Campuslandskab lægger nyt lag til Aarhus Universitet
Lytt Architecture skaber naturlig sammenhæng i udvidelsen af Aarhus Universitet med en urban pendant til Universitetsparken, hvor byens energi og den landskabelige ro mødes.
Forvandlingen af kommunehospitalet til Aarhus School of Business Studies and Social Sciences bliver en udvidelse af universitetet til et samlet moderne universitetscampus på tværs af travle Nørrebrogade. I landskabsprojektet valgte LYTT et meget enkelt greb for at sammensmelte Aarhus BSS med den velkendte grønne universitetspark, anlagt af C. Th. Sørensen om Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann’s gule teglstensbygninger.
Sammenbindingen af de to områder har været en proces, hvor dedikeret konsekvens og en struktur skabt ud fra stedets egne præmisser har været bærende principper.
Detaljer forbinder campus på tværs af vejen
- Det første vi gjorde sammen med AART var at rydde op i knopskydninger, som var kommet til, efterhånden som hospitalet havde udviklet sig. Bag disse lag gemte sig en smuk stokbebyggelse med røde tegl og fine proportioner, oprindeligt udformet af bl.a. Kaj Fisker og C.F. Møller. Vi ville gerne tilbage til en homogenitet, så den oprindelige karakter igen trådte frem.
- Et af de store potentialer i bebyggelsen er den gule universitetspark med det bølgede græstæppe og en ligeså homogen, rød bygningsmasse på den anden side. Ambitionen har været at binde universitetsbyen sammen på tværs af Nørrebrogade, så man oplever ét samlet universitet.
Landskabets formsprog bygger derfor på genkendelige elementer fra Universitetsparken.
- Vores drøm var, at selvom campus ligger ved en af de mest trafikerede veje i Aarhus, vil man som trafikant på Nørrebrogade opleve, at man bevæger sig igennem et samlet universitetsmiljø. Derfor har vi trukket så mange kvaliteter som muligt fra den grønne park over i den røde by. Blandt andet til et bølgende rødt tegltæppe på den centrale plads ved det nye auditorium, amfitrappens forkanter i beton, brystningsmure, klinkevalg, solitære træer og måder at kante plantehuller på. For at skabe en grundfølelse af at være på Aarhus Universitet.
På den røde plads ved det nye auditorium er et stort kastajnetræ bevaret igennem hele anlægsarbejdet og man har arbejdet strategisk med biodiversitet for at skabe et større artspektrum end Universitetsparkens egetræer. Som grønt byrum forbinder campus sig til Nordre Kirkegård og skaber en passage for insekter og fugle.
Det røde tegltæppe som bærende element
Den røde universitetsby ligger om et hovedstrøg, Hospitalsgaden, der bliver en teglbelagt rygrad gennem campusområdet. I stedet for træer langs hovedstrøget har man valgt at lade stokbebyggelsernes gavle stå uforstyrrede. Træer er i stedet placeret i mellemrum og små pladser, hvor de skaber skygge og karakter.
Det er et landskab med store terrænfald, som også knytter det samlede campusområde sammen.
- Vi har skulle håndtere, at pladsen skal optage et spring på 6.60 meter.. Det er ret voldsomt og bundet af, at man skal kunne komme ned til underføringen over til parken og ned til Letbanen.
Terrænforskellen på over seks meter er løst med terrassering, der samtidig kanaliserer overfladevand væk for ikke at skabe oversvømmelse i tunnelen. Trinene har derfor bagfald frem for forkantfald, så regnvand ledes bort fra bygningsflader og underføringer.
- Det bølgede grønne tæppe i Universitetsparken har vi fortolket herovre i en mere urban karakter som et bølgende rødt tegltæppe, der former pladsen. Hvor der i lavningen i teglfladen er skabt en tilgængelig rute fra hovedstrøget og ned til underføringen.
3D projektering som nødvendigt redskab
Kombinationen af eksisterende bebyggelse, nybyggeri og store terrænfald har krævet projektering i 3D.
- I projektet er der så mange grænseflader mellem bygningsarkitekt og landskabsarkitekt, at det har været essentielt, at det hele blev projekteret i 3D. Alene alle de sokkeldetaljer, der er rundt omkring den runde auditoriebygning.
At holde fast i en langstrakt proces
I landskabsprojektet har man over ti år fastholdt et helt enkelt greb, der blev valgt fra starten.
- Det har været udfordrende at være konsekvent over så lang tid, mens persongalleriet skiftes ud og præmisser ændrer sig, men det har også gjort projektet helt særligt for tegnestuen.
- Tidligt i projektet, i 2018, udarbejdede vi en designmanual sammen med AART og øvrige rådgivere, som har fungeret som en slags "bibel" for alle involverede. Også bygherre har spillet en vigtig rolle i at holde fast i den. Hver gang, vi har været i tvivl, er vi gået tilbage til designmanualen for at sikre os, at vi holdt fast i en konsistent linje.
Mads Tenney Jordan understreger, at hele samarbejdet med AART, bygherre FEAS og entreprenøren har været afgørende for at realisere visionen i praksis.
- For vi kan tegne nok så meget, men det er de udførende, der får det til at lykkes i praksis. Og det har de gjort med stor forståelse for detaljerne og grundideen.
Byens energi møder parkens ro
Med landskabet i Aarhus BSS får universitetet et supplement til parken.
- Parklivet med boldspil og gåture komplementeres med hele den bymæssige og mangfoldige energi, der opstår i universitetsbyen med mange mennesker, spisesteder og f.eks. et maker space for nystartede virksomheder.
- For os som landskabsarkitekter handler det om at skabe sympatiske uderum på campus – til undervisning, til ophold og pause. Men også at åbne byen op, det har været et stort ønske fra bygherre - at universitetsbyen ikke lukkede sig om sig selv, som hospitalet måske gjorde. Men at det får en større gennemstrømning og indtager en ny rolle i Aarhus som pulserende knudepunkt, fordi universitetsbyen ligger som et link mellem Trøjborg og bymidten, fortæller Mads Tenney Jordan:
- Når jeg går derover nu, ser jeg et enormt smukt anlægsarbejde. Og i forhold til hvor komplekst det her er, så ser det faktisk ret enkelt ud. Det er vi meget stolte af på tegnestuen.
Læs mere om landskabsprojekter
