Erfaringer fra Arkitekturbiennalen: Fremtidens bæredygtige byggekultur

Hashim Sarkis udtalte i sin åbningstale ved dette års biennale, at "arkitekter skal tilbyde alternative måder at leve på gennem arkitektur." Baggrunden er behovet for at løse komplekse humanitære og fysiske problemer.

 

I en bæredygtig fremtid lever vi med- og tager os af både vores medmennesker og resten af ​​naturen. Hvis du formåede at besøge den nordiske pavillon - "Det vi deler, en model for boligfællesskaber" -  under Biennalen 2021, oplevede du en trækonstruktion med et flow af åbne rum der indbyder til at bruge dem. 

Udstillingen var baseret på vores prisvindende projekt Vindmøllebakken i Stavanger, der i øjeblikket har 50 beboere og udforsker socialt bæredygtige levemåder, der reducerer CO2 og forbedrer livskvaliteten for sine beboere.

Installationen i Venedig var baseret på tæt dialog mellem arkitekter og beboere, og undersøger potentialet, som denne boligmodel kan tilbyde i forhold til at takle nogle af de samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer vi står over for i dag.

 

På grund af denne øgede bevidsthed omkring ‘plads’ er arkitekter nu i stigende grad fokuseret på organisering og fleksibilitet af ​​både private og offentlige rum.

Norden, hvor bofællesskaber har været aktivt omfavnet siden 1970'erne, har givet arkitekter og beboere bevis på, at nye overgange mellem privat og offentligt kan fremme stærke fællesskaber og optimere levemiljøer for vores velvære.

At studere disse rum kan give vigtige arkitektoniske lektioner, når vi navigerer i udviklingen af ​​vores boliger i en post-Covid-æra, og viser, at fremtidens optimale levemiljø måske findes i en ny, rumlig infrastruktur til deling og samliv.

 

Modellen i den nordiske pavillon foreslog en organisatorisk form, der udnytter potentialet i hvad Christopher Alexander kalder "transition zone”.

Christopher Alexander fortæller om dette fænomen i A Pattern Language fra 1977 hvor han tilbyder en flydende overgang fra offentligt til privat for at få beboerne til at føle tilhørsforhold til nabolaget og forhindre ensomhed.

Det giver plads til at dele mere af det private, både i form af materielle ting og sociale relationer.

 

Trækonstruktionen i udstillingen viser, hvordan æstetisk arkitektur skabes, selv med knappe ressourcer, når alle dele af bygningen så tydeligt er en del af en helhed.

At omgive sig med naturlige materialer, gode, veludnyttede rum og en holistisk tankegang giver mening i en verden, hvor man skal passe på sig selv, hinanden og naturen. Vi er afhængige af meningsfuld og smuk arkitektur for at mennesker kan trives og passe på de byggede omgivelser. Æstetik er derfor en vigtig del af fremtidens bæredygtige byggekultur.

 

 

Cirkulære principper

Vi lever i en verden, hvor de rumlige behov konstant ændrer sig. Kontorbygninger ombygges i gennemsnit hvert 10. år. Flere bygninger rives ned for at give plads til bygninger, der giver os nye måder at arbejde og leve på.

De bæredygtige udfordringer, dette giver, har fået os som samfund til at indse, at vi skal tænke cirkulært.

Cirkulær økonomi er blevet et kendt begreb. Bæredygtige bygninger, der er udsat for stadigt skiftende behov, skal bygges fleksibelt, og efter principper, der giver mulighed for størst mulig genbrug og mindst muligt spild i forandringsprocessen.

Ifølge cirkulær tankegang skal strukturen være tilpasningsdygtig, bygget i rene materialer (ikke komposit) og med en fastgørelses mekanisme, der gør det muligt at skille ad og samle igen uden at blive beskadiget.

 

Konstruktionen i den nordiske pavillon er bygget med et enkelt og miljøvenligt modulsystem, der består af elementer i massivt træ forbundet med bøg dyvler (træpropper) og afstandsstykker i pap. Systemet er udviklet sammen med den schweiziske ingeniør Hermann Blumer og bruges til at bygge vægge, etagedelere og møbler. Byggesystemet kan også fyldes med forskellige materialer, såsom isolering i væggen.

 

Udstillingen er en sammenhængende konstruktion, der fungerer som vægge mellem rum, reoler, bænke, sengegavle, trapper, gulve og lofter. Alle dele består af de samme grundelementer. Delene kan derfor genbruges direkte til adskillelse og genmontering, uden at miste deres funktionelle og æstetiske kvalitet. Byggesystemet er så enkelt, at beboerne selv kan ændre konstruktionen efter behov.

 

Fordi træ er et rent og naturligt materiale, har det et større potentiale for genbrug. Træ har forskellige anvendelser og ældes på en smuk måde. Bæredygtighed opnås ikke uden skønhed, da det hverken fremmer velvære eller viljen til at bevare.

 

I Japan er der tradition for at foregribe forandringer. Traditionen kan spores helt tilbage til den grundlæggende zen-filosofi om, at verden, som omfatter os mennesker, er i konstant forandring.

Japans byggekultur og arkitektur afspejler denne idé i traditionen med at bygge huse i lette trækonstruktioner og modulære dimensioner fra tatami måtter, som kan skilles ad og samles igen.

Den japanske pavillon viser os denne tradition via et demonterede træhus hvor alle dele er organiserede. Denne konsekvente omhu illustrerer hvordan fastholdelse af en bygningskultur med smarte træforbindelser nemt kan genbruges i nyere bygninger.

 

Helen & Hard har en lang tradition for at bygge i træ. Projekter som Finansparken i Stavanger og Vennesla bibliotek i Norge er bygninger, hvor oplevelsen af ​​trækonstruktionen som helhed giver en unik, rumlig oplevelse, der kan ændre sig over tid.

I Innoasis-projektet i Norge, som lige nu er under opførelse, er en trækonstruktion placeret i centrum af en eksisterende bygning, og den skal fungere som en indre oase fyldt med planter og sociale mødesteder for at fremme socialt og miljømæssig velvære.

 

 

 

Smukke rammer for fleksibel anvendelse

Den nordiske pavillon viser hvordan et fleksibelt byggesystem af miljøvenlige og smukke materialer kan give os bæredygtige bygninger, både socialt og fysisk.

Principperne kan omsættes til byggeprojekter i større skala, blive miljøvenlige og skabe smukke rammer for fleksibel anvendelse.

Fremtidens bæredygtige byggekultur består af miljøvenlige og smukke bygninger, som vi mennesker har det godt med og gerne vil passe på over tid. Den består af bygninger, der nemt kan tilpasse sig skiftende behov uden unødig brug af materialer eller at miste deres æstetiske kvalitet.

Events som Arkitekturbiennalen kan virke paradoksal i og med kortvarig, midlertidige strukturer bliver opført for at demonstrere bæredygtig arkitektur.

Vi har alle et ansvar for at stille spørgsmålstegn ved den cirkulære rejse for disse udstillinger for at mindske indvirkningen ved vores læring.

Grundet den modulære bygningskonstruktion kan vi implementere den nordiske pavillon i et af vores nye Gaining by Sharing bofællesskaber hvor materialerne vil blive samlet igen. 

 

For at optimere de bæredygtige fordele - både social og miljømæssigt - ved bofællesskaber for beboerne alle steder i fremtiden, skal der udføres et grundigt arkitektonisk planlægnings- og designarbejde i forhold til den region, miljøet bygges i, og den måde, hvorpå beboerne organiserer og takler fælles hverdag. Men her i Norden har arkitekter verden over en plan af værdifulde erfaringer at følge.