Fra globale forsyningskæder til lokale økologier

Arkitektuddannelsen er langsomt ved at ændre sig, og det samme gælder det, der bliver bygget. En gradvis forskydning mod en dybere forståelse af de systemer vi allerede er en del af. I dag arbejder mange arkitektstuderende i Danmark eksperimenterende og praksisnært med materialer og konstruktioner. Men i takt med at klimaforandringer og presset på vores ressourcer stadig bliver tydeligere, opstår der et behov for at supplere denne praksis med nye former for fordybelse, som ophold og samarbejde, hvor arkitektur udvikles i tæt kontakt med naturens kredsløb.

Det er netop ambitionen bag OBEL Build, som OBEL Foundation har udviklet i samarbejde med Atelier LUMA i Arles. Atelier LUMA er ikke blot en platform for arkitektur, men et forskningslaboratorium, der gennem en årrække har arbejdet med at gentænke forholdet mellem by, landskab og produktion. Med udgangspunkt i Camargue regionen har de udviklet en praksis, hvor lokale ressourcer - fra landbrugsaffald til naturlige fibre og mineraler - bliver til nye materialer og byggesystemer.

Jamiee Touveneau Williams, Head of Program, OBEL

Atelier LUMA’s arbejde tager afsæt i en enkel, men radikal præmis. Ved at fordybe sig i den lokale kontekst og forstå de kulturelle og miljømæssige systemer kan man identificere underudnyttede eller undervurderede ressourcer, som kan være centrale at designe og bygge med. I Camargue betyder det eksempelvis, at restprodukter fra risdyrkning forarbejdes til isoleringsmaterialer, eller at invasive plantearter omdannes til strukturelle komponenter. Det er en tilgang, hvor arkitektur ikke importerer løsninger, men vokser ud af lokale økosystemer.

OBEL Build trækker direkte på denne metode. Når danske arkitektstuderende arbejder i Arles, træder de ind i en eksisterende praksis, hvor eksperimenter med materialer, landskab og produktion allerede er i gang. Det giver en særlig form for læring, der opstår i mødet mellem forskning og håndværk. En der stiller de grundlæggende spørgsmål: Hvad bygger vi med? Hvor kommer det fra? Og hvordan påvirker det de systemer, vi er en del af?

Men Atelier LUMA er ikke et isoleret eksempel. Internationalt ser vi en række initiativer, der på hver deres måde undersøger, hvordan arkitektur kan forankres i lokale økosystemer.

The World Around og deres Young Climate Prize fremhæver hvert år unge designere og arkitekter, der arbejder med klima som en integreret del af deres praksis. Projekterne spænder fra udvikling af byggematerialer baseret på lokale affaldsstrømme til landskabsstrategier, der genopretter ødelagte økosystemer. Fælles for dem er en stærk stedsspecificitet. Løsninger der kun giver mening, fordi de er udviklet i tæt dialog med de miljøer, de indgår i.

Det interessante ved Young Climate Prize er ikke kun de enkelte projekter, men den måde, det synliggør en ny generation af praktikere på. Her er arkitektur ikke en isoleret disciplin, men en del af et større netværk af viden, hvor biologi, teknologi og sociale forhold flettes sammen.

Ligeledes arbejder initiativer som ’50 Farmers’ med at styrke relationen mellem producenter og designere. Ved at bringe arkitekter og landbrug tættere sammen opstår der nye muligheder for at forstå materialer i deres oprindelige kontekst. Halm, hamp, ler og andre biobaserede ressourcer bliver en del af levende systemer, der også rummer økonomiske, kulturelle og økologiske dimensioner.

Disse eksempler peger alle i samme retning. Mod en bevægelse, der arbejder med naturen frem for blot at udnytte den. Forankret i praktiske nødvendigheder snarere end i idealistiske visioner.

Her spiller uddannelsen en central rolle. Danske arkitektskoler giver allerede studerende solide værktøjer og mulighed for at arbejde hands-on. Men programmer som OBEL Build kan tilføre noget andet, som tid, fokus og en dybdegående forankring i et konkret sted. Når studerende opholder sig i Camargue, får de mulighed for at følge materialers transformation og indgå i samarbejder med lokale aktører.

Det er en form for læring, der supplerer det eksisterende pensum ved at skabe kontinuitet og nærhed. Hvor projekter på en skole ofte er afgrænsede i tid og rum, åbner disse ophold for et mere langsigtet engagement i et økologisk system.

Samtidig peger det på en vigtig rolle for filantropiske fonde. Organisationer som OBEL kan være med til at etablere de platforme, hvor eksperimenter kan udfolde sig i praksis. En udvidelse af steder hvor studerende, forskere og praktikere kan mødes og udvikle nye metoder sammen.

I sidste ende handler det om at gentænke arkitekturens relation til naturen. Noget vi er en del af og bygger i samspil med. Når vi arbejder med lokale materialer, arbejder vi også med lokale klimaer, økosystemer og kulturer.

Det er en tilgang, der kræver både viden og ydmyghed. Viden om materialers egenskaber, om landskabernes dynamik og om produktionens vilkår. Og ydmyghed overfor det faktum, at naturen ikke er en passiv ressource, men en aktiv medskaber.

Initiativer som Atelier LUMA, Young Climate Prize og 50 Farmers viser, at denne tilgang allerede er i gang med at tage form. OBEL Build er et bidrag til at bringe denne praksis ind i en dansk kontekst ved at skabe erfaringer, der kan oversættes og videreudvikles.

For måske ligger arkitekturens næste skridt ikke i at opfinde noget helt nyt, men i at genopdage det, der allerede er til stede. Materialerne, landskaberne og de lokale økosystemer, vi altid har været en del af.

Det er ikke kun en udfordring. Det er en mulighed.