Svampemycelium-pavillon skal teste materialets grænser

Uffe Emil Thomsen og Laurits Genz fra MYCO

Laurits Genz og Uffe Emil Thomsen fra MYCO er begge kandidater fra Det Kongelige Akademis program Architecture and Extreme Environments, og de står sammen med Jon Strunge fra Naturpladen bag svampemycelium-pavillonen på Det Cirkulære Laboratorium på dette års Roskilde Festival. MYCO er opstået som en eksperimenterende forlængelse af arbejdet med biogene materialer på akademiet og fungerer som platform til at undersøge mulighederne for at bygge med plante-svampemycelium.

- Helt grundlæggende kommer vores fascination af biogene byggematerialer fra den særlige fornemmelse, det giver at arbejde med et nyt område. Plante-svampemycelium-kompositter er stadig et relativt uudforsket materiale i praksis, og det er netop denne pionerånd, som er en vigtig drivkraft for os, hvor vores arbejde måske kan skabe positive ændringer i byggebranchen – og samfundet. Jeg tror, at den indgangsvinkel har været medvirkende til, at vi allerede har haft meget medvind på projektet, og endda er indgået et samarbejde med en materialeproducent, fortæller Laurits Genz.

 

Det tætte samarbejde med Naturpladen, som producerer plante-svampe mycelium- kompositter til akustikregulering og isolering i byggeriet, gør visionerne til virkelighed i produktionen af pavillonen. Hos Naturpladen deles fascinationen af materialets mange muligheder, og holdet har allerede bl.a. i 2018 stået for produktionen af en dobbeltkrum hyperbolsk paraboloide pavillon i 2018, og man har sidste år i samarbejde med BIG og Dansk AM Hub groet isolering i 3D-printede forme til en dome-konstruktion.

- Det har været en stor fordel at skabe dette projekt med Jon fra Naturpladen, som bidrager med viden om de materiale- og produktionsmæssige muligheder og begrænsninger samt værdikæden omkring. Uffe og jeg arbejder ud fra vores arkitektfaglige viden om at designe nye modeller og prototyper, og på den måde kan vi komplementere hinanden i udforskningen af materialets anvendelse og formgivning, og vi har flere interessante projekter i støbeskeen sammen, siger Laurits Genz.

100% bionedbrydeligt og optager CO2

Plante-svampemycelium-komposit-materialet kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling i byggebranchen, da det har en række fordele: Materialet optager og lagrer CO2. Det er komposterbart, og produktionen sker uden anvendelse af jomfruelige materialer, hvilket vil sige, at der eksempelvis ikke anvendes mikroplast som binder. Når Uffe Emil Thomsen skal forklare mycelium, så vælger han ofte ordet svampe-beton, da man i produktionsprocessen på samme måde støber i forme eller bruger forskalling som in-situ beton.

- Kontrasten, der opstår når ordene svamp og beton sættes sammen, er med til at få en klokke til at ringe hos folk, ligesom svampe normalt er noget, man skal holde ud af sit byggeri. Men på det tidspunkt, hvor mycelium-panelerne er færdigdannede og er ude på byggepladsen, vil vækstbetingelserne for svampekulturen være væk, og den lever ikke mere.

 

Jon Strunge fra Naturpladen

I produktionen af pavillonen til Det Cirkulære Laboratorium har holdet blandet hirsekerner podet med en trænedbrydende svamp med biomasse (i det her tilfælde savsmuld og hamp). Blandingen fordeles i forme dannet af jutestof, og i løbet af tre uger fermenterer og fordeler svampekulturen sig og danner det færdige produkt, der i udtørret form minder om et let skummateriale.

- Med Roskilde Festival som platform kan vi eksperimentere med midlertidige konstruktioner i større skala, og lære noget af de brugsspor 130.000 mennesker kan nå at sætte på otte dage, siger Laurits Genz, der forklarer, at pavillonen vil stå midt i festivalen, og vil fungere som en interaktiv lysinstallation, med indbyggede fiberoptiske kabler, der lyser op og reagerer på aktivitet og lydniveau, desto flere mennesker der opholder sig omkring den. Alt sammen i håbet om at tiltrække så meget aktivitet som muligt, og lade pavillonen fungere som et festligt omdrejningspunkt for festivalgæster – en gigantisk humør-ring, om man vil.

- I den forbindelse har det været en stor fordel at kunne genbruge fra Roskilde Festivals lager af materialer fra tidligere år, til at bygge pavillonens konstruktion, ligesom FABLAB – et åbent værkstedsfællesskab, prototype laboratorium og digitalt produktionsværksted på Roskilde Universitet – har bidraget med plads og værktøjer til at lave storskala-projektet, fortæller Laurits Genz og slutter af:

- Der er så mange måder at lege med det visuelle udtryk og egenskaber med svampemycelium, og vi har flere gange sagt til hinanden, at hvis vi lykkes med bare 80 % af vores ambitioner for pavillonen, så bliver den et fantastisk blikfang for hele området. Samtidig med det kan vi informere om en fremtid af biobaseret byggeri og arkitektur, for når festivalen er ovre, så kan vores pavillon sendes direkte til kompost og gavne det miljø, den oprindeligt kom fra.