelse, har repræsentanter fra handicaporganisationerne kunnet afprøve designet, og for et lille års tid siden blev det godkendt.

 

Kirkebjerg Station

 

Skønhed og drift

Overdækningen er på ydersiden beklædt med lameller for at minimere graffiti og plakater, mens indersiden mod sporene fremstår med oplyste glasplader i væg og loft for at skabe et trygt og rart rum.

Infostanderen, som er placeret ved indgangen til platformen, har et grønt, lysende logo, information om næste tog og ind- og udtjek.

 

I de enkle overdækninger er der også tænkt drift ind. Teknikere kan stå overdækket og betjene diverse teknikfunktioner bag skabets låger. Overdækningens tag, dvs. den 5. facade, har samme udformning som væggen mod trafikken. Regnvand har et afløb ned gennem huset, og husets overflade kan modstå graffitimaling.

 

Stål versus træ

Når vi kommer ind på materialevalg, drøfter vi, om man i dag ville have brugt træ, ud fra at Metroselskabet selv er ved at undersøge træ som materialer i designet af metrostationerne. Men Tine Kjærulff Bay siger:

 

- Fornyelig vandt vi en konkurrence i Gøteborg med busstoppesteder, og de bliver lavet i træ. Ville vi i dag have lavet Letbanestationerne i træ? Det tror jeg ikke, der er et eller andet med jernbaneverdenen, at det skal være mere robust og syne permanent. Der er brugt meget beton og stål. Er det bæredygtigt kan man spørge? Stålet kan genanvendes. Platformselementerne er udformede som præfabrikerede i beton med en højde fra terræn og spor til overside på 35 cm for at sikre niveaufri adgang til toget. Disse kan i princippet flyttes til en anden station, hvis det bliver aktuelt. Og så har vi i øvrigt haft fokus på at sikre en lang levetid, både i æstetisk og teknisk forstand.

 

Den store mock up

Muligheden for at afprøve designet undervejs har kunne lade sig gøre, fordi Hovedstadens Letbane indskrev i udbuddet til Letbane-entreprisen. at der skulle bygges en mock up. Og det har været virkelig godt, siger Tine Kjærulff Bay:

 

- Alle får så meget ud af det, også entreprenøren. Det giver en bedre proces i forhold til de endelige designbeslutninger, og man kan optimere på byggeriet. Man får afprøvet de forskellige løsninger og dimensioner, og man bliver enige om kvalitet og overflader, inden de resterende stationer bygges. Den endelig udformning af det lysende loft i overdækningen er ligeledes blevet færdigudviklet i mockuppen.

 

- Selv har vi har et modelværksted her på tegnestuen, hvor vi bl.a. har haft bygget en model til bænken til stationerne i pap. Selvom vi laver 3D-renderinger og bruger VR, så er det noget andet at stå med det. Så kan man gå lidt om den og kigge på den og se om der er noget med hældningen eller et eller andet - i stedet for at kun at sidde med det inde i skærmen.

 

- Det prøver vi virkelig meget at holde fast i, og det her projekt er bare et godt eksempel på, at det har givet rigtig stor værdi.

 

Tine Kjærulff Bay, kreativ direktør hos Gottlieb Paludan Architects.