Michael Green: Træ, vidensdeling og arkitekten som problemløser

Hvorfor valgte du at arbejde som arkitekt?

- Fra en meget tidlig alder vidste jeg, at jeg gerne ville være arkitekt. Jeg elskede kunst, men som kunstner ville jeg forfølge mine egne interesser, hvorimod jeg som arkitekt kan hjælpe andre, hvilket jeg foretrak. Til gengæld følte jeg i lang tid ikke, at jeg forstod faget arkitektur. Helt frem til, jeg var i 30’erne, havde jeg en fornemmelse af, at jeg ikke var god til det. På det tidspunkt havde jeg designet en række bygninger, men jeg følte ikke, at jeg brugte mig selv fuldt ud. Det var først, da jeg begyndte at kombinere min kærlighed til naturen og min lyst til at hjælpe andre med min passion for formgivning, at jeg begyndte at føle mig forbundet med mit arbejde.

 

Har du en særlig filosofi i dit arbejde?

- Jeg mener, at den største udfordring for at løse verdens største problemer, er, når man antager, at det vil andre klare. Med det udgangspunkt ønsker vi i Michael Green Architecture at håndtere de udfordringer, som vi kunne håbe på, at andre tager hånd om. Det har skabt en optimisme og ansvarsfølelse, hvor vi på ethvert projekt forsøger at uddanne og innovere på en måde, der giver et meningsfuldt aftryk på både lokalsamfundet og den planet, som vi mennesker deler. Ved at dele alle vores erfaringer med andre rådgivere inden for byggeriet, håber vi, at vi kan løse globale udfordringer.

 

 

Hvordan udmønter den holdning sig i det enkelte projekt?

- Det enkelte projekt er kimen af en større ide. Hvert eneste projekt rummer en læring, som kan deles – nogle gange for sine fejl lige så meget for sin succes. Hvert projekt er en mulighed for at fortælle en historie, som vi håber, giver mening for vores kunder og det samfund, vi ønsker at hjælpe.

 

Hvor vigtigt er sparring og samarbejde med personer med andre fagligheder og verdensopfattelse, som forskere, IT-udviklere, håndværkere, politikere osv.?

- Det er ét af livets glæder at arbejde med forskellige baggrunde, perspektiver, professioner, interessefelter og målsætninger. At samle et komplekst puslespil ud af forskelligartede brikker er noget af det sjoveste ved denne profession. Muligheden for at lede en gruppe individer gennem en designproces ved at lytte, udvikle sig og få alle parter engageret i den overordnede mening er ét af mine yndlingsaspekter ved at arbejde som arkitekt.

 

Hvor vigtigt er det som arkitekt at fokusere på at udvikle og forbedre byggeprocessen?

- Det er vores opgave at løse både store og små problemer. Arkitekter har en tendens til udelukkende at fokusere på den enkelte kontekst og fra det konkrete projekt, og den tendens til at se projekter som enkeltstående er en udfordring for vores profession. Vi er oplært til at kontekstualisere vores designs til stedet og formål, men herved glemmer vi ofte, at vi også skal kontekstualisere vores arbejde i forhold til de globale klimaudfordringer og menneskehedens bedste. Og selvom vi ikke bliver betalt for at tænke på andet end den enkelte kundes behov, så mener jeg, at vores profession bærer et ansvar for at hæve os over kortsigtede behov. Jeg tror, vores samfundsmæssige rolle er styrket ved at fremhæve den brede globale kontekst i vores arbejde. For min virksomhed betyder det, at innovation er ånden til at finde løsninger til reelle problemer – ikke æstetiske eller formgivningsproblemer – men de udfordringer, som menneskeheden og planeten står overfor. Hvert projekt er en mulighed for at innovere og dele – uddanne og inspirere. Vi ønsker at bygge videre på andres ideer, som der er tradition for i arkitekturen, og arbejde frem mod de meningsfulde løsninger. Vi arkitekter skal ikke sidde og pusle med tingene, mens Rom brænder – sammen skal vi rent faktisk løse denne trussel mod vores eksistens.

 

 

 

Hvordan begyndte den interesse i træ som materiale?

