Fremtidens bæredygtige boligbyggeri: Kampen om pladsen

Det seneste stykke tid har vi som branche brugt en masse tid på at forberede os på at byggerier +1000 kvm. skal udlede 12 kilo CO2 pr. kvadratmeter her i 2023. Vi er i gang med en større grøn omstilling af byggebranchen, da det er en af de helt store klimasyndere, men er alle, som vi nu henvender os til parate til denne omstilling, og har vi fået sat det rette niveau?

Jens Martin Suzuki-Højrup, Foto af Bo Grünberger, FAOD.

På det seneste har der aldrig været så mange bæredygtigheds-messer, snak om bæredygtige materialer og uddannelse af diverse bæredygtighedskonsulenter. Alle er i gang med at positionere sig på markedet og råbe højt om hvad, de kan på det bæredygtige område. Nye certificeringer er også opstået, som påstår at være bæredygtige, men er de nu også det?

Bæredygtighed er allerede både blevet brugt og misbrugt i mange forskellige sammenhænge.

Hovedfokus har her i starten være på byggeriet over +1000 m2 som ligesom skal gå ind og drage de første erfaringer, men hvor efterlader det os som arbejder med byggerier under 1000 m2? Hvor står vi som allerede i dag arbejder med at implementere lignende eller endnu større besparelser på CO2 og LCA-krav for privatboligen eller parcelhuset?

 

Udfordring nr. 1 – Bankerne

Den største magtfaktor for i den grønne omstilling indenfor privatboligen ligger ikke umiddelbart ved kunderne, men bankerne. De er en stor magtfaktor og meningsdanner som bestemmer rigtig meget om hvad en kunde kan låne penge til.

I den grønne omstilling er mange eksperter og vi arkitekter i branchen enige om, at vi bl.a. skal til at bygge og bo på færre kvadratmeter, da en gennemsnitsbolig i dag ligger på over 200 m2. I 1990 lå en gennemsnitsbolig på 137 kvm. Denne holdning om at bygge mindre er ikke en holdning som bankerne deler, da det i deres øjne er billigere og mere sikkert at bygge flere kvadratmeter. De ser ikke altid på kundes konkrete behov for plads og om pladsen nu også er godt udnyttet. Bigger is better og ikke Less is more.

Der er hos bankerne heller ikke endnu fokus på det samlede klimaregnskab i en privatbolig, da det endnu ikke er blevet et salgsargument eller noget som er eftertragtet hos kunder. Kan man overhovedet få et grønt boliglån endnu?

Vi og andre har oplevet, at banker har presset kunder ud i at bygge flere kvadratmeter og også dikteret, hvad en bolig skal indeholde af rum og hvor store f.eks. værelser skal være, før de vil låne penge til en kunde. Ikke noget som ligefrem gør det nemmere at bygge mindre.

Bankerne er også dygtige til at skabe usikkerhed hos en kunde overfor det at bygge bæredygtigt eller arbejde med et nyt start-up ligesom os. Er et typehusfirma ikke mere sikkert er mange bankers holdning.

Alt dette bunder helt sikkert i uvidenhed og traditioner, men vi er som branche nødt til at inddrage bankerne allerede nu, så udviklingen kan komme i gang, da deres holdninger og krav påvirker kunderne meget mere, end vi egentlig går og tror. Bankerne kan være med til at få fornuften tilbage igen i vores boligbyggeri. 

 

Bjerghuset, Visualisering af Keydesign.dk

 

Udfordring nr. 2 – Forsikringsselskaberne

Den næste store udfordring for os er forsikringsselskaberne, men også kunderne. I Det Levende Hus vil vi gerne bygge vores huse med skruefundamenter for at spare CO2 og også få en bedre LCA. Det passer også til den gulvkonstruktion, som vi har indbygget i vores huse, så huset nemmere kan ændres over tid i sin indretning, men også så det laver et mindre indgreb i naturen.

Vi er ikke de eneste, som vil bygge med skruefundamenter herhjemme, men i Danmark findes der kun èt forsikringsselskab, som vil forsikre skruefundamenter til helårshuse. Hos alle leverandører i Danmark af skruefundamenter kan man få en byggeskadeforsikring ved dette ene forsikringsselskab, men her er nogle af de krav som forsikringsselskabet stiller: 

 

• Man skal bygge flere end 10 huse om året.
• Byggefirmaet skal være mere end tre år gammelt.
• Byggefirmaer skal have et positivt regnskab de seneste tre år.
• Byggefirmaet skal have en god egenkapital.

 

Hvordan kan nye startups overhovedet opfylde disse krav eller være med til at ændre branchen med disse forhindringer? Der er åbenbart ifølge forsikringsselskaberne kun de store firmaer, som kan få lov til at bygge bæredygtigt. Et sommerhus er intet problem at få forsikret med skruefundament, men der er åbenbart helt andre naturlove som gælder når det kommer til et helårshus. Skal et sommerhus ikke holde lige så godt og længe som et helårshus?

