Det Levende Hus: Japansk inspiration til miljøvenlige typehuse

- Vi ville ikke bare sætte miljøvenlige materialer på en eksisterende arkitektur. Vi ville gennemtænke husene helt fra bunden for at fjerne forurenede led og for at skabe en arkitektur, som udspringer af bl.a. funktionalitet og materialeforståelse. Og passer ind i danske byggetraditioner, fortæller arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup.

Carsten og Jens Martin, Foto af Bo Grünberger, FAOD

Foreløbig er der to forskellige nye japansk-inspirerede bud på små, fleksible typehuse: Skovhuset og Bjerghuset. Begge rummer som udgangspunkt store åbne rum, man selv står for færdiggørelse af, så kunden får mest mulig frihed til at vælge f.eks. køkkenmærke.

 

- De første tilbagemeldinger på typehusene er positive. Mange er glade for, at der er kommet et nyt miljøvenligt koncept på markedet og noget, som ikke ligner alle de andre huse, fortæller han.

 

Et eventyr at arbejde i Japan

Efter nogle år som selvstændig arkitekt i megabyen Tokyo vendte Jens Martin Suzuki-Højrup hjem til Danmark sammen med sin japanske familie for nogle få år siden.

 

- Min tid i Japan har været med til at forme min tankegang om det at bo. Nogle af de kvaliteter, jeg oplevede og studerede i Japan - både ved at rejse rundt, møde arkitekter og se klassisk og nyere arkitektur - har sammen med min baggrund fra danske arkitekttegnestuer – været med til at sætte tingene sammen på en ny måde i mit arbejde, fortæller Jens Martin Suzuki-Højrup.

 

- I Japan virker det til, at de bruger hele den store redskabskasse, vi arkitekter har, meget mere kreativt. De tager fat i historien og nyfortolker, så den forbliver relevant, og smider ikke vigtig viden væk. Der er større bredde og kreativitet.

 

 

Arkitektur med fokus på fleksibilitet og minimalisme

Sammen med bygningskonstruktør Carsten Erichsen har Jens Martin udviklet konceptet for Det Levende Hus, der er bygget i materialer som træ, papir, kork og aluminium. Med sin fleksibilitet, minimalisme og miljøvenlige materialer peger det ind i fremtiden.

Skovhuset, Visualiseringer: Sergio Stockfleth

Målet har været at skabe et typehus, der er bygget af materialer, som udleder mindst mulig CO2, har en lang levetid, kan genanvendes, og har så lavt et energiforbrug som muligt.

 

- For at beskytte træbygningen mod fugt og vand, og samtidig fjerne så meget CO2 og beton i byggeriet som muligt, er huset løftet fra jorden. Ved at sætte bygningen på punktfundamenter, laver man et mindre indgreb i naturen og gør det muligt at installere og flytte køkken, badeværelse og vægge, da vi kan opbygge gulvkonstruktionen på en anden måde.

 

- Vi har fokus på det liv, der leves inde i, men også omkring husene. Derfor kalder vi det Det Levende Hus. Vores liv er ikke statiske, som vores huse efterhånden er blevet. Det er denne fleksibilitet, vi gerne vil introducere, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.

 

- I Japan har man en lang tradition for små, funktionelle og kreative boliger i bl.a. træ, og i Det Levende Hus’ detaljer har vi ladet os inspirere af både traditionel, men også moderne japansk arkitektur. Disse japanske detaljer er efterfølgende “oversat” til en dansk identitet.

 

 

 

Det ydre og indre er lige vigtige

Indtryk fra Japan rykkede ved at stille nye spørgsmålstegn til arkitekturen herhjemme.

 

- Noget af det, japanske arkitekter er ekstremt dygtige til, er at arbejde tredimensionelt og få flest mulige oplevelser ud af et volumen. At bygge større er ikke ensbetydende med bedre, og bygningens indre er lige så vigtigt som det ydre. Det er jo der, vi opholder os mest, og de to ting er uadskillelige i japansk arkitektur.

Ting fortolkes mere frit, og der er ikke kun fokus på, at et hus eller et rum skal have et vis kvadratmeterantal. Den frihed og leg, der er i japansk arkitektur, er noget, jeg synes, at vi savner, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.

Bjerghuset, Visualiseringer: Sergio Stockfleth

I Det Levende Hus er flere synlige referencer til japansk arkitektur. Fra en Fume-ishi (en trædesten) træder man op på en Engawa – en overdækket veranda, som er skabt af et stort tagudhæng, der er hele vejen omkring begge huse, som der også tidligere har været tradition for i dansk arkitektur.

 

- Huset har fået det store tagudhæng tilbage, som beskytter facaden og er med til, at du kan forlænge din udesæson. Jeg synes personligt, at en mellemzone er flot – den giver et filter mellem ude og inde, som også er meget japansk. De indre kvadratmeter kan bevæge sig ud, og de ydre kvadratmeter bevæge sig indad i mellemzonen.

- Også Armado, som er skodder på japansk, bruger vi som statiske lameller, der bærer de store tagudhæng, bryder facaden, men filtrerer også lys og vind, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.

 

En kreativ hånd til indretningen

Ønsker køberne hjælp til indretningen har Det Levende Hus også ideer og inspiration klar til, hvordan det kan gøres. Det får man med i standardprisen på husene. På længere sigt er drømmen også at kunne tilbyde forskellige indretningsløsninger til husene, lavet af forskellige danske eller japanske designere.