- Ligesom de fleste mennesker, så elsker jeg natur og naturmaterialer. Træ har en ubegrænset variation i form og udtryk, og jeg elsker materialer, der kan genanvendes og begrænser skaden på naturen i fremstillingsprocessen. Træs evne til at optage og ophobe CO2 betyder, at træprodukter er blevet helt essentielle i forhold til at reducere bygningers CO2-aftryk, hvilket vores vigtigste opgave lige nu som arkitekter. Her er træ det bedste redskab til at gøre det.

 

Hvad er dine vigtigste træ-projekter?

- De bedste projekter rummer både innovation i forhold til træ som materiale, men også en samfundsmæssig forbedring. Af den grund er Ronald McDonald House på BC Children’s hospital for familier med kræftramte børn ét af mine favoritprojekter. Hospitalet er bygget i CLT med en tegl-facade, og det demonstrerer, at træet ikke altid er synligt i træbyggeri. Af andre vigtige skridt for tegnestuen kan Wood Innovation Design Centre og T3 også nævnes.

 

 

Hvilke typer træbygninger vil vi opleve i fremtiden?

- I år 2030 ser skovbrug helt anderledes ud. Vi vil fremstille træ på en mere syntetisk måde, hvor man udnytter træfibre i processen. Ligesom man i fødevareindustrien udnytter éncellede proteiner til at fremstille kød kunstigt og herved reducerer køernes græsningsareal markant, så vil byggeriet over det næste årti fremstille alle typer af byggematerialer, som bruger éncelle proteiner og lignende biologiske løsninger til at erstatte de ressourcekrævende byggematerialer, vi nu anvender. Det lyder som science fiction, men det er på det her niveau, systemskiftet skal ske, hvis vi vil stoppe klimaforandringerne. Jeg er fortsat optimistisk og tror, at videnskaben, regeringer, investorer og designere vil være positive over for disse dramatiske ændringer. Hvis det sker inden for det næste årti, så vil det tage flere årtier, inden det er muligt at hjælpe alle. Men vi må starte nu.

 

Hvordan startede Design Build Research (DBR)?

- Det var en tilfældighed. Jeg blev spurgt af TED om at bygge et teater i træ, og jeg foreslog, at vi kunne gøre det som en undervisningslektion på et universitet. Da mit lokale universitet ikke kunne finde plads i deres pensum, så lejede jeg simpelthen et lokale og flyttede ind med mit træværksted. Efter en avisannonce var der en uge senere 25 studerende klar, og så var vi i gang. Her stod det klart, at vi ikke behøvede at følge de gængse veje. Vores målgruppe er fra seks år, til du er død, og vi har rykket fra design-og-byg lektioner til online undervisning, hvilket vi håber at udbrede globalt. Det er en overvældende ambitiøs ide, men hvorfor ikke? Man bliver nødt til at forsøge.

 

 

Er det vigtigt, at det foregår i open source?

- Når jeg tænker tilbage, så var én af de vigtigste beslutninger, da vi publicerede “The Case for Tall Wood Buildings”, at gøre ideerne creative commons license.  Det skabte en præcedens, at ingen udvikling inden for træ til konstruktioner kunne ejes. Open source er en måde at løse problemer og dele – vi tror, det er vigtigt at dele så meget som muligt.

 

Hvor vigtigt er det at bruge nye digitale løsninger i fremtidens arkitektur?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ofte, vi udnytter nye digitale muligheder forkert, hvor vi fokuserer på at udforske dekorative elementer. Det er efter min mening ikke hvad, arkitektur handler om mere. Tag ikke fejl; jeg elsker godt håndværk, smukt designede objekter og arkitektur, men nu har vi flere årtier foran os, hvor vores anstrengelser skal være til fordel for planeten og menneskeheden – specielt i udviklingslandene. Digitale løsninger kan give muligheder for at reducere affald, skabe øget produktion og reducere omkostninger. Og derfor er digitale løsninger vigtige for at nå i mål. Vi lever i spændende tider – hvor vi er nødt til at dele mere og løse problemer hurtigere. Vi skal bare løse de rigtige problemer først.