Anne Beim: Hvornår har byggebranchen sidst gjort noget mere enkelt?

Professor på Det Kongelige Akademi og centerleder på CINARK, Anne Beim, har netop modtaget Nykredits Arkitekturpris for sit arbejde med bæredygtigt byggeri gennem årene, og når hun skal pege på et næste skridt i en mere ressourcebevidst retning for den danske byggebranche, så fremhæver hun det store potentiale ved biogene materialer såsom træ, strå, græsser, tang mm. Anne Beim fortæller, at i CINARK er biogene materialer defineret som groede materialer, typisk med fotosyntese, hvor det er vigtigt, at materialerne kan bruges uden at skulle igennem komplicerede bearbejdnings-processer:

– Det er naturligt at forædle og give ny funktionalitet til materialer, men det er en fordel, at biogene materialer ikke er energitunge, hverken i fremstilling eller transport. Og ud fra min vurdering, er det vigtigt at beholde byggematerialer i den mest naturlige form længst muligt, både i forhold til bearbejdning og i forhold til senere genbrug af materialerne, når en bygning rives ned eller renoveres.

 

 

Ny udvikling giver nye udfordringer, som kræver nye løsninger

Anne Beim peger på, at nutidige konstruktioner er blevet meget komplekse, hvilket ofte afføder en serie af problematikker. Eksempelvis er der krav til, at bygninger skal være mere tætte, hvilket har givet et luftskifte-problem, som i dag skal afhjælpes med mekaniske ventilationssystemer:

 

– Der er en tilbøjelighed i byggeriet til at vælge tekniske løsninger, som hele tiden forbedres, så vi kan bygge mere effektivt og bygge større bygninger med en bedre ydeevne. Men hver gang vi udvikler en enkeltdel, så har det konsekvenser for den samlede konstruktion, byggeproces, indeklima, drift, nedrivning osv. Når man bare pr. automatik bygger mere komplekst og teknologisk krævende, så kræver det samtidig stadig flere beregninger og dokumentation, og det arkitektoniske skubbes lettere i baggrunden.

 

– I lyset af behovet for grøn omstilling af byggebranchen, bør man opveje fordele og ulemper ved at stille tekniske krav til bygninger, der fører til udvikling af mere komplekse produkter og konstruktioner. Når man for eksempel går fra 2-lagsvinduer til 3-lagsvinduer, får bygningen et lavere energiforbrug, men det koster mere energi i produktionsfasen af materialer, samtidig med vinduet bliver tungt at håndtere, siger Anne Beim og fremhæver i den forbindelse, at mange biogene materialer er lette at håndtere og kræver derfor ikke kraner eller stort løftegrej, ligesom det er nemmere at lave mindre reparationer eller skille sig af med biogene materialer uden negativ miljøpåvirkning.

 

At genbesøge traditionelle materialer

Anne Beim pointerer, at udvikling og implementering af ny teknologi oftest er yderst energi- og CO2-tung. Power-to-X og CO2-lagring er eksempler på teknologiske innovationer, som kommer til at kræve enorme mængder af energi at udvikle og bygge anlæggene til. I værste fald vil der blive udledt meget store mængder CO2 undervejs i processen.

 

– Måske ligger det i menneskets natur – at vi hele tiden vil udvikle og være de første til at gøre noget nyt. Men der ligger et stort potentiale i at se tilbage på hvad, vi gjorde før den industrielle revolution. På den måde kan vi i fremtiden bygge andre typer af huse, som beror på mere passive systemer og derfor er mindre afhængige af tekniske installationer. Ved at undersøge mulighederne i lokale, traditionelle materialetyper vil der også ske en udvikling i retning af vernakulær arkitektur fremfor at bygge med de samme byggeteknikker og materialer over hele kloden, siger Anne Beim og slår fast, at vi ikke skal slække på høje krav til kvaliteten af vores bygninger, men at vi skal udvide paletten af metoder og materialer, som giver flere muligheder for at bygge bæredygtigt og hvor vi bruger de løsninger, der er mest optimale på det enkelte projekt.