Lige nu kan dette benspænd omgås ved, at kunderne selv laver en bygherreleverance på skruefundamentet, eller bliver selvbygger. Det er så bare ikke lige alle kunder, som er klar på det eller finder tryghed I at gøre det på den måde. Det er heller ikke alle banker, som vil gå med til den løsning. 

Hvor er logikken i, at et selvbyggerbyggeri eller et hus opført af f.eks. et typehusfirma efter kort tid bliver ligestillet? Er det egentlig ikke forsikringsselskabernes arbejdsområde at arbejde med risikoer, eller går det for dem ud på at fjerne alt som der kan være en risiko ved?

Hvorfor ser forsikringsselskaberne og egentlig også brandmyndighederne i Danmark ikke mere imod udlandet og den viden, som ligger andre steder? Det virker som dobbeltarbejde mange gange, og vi er virkelig bagefter flere nabolande på mange punkter i den grønne omstilling, som forsinkes af gamle og rigide systemer og holdninger. 

 

Udfordring nr. 3 - Kunderne

Kunden er den, som de fleste af os tror, har den største påvirkning af hvordan, vores boligmarked ser ud, men jeg tror, at det er andre magtfaktorer og meningsdannere som f.eks. bankerne, ejendomsmæglere, kommunernes, politikere og mode som er med til at påvirke kunderne til at bygge større og have bestemte forudindtagede holdninger til hvordan, en bolig skal se ud. 

For en kunde er en bolig nok deres livs største investering, og den skal helst vokse eller komme hjem igen, især da den også er med til at finansiere manges livsstil, da der er stor spekulation i boligbyggeri. Så, det at tage en “risiko” med en bæredygtig bolig nok lige nu nok for stor for de fleste.

Realdania og Bolius er ved at lave en undersøgelse om, at kunder mindst vil gå på kompromis med i et hus, og det er pladsen. Det går stik imod den udvikling, som eksperter og vi ser for fremtidens bolig, men er det ikke også andre end kun kunderne, som måske skal overbevises om, at det er en klog beslutning?

Omkring bæredygtighed ligger der ikke nogen klar facitliste som sort på hvidt kan forklare kunder og andre hvad bæredygtighed er. Ikke underligt, da vi ikke engang internt i branchen kan blive enige om hvad bæredygtighed egentlig betyder, og hvor langt vi behøver at gå. Det er jo nemmest at blive ved business as usual og krydre det med lidt grønt. 

Bæredygtighed er et meget komplekst område, hvor der er mange ting som har indflydelse på hinanden. Det er ikke bare flere solceller, at bygge i træ og fjerne betonen.

Det hele kan meget hurtigt virke mudret for en kunde og gør dem rådvilde over hvor, de skal starte og hvad, de kan gøre. Især når der er så meget misbrug af bæredygtighedsbegrebet, og de skærpede miljøkrav ikke rigtig vender tingene nok på hovedet.

Vi skal huske, at kunder ofte er blevet skolet i det gamle byggeri og forholder sig til den viden og andre meningsdannere, som slet ikke er, hvor mange af os arkitekter er lige nu.

Hvad skal arkitekter gøre?

Vi arkitekter skal være meget bedre til at kommunikere og vise troværdige alternativer til hvordan, en ny bæredygtig æstetik og pladsudnyttelse på lidt plads kan løses på en måde, som kunder kan forstå og forholde sig til. Der skal bygges nogle byggerier som udfordre de 12 kilo pr. m2. til ægte kunder, da et nybyggeri allerede i dag ifølge nogle beregninger kun udleder. 9.5 kilo pr. m2.

Det niveau blev vist sat lidt for uambitiøst, til at det overhovedet gør nogen forskel for privatboligen. Så, der er vi som branche nødt til at gå ind selv og konkurrere på et lavere tal.

Lokalplanerne hos kommunerne skal også løsnes op og give plads til bæredygtige tiltag, da de i dag ikke tilgodeser bæredygtigt byggeri.

Generelt mangler der store oplysningskampagner fra troværdige kilder om hvad en kunde kan få ud af fordele ved at bygge bæredygtigt.

Dette gælder for den sags skyld også kampagner for bankerne, forsikringsselskaberne, ejendomsmæglerne, politikerne og kommunerne som vi er nødt til at inddrage end mere.

Der er stadigvæk lang vej til at det er bredt accepteret med en grøn omstilling indenfor byggeriet og alle er nødt til at tage ansvar i denne omstilling.

 

Skal vi ikke se at komme i gang, så vi ikke skal vente til 2025?