 

 

Danmark er et landbrugsland hvor store arealer bruges til dyrkning af korn, hvilket betyder, at der er masser af halm. Før i tiden blev det brændt af på markerne, men nu bliver det delvist brugt til kraftvarmeværker, hvor resten bliver finhakket og ligger tilbage på markerne. Her bør vi begynde at se på, hvordan halm kan udnyttes i byggeriet og på den måde hænger tingene sammen på tværs af sektorer. Når vi ser på biogene materialer, så retter vi også blikket på processerne i landbruget, skovbruget og naturen. Der er begyndt at være en større opmærksomhed om naturens kår, og den udvikling kan give et skub til de biogene materialers udbredelse. Den måde, hvorpå biogene materialer indgår i arkitekturen kan nemt gøres synlig – så de fortæller historien om hvor de kommer fra, og det har en opdragende effekt, siger Anne Beim:

 

– Vi skal forlade den fremherskende vækstankegang og tænke i cirkularitet i byggebranchen. Her kan vi lære meget af fødevareindustrien, hvor mange forbrugere har stor interesse for hvor, fødevarerne kommer fra. Jeg foretrækker generelt at bruge ordet økologi fremfor bæredygtighed, da det økologiske ikke kan gøres relativt på samme måde i forhold til greenwashing. I den klassiske definition af bæredygtighed indgår også økonomi og oftest som et tungtvejende parameter. Det vil jeg gerne ud over, så økonomisk bæredygtigt byggeri ikke sker på bekostning af sociale, miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter.

 

 

At fokusere på det, der er svært

– Vi må erkende, at det er gået langsomt med at bygge mere bæredygtigt i Danmark, og det er vanskeligt at knække den kurve. Den danske byggebranches virksomheder har længe ønsket sig en strammere lovgivning i forhold til bæredygtighed, fordi det sætter gang i en udvikling og øger konkurrenceevnen, så danske firmaer bliver førende på området internationalt. Men branchen kan ikke selv skabe en grøn revolution – hvem tør gå forrest og foretage de store investeringer i nye produktionsanlæg og etablering af nye leverancekæder? Derfor skal politikerne på banen og der skal stilles krav via lovgivning, ligesom vi ser nu med de nye krav til LCA, som med det samme har sat en bevægelse og ændringer i gang. Hvis der for alvor skal ske en skalering af de biogene materialer og nye byggeprocesser, så skal de store bygherrer på banen. Vi skal se en konkret efterspørgsel og høje ambitioner om at bygge økologisk. Vi mangler også store producenter inden for biogene materialer, som kan levere nye typer af produkter og løsninger og som kan efterspørge forskning på området, ligesom det sker med andre typer materialer og konstruktionsløsninger, siger Anne Beim og fortsætter:

– I CINARK bestræber vi os på at undersøge det som er ekstra svært. Så fremfor at fokusere på træ, som får stor opmærksomhed lige nu, så arbejder vi f. eks. med at brandsikre tækkerør med ler. For kan vi løse det problem, så kan vi også løse lignende forhold med andre biogene materialer - herunder træ. Vi peger ind i en materiale-kategori og ser på alle forhindringerne, og så undersøger vi løsninger og potentialer. Når det kommer til biogene materialer er der mange fordomme om, at de er sårbare og flygtige, og her skal vi gå ind i den dialog med oprejst pande og belyse de reelle problemer og fordele.

 

Anne Beim slutter af:

 

– Vi skal bygge meget mere varieret og være både nysgerrige og kritiske over for nye, såvel som gamle typer af materialer. Eksempelvis er der ingen tvivl om, at tegl fortsat vil være en del af dansk byggeskik i fremtiden. Men i et økologisk perspektiv skal tegl kun bruges der, hvor det kommer bedst til sin ret. Fremfor kilometervis af tegltapet, bør mursten (brændte som ubrændte som genbrugte) bruges i konstruktioner, der udnytter materialets fulde potentiale og som trækker på håndværksmæssige ekspertise for at gøre vores byggeri mere langtidsholdbart og hvor detaljer og ornamentik udspringer af en sund og logisk byggeteknik. Det samme gælder træ og andre biogene materialer – vi skal bruge hvert enkelt materiale, hvor det giver allermest mening.